Det vælter ind med flotte danske pro-resultater i dag. Først bliver Jens Petersen-Bach 2’er i IRONMAN Italy, derefter bliver Andreas Schilling 8’er i Triple Mix-formatet i Super League og nu har Emil Holm og Ditte Elschner Kristensen krydset stregen som 5’er og 6’er i Europa Cup’en i Funchal.

Det er ellers kun Dittes andet race siden hun er kommet tilbage efter en lang skadesperiode. Comeback-racet var i Malmø der affødte en 21. plads, men det resultat blev altså tydeligt forbedret ved dagens Europa Cup i Funchal, Madeira.

Her blev hun nemlig nummer seks i elitekvindernes race, efter at have forladt vandet som nummer to og endda også efterfølgende kører i fjerdehurtigste cykelsplit.

Løbet er dog stadig der det halter lidt efter Dittes lange skadesperiode, men på trods af det, får hun stadig vist, at hendes løbeform for alvor er ved at komme tilbage.

Hun løber de afsluttende 5 km løb i tiden 19:44, og så krydser hun altså målstregen som nummer seks, kun 49 sekunder fra podiet. Et podie der blev besat af Beth Potter (Storbritannien) på det øverste trin, Therese Feuersinger (Østrig) på det næstøverste og Gabriela Gibeiro (Portugal) på det nederste.

I herrernes race fulgte Emil Holm sin flotte tredjeplads fra Bundesliga-finalen op med en femteplads, kun 20 sekunder fra sejren.

Endnu engang formåede Emil at komme op af vandet med de første, køre en fornuftigt disponeret cykling og derefter slutte af med et løb i den standard, han lidt har manglet i denne sæson, men som i de sidste par stævner virkeligt har fået tilbage.

Vi snakker altså et afsluttende løb på 15:35 på de 5 kilometer!

Udover Emil Holm var også Miki Taagholt og Henrik Klemmensen til start i herrefeltet, og det tjente de henholdsvis en 12. og en 28. plads hjem på. Taagholt var ellers blandt de allerførste på løberuten, men måtte altså undervejs se sig overhalet af et par håndfulde konkurrenter.

Resultater Madeira European Cup 2017

Elitekvinder

1 Beth Potter, Storbritannien, 01:01:36
2 Therese Feuersinger, Østrig, 1:02:19
3 Gabriela Ribeiro, Portugal, 1:02:35
4 Kseniia Levkovska, Aserbajdsjan, 1:03:10
5 Madalena Amaral Almeida, Portugal, 1:03:19

6 Ditte E. Kristensen, Danmark, 1:03:26

Eliteherrer

1 Delian Stateff, Italien, 00:54:33
2 Valentin Wernz, Tyskland, 00:54:38
3 Liam Lloyd, Storbritannien, 00:54:39
4 Erwin Vanderplancke, Belgien, 00:54:52
5 Emil Holm, Danmark, 00:54:53

12 Miki Taagholt, Danmark, 00:55:28
28 Henrik Klemmensen, Danmark, 00:56:50

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply