Miki Taagholt og Emil Holm er begge overordnet positivt overraskede over World Cup-debuten og den olympiske distance
Foto: Tommy Zaferes / ITU Media
- Annonce -

Andreas Schilling bragede i går igennem med en bronzemedalje i Miyazaki World Cup i Japan. Men på startstregen var også to danske pro-triatleter, der for første gang i karrieren skulle give sig i kast med den olympiske distance. Nemlig Miki Taagholt og Emil Holm.

Og for kun en uge siden, havde de også deres respektive debuter på World Cup-scenen. Selvom de begge tidligere har kørt både Bundesliga – der generelt er kendt for at tiltrække enkelte verdensstjerner – og European Cup, havde de aldrig før givet sig i kast med verdens næstbedste kortdistanceserie.

Så da de lørdag den 28. oktober var til start i Tongyeong World Cup i Sydkorea, var det deres allerførste gang i selskab med en hel række af store og etablerede navne. Og i går i japanske Miyazaki, ventede der så deres anden debut på kun en uge. Nemlig den olympiske distance.

Miki Taagholt: Setuppet er noget andet end man er vant til

Og scenen er bare en helt anden i et World Cup-stævne, i forhold til både den hjemlige danske DM Liga, Bundesligaen og European Cup. Setuppet er i en liga for sig selv, og navnene er bare større.

– Det har været sindssygt fedt, fortæller Miki Taagholt om World Cup-debuten.

– Setuppet har bare været noget andet end man er vant til. Og så er det for vildt, pludselig at køre race mod de rigtigt store navne. Jeg er glad for at jeg fik vist, at jeg kan være nogenlunde med, fortsætter Miki Taagholt, der hentyder til at han i Tongyeong og i Miyazaki blev henholdsvis nummer 33 og 22.

Emil Holm: Blandede følelser i Tongyeong

For Emil Holm var World Cup-debuten i Tongyeong for en uge siden, et race, der lader ham sidde tilbage med blandede følelser.

Læs også:  Andreas Schilling om bronze i Miyazaki: Når man tager nogle chancer, er det fedt når det lykkes
- Annonce -

Under svømningen fik han usædvanligt mange tæsk og missede dermed første gruppe. Men derefter gik det fint derudaf, hvorefter han alligevel fik gang i kroppen og nappede en 40. plads. En placering, der landede ham godt og vel midt i feltet.

– Stævnet i Sydkorea var med blandede følelser. Jeg fik djævle mange tæsk på svømningen og kom ikke med i første gruppe. Men resten af racet gik super. Så er ok glad for præstationen, tiltrods for fejlene, fortæller Emil Holm om sin World Cup-debut.

Blandede følelser erstattet af mere tilfredshed

Emils blandede følelser fra Sydkorea, blev til gengæld erstattet af den mere glædelige slags i Miyazaki i går. Det var som bekendt Emils debut på den olympiske distance, og selvom det er en distance der er dobbelt så lang som den vanlige sprintdistance, så var det slet ikke så slemt som man måske skulle tro.

Og så var starten også med en strandstart, hvilket passede perfekt til den unge Ganløse-triatlet.

– Racet i går var med strandstart, så lige noget for mig. Havde en god svømning og sidder i første gruppe. Men der kommer ikke helt hul igennem på cyklingen, og så er der tømt for energi på løbet, beretter Emil Holm om sin debut på den olympiske distance, hvor det lykkedes ham at komme i mål som nummer 35.

– Syntes faktisk OL-distancen virker mindre farlig, end jeg troede på forhånd. Så nu bliver det godt med lidt off-season og blive klar til næste sæson.

Høje forventninger til den olympiske distance

Hvor Emil Holm på forhånd måske havde frygtet den olympiske distance lidt, havde Miki Taagholt en lidt anden forventning til den dobbelte sprintdistance. Som atlettype, passer distancen måske bedre til Miki, fortæller han selv.

Læs også:  Andreas Schilling 9'er i Tongyeong - Taagholt og Holm med flot debut

– Jeg havde set utroligt meget frem til debuten på OL distancen, fordi jeg var rimeligt sikker på, at det var en distance, som ville passe mig bedre. Jeg skal typisk lige bruge lidt tid på at komme igang. Og det fik jeg her, fortæller Miki Taagholt, der krydsede målstregen i Miyazaki som nummer 22.

En placering han er sikker på kan blive endnu bedre, når blot han får nogle flere olympiske distancer ind under huden.

– Der er helt sikkert mere at hente på bare at køre distancen flere gange. Det er en lidt anden dynamik, end det er på sprintdistancen, slutter Miki Taagholt.

- Annonce -
DEL

Tidligere triatlet og far til to piger. Stifter, ejer og ansvarshavende redaktør på Pastaparty.dk. Har en vision om at skabe større muligheder for de dygtige danske triatleter, ved at skabe større omtale om dansk triathlon.

Skriv et svar