Det var ikke kun i Sydney, at der i nat blev kørt race med dansk deltagelse. Også i Thailand var der danskere på startstregen, da startskuddet lød til dette års Ironman 70.3 Thailand på ferie-øen Phuket. Bedste danske resultat blev leveret af Johan Diderichsen, som sluttede dagen af med en seksteneplads.
Varme og skyhøj luftfugtighed prægede racet
Foran de fire danske deltagere, ventede en rute, som på ruteprofilen sagtens kunne forveksles med en nem en af slagsen. Men sådan blev det bare ikke rigtigt. De tredive grader i kombination med den skyhøje asiatiske luftfugtighed, gjorde racet hårdere for deltagerne, end mange måske havde regnet med. Kigger man på sluttiderne, kan man da også godt se, at det ikke var alle, som havde det lige sjovt undervejs.
Svømningen, som bestod af 1900 meter svømning over én omgang med op til flere vendepunkter, foregik med start og slut på Laguna Phuket Beach. Herefter ventede en cykelrute, som tog atleterne en tur langs med kysten, på både små og store veje. Undevejs skulle atleterne også af cyklerne to gange, for at krydse hovedvejen. Til slut ventede 21,1 kilometer løb, som bestod af to omgange, hvor hver omgang indeholdte ikke mindre end fire vendtepunkter. Til slut skulle målstregen passeres ved udgangspunktet, Laguna Phuket Beach.
Johan Diderichsen nummer seksten i age group M55-59
Bedste danske resultat i Thailand, blev leveret af age grouperen Johan Diderichsen. Han gennemførte dagens strabadser i tiden 6:23:33, og det var nok til at komme i mål som nummer seksten i M55-59.
Johan starter dagen godt ud, ved at gennemføre svømningen i det tropiske vand, i tiden 44:44. Svømmetiden er nok til, at han kan gør sin entré i T1 som nummer 25, og han har dermed skabt sig et fornuftigt udgangspunkt for resten af dagen.
På cyklen, får Johan indhentet en håndfuld konkurrenter, efter at have tilbagelagt cykelruten i tiden 2:55:06. Med den håndfuld af konkurrenter, som han har indhentet undervejs, kan han tage hul på det afsluttende halvmarathon, som nummer tyve.
Og på løberuten, er det helt bestemt ikke slut med at indhente konkurrenterne. Johan får godt med fart i løbeskoene, og det betyder, at han med løbetiden 2:31:42, løber sig op på en placering som nummer seksten. Alt i alt, ender Johan Diderichsen med en sluttid på 6:23:33.
Christian Arndt nummer 69 i age group M40-44
Næstbedste danske resultat, blev leveret af Christian Arndt. Han kom igennem nattens race i tiden 6:04:40, og det gav ham en placering som nummer 69 i M40-44.
Christian starter dagen ud med, at tilbagelægge svømmeruten i tiden 37:06, hvilket fik ham placeret som nummer 62 i T1.
På cykelruten ser det dog imidlertid halvsort ud, da han undervejs må se sig selv indhentet af 53 konkurrenter. Han gennemfører cykelruten i tiden 3:11:01, og det gør, at han kan stille cyklen i T2, som nummer 115.
Til gengæld får Christian virkeligt kridtet løbeskoene i skiftet fra cykling til løb. Næsten alle dem, som har indhentet ham undervejs på cyklen, får han indhentet igen på løbet. Han løber det afsluttende halvmarathon i tiden 2:07:03, og det gør, at han kan løbe i mål som nummer 69, i den totale tid på 6:04:40.
Casper Knudsen nummer 73 i age group M30-34
Også Casper Knudsen fik gennemført nattens race i Phuket. Casper sluttede sit race af som nummer 73 i M30-34, efter at have svømmet, cyklet og løbet sig til den totale tid på 6:28:48.
Efter at have tilbagelagt svømmeruten i tiden 45:23, kunne Casper gøre sin entré i T1 som nummer 92.
På cykelruten, får Casper kørt sig lidt bagud, da han med cykeltiden 3:15:08, falder tilbage på en placering i T2 som nummer hundrede.
Men ligesom Christian, får Casper fundet de stærke løbeben frem på løberuten. Han kommer stærkt igen, da han med løbetiden 2:14:03, får løbet sig op på en placering i mål, som nummer 73. Caspers samlede tid for alle tre discipliner, inklusiv de to ture i skiftezonen, blev 6:28:48.
Jens Düring uden tidsregistrering
Sidste danske deltager på startlisten, var age grouperen Jens Düring. Hvordan racet gik – eller om han overhovedet var til start – er ikke redaktionen bekendt. På den officielle resultatliste fra Ironman, står han til at være diskvalificeret. Det står han dog til, samtidigt med, at der hverken er registreret nogen svømme-, cykel- eller løbetider på ham.
Oversigt over danske resultater i Ironman 70.3 Thailand 2016
M30-34
73 Casper Knudsen, 6:28:48
M40-44
73 Christian Arndt, 6:04:40
M50-54
DNF Jens Düring
M55-59
16 Johan Diderichsen, 6:23:33