Mange løbere og triatleter døjer med maveproblemer, hvilket nemt kan ødelægge et race. Maveproblemer menes at være den hyppigste årsag til underpræstation.
Derfor følger her en række forslag til at reducerede risikoen for maveonde.
Både symptomer og årsager er forskelligartede, og der er desuden begrænset forskning på området. Derfor er det ikke sikkert disse forslag virker for alle, men forhåbentlig kan du finde en eller to punkter på listen, der kan hjælpe dig til en bedre oplevelse på konkurrencedagen.
Undgå eller minimer i dagen(e) før konkurrence:
- Fiberrige fødevare
- Smertestillende NSAIDs (ibuprofen)
- Fødevarer rige på fruktose (f.eks. tørret frugt)
- Mælkeprodukter med laktose (selv mild form for laktoseintolerance synes at give maveproblemer under træning)
- Dehydrering
Derudover er det vigtigt at:
- Træne din ernæringsstrategi, så du ved hvad der fungerer bedst for dig at spise forud for træning/konkurrence
- Træne din tarm, så din mave har vænnet sig til det, du indtager under konkurrence. Hvis du til dagligt undgår kulhydrater, vil din tarm respondere ved at reducere antallet af transportører, så din evne til at optage kulhydrater bliver dårligere.
Referencer:
- https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs40279-014-0153-2#/page-1
- http://www.mysportscience.com/single-post/2016/1/20/Prevention-of-gastrointestinal-problems-in-athletes