Foto: Esben Hovgaard
- Annonce -

Et klassisk dansk stævne på en lidt mere utraditionel distance, blev i går kørt ved Gørlev. Det er naturligvis Buresø 111 der er tale om, og her vandt Esben Hovgaard og Christina Svejstrup hos henholdsvis herrerne og kvinderne.

1000m svømning, 100 km cykling og 10 km løb. Det var hvad Buresø 111 ved Gørlev i går bød på for de i alt 106 triatleter, der kæmpede sig igennem ruten og den pragtfulde danske sommer.

Og i herrernes race, blev det til en sejr til Esben Hovgaard, der lige nu er på vej tilbage efter en skade i skinnebenet, som han har kæmpet med det meste af vinteren. Det var en føring fra svømningen der bragte Esben i front for racet, imens en hurtigtcyklende Martin Batenburg dog overtog førstepladsen under de 100 km cykling.

På løbet fik Esben til gengæld indhentet det tabte, og så vandt han en tæt sejr med kun 20 sekunder ned til Batenburg på andenpladsen. Derimod skulle der gå 4,5 minut før Oliver Kristiansen Suhr rundede herrepodiet af.

Hos kvinderne derimod, blev det en markant mere suveræn sejr til den efterhånden sejrsvante Christina Svejstrup. Hun tog ganske enkelt føringen under svømningen, udbyggede sit forspring på cyklen og fortsatte med at gøre det samme på løbet.

På målstregen var Christina 18.15 minutter hurtigere end Rikke Heinesen på andenpladsen og 23:56 minutter hurtigere end Nadia Papaya Suhr Meza på tredjepladsen.

Resultater Buresø 111 Triathlon 2018

Herrer

1 Esben Hovgaard, KTK86, 3:20:53
2 Martin Batenburg, 3:21:13
3 Oliver Kristiansen Suhr, SUHR, 3:25:26
4 Kasper Ougaard, Inspari, 3:26:08
5 Christoffer Hagemann, SAYSKY, 3:28:04

Kvinder

- Annonce -

1 Christina Svejstrup, OOBlife, 3:41:27
2 Rikke Heinesen, Køge Tri Team 2000, 3:59:42
3 Nadia Papaya Suhr Meza, HGATM/SUHR, 4:05:23
4 Sanne Nissen Møller, Kvik Tri Team, 4:07:00
5 Christina Rindom, 4:12:20

Alle resultater kan ses her.

- Annonce -

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

Skriv et svar