Foto: Herlev Triathlon
- Annonce -

IRONMAN Danmark og Herlev Triathlon har indgået et nyt samarbejde, hvor målet er, i fællesskab, at give flere muligheden for at stifte bekendtskab med triathlonsporten.

Samarbejdet indledes meget passende forud for Herlev Triathlons store fem-års jubilæum til maj. Det er et stævne, der af IRONMAN er karakteriseret som et rigtig godt stævne, der med stor fordel kan bruges som optakt til både IRONMAN 70.3 Europamesterskabet i Danmark samt kronjuvelen af de nordiske IRONMAN-race, KMD IRONMAN Copenhagen.

Herlev Triathlon er glad for samarbejdet

Herlev Triatlon ser frem til samarbejdet med IRONMAN, som man håber vil bidrage positivt til udviklingen af triathlon i Danmark.

 – Vi er rigtig glade for det her samarbejde. Bl.a fordi vi har et meget spændende fem-års jubilæum for Herlev Triathlon til maj, hvor samarbejdet med IRONMAN helt klart styrker vores muligheder for at afvikle et fedt stævne, fortæller Henrik Offersen fra Herlev Triathlon.

 – Derudover kommer vi sammen med IRONMAN, med en række initiativer, der kan hjælpe flere i gang med triathlon, hvilket ultimativt er et af vores mål med Herlev Triathlon. Vi vil gerne vil skabe gode oplevelser med sporten for så mange forskellige mennesker som muligt, både begyndere og professionelle.

Et led i satsningen med regionale triathlonstævner

Hos IRONMAN Danmark kommer samarbejdet med Herlev Triatlon som en naturlig forlængelse af organisationens satsning på, at støtte op om gode regionale triathlonstævner.

 – Herlev Triatlon har et spændende fem-års jubilæumsstævne, som vi meget gerne støtter op om og anbefaler folk at deltage i. Også for vores deltagere på de længere distancer er det en god anledning til, at teste om vintertræningen har båret frugt, forklarer Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef hos IRONMAN Danmark.

- Annonce -

 – Måske allervigtigst, så handler det om i fællesskab at skabe en række aktiviteter, hvor vi giver nye triatleter mulighed for at snuse til sporten. Her har vi i Herlev Triatlon fået en samarbejdspartner, der deler vores syn, på at gøre tri-sporten så tilgængelig som mulig. Og vi glæder os til at arbejde endnu tættere sammen.

Første initivativer allerede på plads

Første initiativ er allerede planlagt og omhandler gratis svømmetræning og introduktion for førstegangsdeltagere til såvel Herlev Triatlon, KMD IRONMAN 70.3 European Championship, KMD IRONMAN Copenhagen og KMD 4:18:4 stævnerne.

Det sker fra kl. 20-22 den 11/01-2018 i Hjortespringbadet i Herlev. 

Læs også:  Esben Hovgaard fortsætter sæsonen i Asien
- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Skriv et svar