Ironman har været mere end længe om at offentliggøre listen over nationer i Ironman Hawaii 2016. Faktisk har de sløve padder ikke gjort det endnu – og det er selvom årets Parade of Nations er vel overstået.
Vi har på Pastaparty.dk derfor valgt selv, at lave en opgørelse over alle nationer, som er repræsenteret i Kona i år. Og sikke et arbejde det var.
Har du lyst til at gøre det samme, så er listen med alle deltagere lige her 😉
Danmark har ottendeflest deltagere med i Ironman Hawaii
Efter en grundig optælling, er der alt og i alt hele 62 nationer repræsenteret i Kona. Og selvom Danmark er et meget lille land i forhold til mange af de andre tilstedeværende nationer på Hawaii, så har Danmark alligevel præsteret at have ottendeflest deltagere på startstregen på lørdag!
Med Danmarks 69 deltagere, slår vi således vores skandinaviske naboer, Sverige og Norge, stort. Meget stort endda. Sverige er repræsenteret med 36 deltagere og Norge har faktisk kun 11 deltagere med i Kona.
Til gengæld får vi storkeprygl af vores naboer mod syd, Tyskland. Tyskland er årets tredjestørste nation med hele 196 deltagere.
Men den allerstørste nation, det er altså USA. Og den er ikke bare størst. Den er meget, meget, meget størst! USA har hele 804 atleter på startstregen på lørdag og det er ikke mindre end hele 574 atleter mere end Australien, som med sine 230 atleter, har årets næststørste deltagerantal.
Men set i betragtning af, hvor lille et land Danmark egentligt er og at det først er for et par år siden, at triathlon sådan for alvor kom frem herhjemme, så er en plads som ottendestørste nation i Kona, virkeligt flot.
Bemærk at to danske atleter ikke er opført som danske på startlisten. Den ene er registreret under Færøerne og den anden under Schweitz. De er dog begge danske atleter med dansk statsborgerskab.
Liste over samtlige nationer i Kona i 2016
Du kan herunder se en samlet oversigt, over alle nationer, som er repræsenteret i Ironman Hawaii 2016.