Som nedtælling til dette års IRONMAN World Championship 2018 på Hawaii, kan du i de sidste ni dage op til det store slag, komme helt tæt på 10 af de i alt 53 danske triatleter der i år står på startstregen i Kailua-Kona. Det kan du ved at lære én at kende hver dag. Alle ti personligheder har fået tilsendt nøjagtigt de samme spørgsmål, som de hver især har haft vidt forskellige svar til. Med den store dag velankommet, gælder det i dag den tiende og sidste af de ti danskere. 

Og den tiende og sidste af de ti danskere du skal stifte bekendtskab med, er 24-årige Cathrine Engelhardt Sand fra KTK86.

Cathrine har siden 2016 haft som mål at kvalificere sig til Hawaii i år. Men da selve kvalifikationensforsøget mislykkedes i sensommeren i år, måtte hun ty til drastiske midler for at kvalificere sig. Nemlig at køre endnu en Ironman mindre end en uge senere.

Det er en spændende historie, som du kan læse meget mere om herunder. God fornøjelse! 🙂

Hvor gammel er du og hvilken klub repræsenterer du?

Jeg er 24 år og jeg kører for Københavns Triatlon Klub, KTK86.

Hvor længe har du kørt tri og hvad fik dig i gang med sporten?

Jeg har dyrket triatlon siden efteråret 2014, hvor jeg begyndte at træne mig op til min første Ironman, som jeg gennemførte i 2015 i København.

Det var lidt et tilfælde at jeg fik øjne op for triatlon. Jeg har altid spillet håndbold og var sikker på, at det var mit kald indtil jeg året forinden var inde og se Ironman København. Som så mange andre blev jeg ramt af den helt særlige stemning, som triatlon rummer. Og morgenen efter, ja der stod jeg så pænt inden ved Politikken og købte min Ironman-billet.

Hvor kvalificerede du dig og med hvilken placering? Og hvordan, udover at du kvalificerede dig til Hawaii naturligvis, gik det?

Ja det var noget af en omgang. Jeg havde sat alt ind på at kvalificere mig i Zürich, men endte med at tage slottet i Tallinn.

Hele min sæson har været bygget op om Ironman Zürich med det mål at kvalificere mig til Hawaii. Jeg havde forberedt mig det bedste jeg kunne, men ramte slet ikke den dag jeg havde håbet på. Og med et par stærke piger, måtte jeg nøjes med en tredjeplads i min age group og dermed intet slot.

Med stor skuffelse siddende på hotellet i Zürich opdagede min kæreste, Mikkel Mortensen, og jeg, at der var en god mulighed i Tallinn. Udfordringen var bare, at der kun var 6 dage til racet og med ømme ben virkede det en smule for optimistisk.

Efter flere overvejelser, besluttede vi os dog for at gøre endnu et forsøg. Vi nåede derfor kun lige hjem, fik booket fly og hotel og så gik turen ellers mod Tallinn. En noget anderledes og hektisk optakt til et race end normalt, da vi måtte tage afsted med kun en dag hjemme til at få arrangeret det hele, ingen billet til selve racet, da online registrering var lukket og uden træning mellem de to races.

Men hvad gør man ikke for at opnå sin drøm?

I Tallinn stillede jeg cyklen med et forspring på 1 time og 15 min. Vi besluttede derfor at jeg skulle gå gennem depoterne og opad bakkerne for at skåne kroppen så meget som muligt, frem mod Hawaii.

Jeg krydser målstregen i Tallinn som vinder af min age group og kvalificere mig dermed til Hawaii. En dag der gik langt bedre end jeg havde turde håbe på, da jeg mildest talt ikke anede, hvordan min krop ville reagere eller hvad jeg skulle forvente, når jeg først kom i gang. 

Er det første gang du skal køre i Kona? Hvis nej, hvor mange gange har du kørt der før og hvilke år? Og hvordan gik det i så fald de andre gange?

Ja, det er første gang jeg selv skal køre på Hawaii. 

Hvad har du gjort for at forberede dig til Hawaii? Hvor mange timers træning har du lagt i det, og har du gjort noget særligt for at forberede dig på de barske forhold?

I 2016 gik jeg efter at kvalificere mig til Hawaii, men det skete ikke og jeg satte mig derfor et nyt mål om, at jeg ville kvalificere mig i 2018. Siden da, har min hverdag derfor handlet om at gøre mig til en bedre atlet, så denne drøm kunne indfries. Det har bl.a. betydet at jeg har forlænget mit studie, for at have mere tid til træning og tid til at tage sig af kroppen.

Efter at have kvalificeret mig til Hawaii har jeg brugt en del tid på varmetræning i form af både sauna og træning med ”lag på lag” tøj. Derudover har jeg taget fri fra studiet for at få den bedste mulige optakt uden nogen udefrakommende stressfaktorer.

Jeg har brugt mellem 12-20 timers træning gennem hele sæsonen. 

Hvordan er din træningstid fordelt henover svømning, cykel og løb på ugebasis?

Min træning har cirka fordelt sig på 4-4,5 timers svømning, 7-10 timers cykling og 4-5,5 times løb med nogle ugentlige variationer i forhold til hvor på sæsonen jeg har været.

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle køre på Hawaii?

Jeg glæder mig til at opleve stemningen og racet, som deltager. I 2016 var jeg supporter for min kæreste og det var en hel vild oplevelse, så at kunne få lov til at være en del af racet i år og endda deltage sammen med Mikkel, er en drøm der går i opfyldelse.

Og så glæder jeg mig til at dele oplevelsen med min familie og venner, da det jo altid er noget helt særligt at have dem med på sidelinjen. 

Hvad har du af mål på Hawaii?

Med to hele Ironmans så tæt på Hawaii, er mit mål mest af alt at få en god oplevelse. Når det så er sagt, så er jeg et konkurrencemenneske og jeg vil derfor selvfølgelig give den så meget gas, som kroppen tillader. 

Av for den. Lad os håbe at de to Ironmans på så kort tid og så kort tid før Kona, ikke har sat sig for dybt i kroppen, så Cathrine kan få sig en god oplevelse når startskuddet lyder i aften dansk tid. Et stort held og lykke skal i hvert fald lyde herfra!

Og til alle andre danske triatleter, der også skal køre på Hawaii i aften og i nat; Held og lykke til jer også. Må i alle få det race i drømmer om! 

Leave a Reply