Sidste år slog Jan Frodeno verdensrekorden på ironman-distancen i Challenge Roth, og i år agter Daniela Ryf at gøre det samme. 8:18:13 er tiden der skal slåes.
Det er ingen hemmelighed at stedet at slå verdensrekorden på ironman-distance er i Challenge Roth. Sidste år gjorde Jan Frodeno det med en tyk streg under da han gik 7:35:39 på distancen, og nu har Frodenos kvindelige modstykke Daniela Ryf tænkt sig at gøre det samme. Også i samme race.
Daniela Ryf offentliggjorde nemlig på sin Instagram-profil tidligere på ugen at hun stiller til start i Challenge Roth med en intention om at bryde verdensrekorden på den fulde distance for kvinder. En rekord der lige nu indehaves af Chrissie Wellington, der også slog rekorden i Roth.
Den kvindelige IRONMAN verdensmester og hurtigste kvinde nogensinde i Kona, kom sidste år utroligt tæt på at slå Wellingtons verdensrekord da hun – efter eget udsagn – var til start i Roth ‘for at have det sjovt’. Men nu vil hun så gøre et officielt forsøg den 9. juli (se hendes officielle annoncering af projektet i videoen herunder. Bemærk at den er på tysk).
I’m racing @challengeroth on 9th of july 😄 I’m happy to announce that i will race #ChallengeRoth again this year. I enjoyed the atmosphere so much last year it gave me wings😊 and it made me realise on a perfect day the world record of Chrissy Wellington could possibly be in reach. I am fascinated by Chrissy’s record and i will try my best on race day to see how fast i can go. So lets #FlyWithPassion so we can have a #BirdShuffle dance on the finishline🎉 x Angrybird
– “Jeg nødt atmosfæren så meget sidste år,” skriver hun i sit opslag. “Det gav mig vinger og det fik mig til at se, at på en perfekt dag vil Chrissie Wellingtons verdensrekord være indenfor rækkevidde. Jeg er fascineret af Chrissies rekord og jeg vil gøre mit bedre på raceday for at se hvor hurtig jeg kan komme frem.”
For at slå verdensrekorden skal Ryf gå under 8:18:13. Sidste år kom hun igennem på 8:22:04.