Foto: Jane Svejgård Pedersen
- Annonce -

Sidste år sørgede Aalborg Triathlon Klub for en dansk tiendeplads ved europamesterskabet i Mixed Relay for klubhold. I dag skulle Ganløse Tri-Center forsøge at gøre kunsten efter i 25+ grader i Lissabon, Portugal.

Og lad os bare sige det sådan, at det absolut lykkedes. Endda også bedre end det.

Den danske delegation bestående af Anne Holm, Scott Steenberg, Augusta Grønberg Christensen og Emil Holm, svømmede, cyklede og løb sig nemlig til en stærk sjetteplads, efter hver især at have tilbagelagt 250m svømning, 7 km cykling og 1,7 km løb.

Det blev gjort i en samlet tid 1:25:24, der bragte det danske holds sidstemand Emil Holm i mål kun 1:41 fra podiet og 2:15 fra guldet.

Dét man skal tage særligt i betragtning her, er at tre fjerdedele af det danske hold blot fortsat er juniorer, imens den sidste fjerdedel er senior (Emil Holm er senior og de øvrige er juniorer). Og med tanke på det, må man sige, at det virkeligt er en stærk præstation af de unge mennesker fra Ganløse.

Forlydender dernedefra, siger også at den danske delegation er yderst tilfredse.

Sejren blev i øvrigt taget af det franske hold Poissy Triathlon, sølvet gik til endnu et fransk hold Metz Triathlon og bronzen gik til portugisiske Sport Lisboa e Benfica. Sidstnævnte havde bl.a. Super League Jersey-vinderen Katie Zaferes på holdet, imens vinderholdet havde Super League Jersey-to’eren Cassandre Beaugrand!

Resultater EM i Mixed Relay for klubhold 2018 i Lissabon

Placering
Klub
Land
Atleter
Sluttid
1 Poissy Triathlon Frankrig Léonie Periault, Anthony Pujades, Cassandre Beaugrand og Aurélien Raphael 01:23:09
2 Metz Triathlon Frankrig Léa Coninx, Thomas Sayer, Jeanne Lehair og Mathis Margirier 01:23:35
3 Sport Lisboa e Benfica Portugal Katie Zaferes, João Silva, Vera Vilaça og João Pereira 01:23:43
4 ATRIAC Belgien Katrien Verstuyft, Alexis Krug, Jolien Vermeylen og Jelle Geens 01:24:27
5 Budaörsi Triatlon Klub Ungarn Zsofia Kovacs, Tamas Toth, Margit Vanek og Akos Vanek 01:24:52
6 Ganløse Tri Center/Bulls Danmark Anne Holm, Scott Steenberg, Augusta Grønberg Christensen og Emil Holm 01:25:24
- Annonce -

Alle resultater fra EM i Mixed Relay for klubhold 2018 kan ses her.

- Annonce -

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

Skriv et svar