Der har her på redaktionen været gisnet om det længe, men nu er det en realitet. Når Helle Frederiksen på søndag stiller til start ved ITU Long Distance World Championship i Penticton, er det en del af rejsen mod Kona 2018. 

Det afslører hun selv i et interview med det internationale triathlon-site Triathlonworld.com.

Helle Frederiksen har længe været en dominerende faktor på den internationale 70.3-scene, hvor hun fortsat er indehaver af verdensrekorden på distancen. Det har hun været siden hun satte et stærkt kvindefelt på plads og vandt Challenge Bahrain i 2014 i tiden 3:55:50.

Med til historien hører at Helle åbent fortæller at hun kun ønsker at stille til start på distancer hun føler hun er konkurrencedygtig i. Så tiden hvor hun føler sig konkurrencedygtig på den helt lange distance, er tilsyneladende kommet nu.

Særligt nu hvor hun har luftet ideen om Kona 2018 for offentligheden.

– Jeg vil gerne være konkurrencedygtig i alt det jeg gør, og jeg tror på at dette er et godt skridt på vejen for at finde ud af, om jeg virkeligt kan klare mig på noget lidt længere end den halve distance. Og jeg har altid sagt at jeg kun vil lave en IRONMAN hvis jeg kan være konkurrencedygtig, og jeg føler jeg er ved at være der som atlet, fortæller Helle Frederiksen til Triathlonworld.com.

– Jeg er spændt på at bruge dette som et step på vejen, og så smider jeg måske en IRONMAN ind henimod slutningen på sæsonen. Det får vi se.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply