Mange gravide kvinder, har deres tvivl om, hvor meget og hvor hårdt de kan træne. Men selvom en graviditet kræver en anden form for træning, så er det muligt, at holde formen nogenlunde ved lige under de ni måneder med en baby i maven. Det er i hvert fald hvad tri-stjernen Rachel Joyce har gjort, og det har hun luftet sine tanker omkring, i et nyligt interview på Triathlete.com.
Holdte formen ved lige under alle ni måneder
En ITU langdistance verdensmestertitel, tre podiepladser på Hawaii, en ruterekord på 8:49:14 i Ironman Texas og en masse mere, er, hvad britiske Rachel Joyce har opnået i sin efterhånden lange karriere som professionel triatlet. Men en graviditet fik Rachel til, foreløbigt, at trække sig tilbage fra professionel triathlon – alligevel har hun holdt formen nogenlunde ved lige, for igen senere, at kunne vende tilbage til højeste plan.
– “Jeg er aldrig holdt op med at elske triathlon, men jeg tror, at efter at have brugt de sidste 4-5 år på at bygge mit år op omkring Kona, så var jeg klar til en pause. Hvad mine ni måneders graviditet viste mig, var, at jeg elsker sporten og at jeg gerne vil tilbage til at køre race igen. Jeg håber, at de nye perspektiver jeg har fået under min graviditet og dét at blive mor, er noget, som jeg vil have med mig når jeg igen kører race,” fortæller Rachel Joyce til Triathlete.com.
Satte sig nogle mini-mål, som ikke altid kunne overholdes
At holde formen ved lige under graviditeten, har dog ikke altid været nemt for Rachel Joyce. Særligt ikke i det første trimester, hvor hun generelt ikke følte sig godt tilpas. Den ene dag var der slet ingen energi tilstede, og den næste, kunne der være masser. Derfor var hendes træning primært fokuseret på, at blive udført by the feel.
– “Omkring hvad jeg præcis gjorde med min træning, gjorde jeg det, at jeg mere eller mindre trænede efter min egen føling. Nogle dage, specielt i det første trimester, følte jeg mig dårligt tilpas, så der var der dage, hvor jeg knap nok kunne tage mig sammen til en gåtur i nabolaget. Eller jeg tog en tur i svømmehal, og gik op af vandet efter 300 meter. Andre dage følte jeg mig godt tilpas, og kunne svømme 4-5 kilometer i Julies (Dibbens, hendes træner, red.) svømmegruppe og derefter tage en kort cykeltur eller løbetur. Der var ingen typiske dage,” forklarer Rachel Joyce og fortsætter;
– “Jeg vil gerne indrømme, at jeg satte nogle mini-mål for mig selv. Til at starte med, gik jeg efter tre svømmepas, tre cykelpas og tre løbepas om ugen. Det lykkedes ikke altid. Tredive uger henne, stoppede jeg med at løbe, da det føltes alt for ukomfortabelt. Jeg deltog i en række 10-kilometer løb før det, og nogle open water-stævner, primært fordi jeg savnede den der race-atmosfære.”
Råd fra lægen gav klarhed over, hvad hun måtte og ikke måtte
Selvom Rachel Joyce havde sat sig nogle mini-mål, så var hun selv i tvivl om, hvor meget træning hun måtte klare under graviditeten. Og ikke nok med mængden, så var hun også i tvivl om intensiteten i træningen. Her fandt hun stor hjælp fra sin læge, som igennem tiderne, har vejledt mange gravide atleter.
– “At vide hvad jeg skulle gøre – hvor meget træning og med hvilken intensitet, var noget, som jeg havde svært ved at regne ud, da der generelt ikke findes meget information om emnet. Jeg er heldig, at min læge har haft med en del gravide atleter at gøre, så hun vejledte mig i, hvad jeg måtte og hvad jeg ikke måtte,” forklarer Rachel og uddyber;
– “Jeg fortsatte med at svømme som normalt, bortset fra, at jeg droppede alt tærskel og VO2-træning. Ved cyklingen, gik jeg over til at træne på racercykel og mountainbike. Jeg cyklede udenfor indtil jeg var langt henne, men da jeg blev større, begyndte jeg at cykle på de stille grusveje omkring Boulder, hvor der ikke var så meget trafik. Jeg cyklede aldrig meget længere end to timer af gangen, og henimod min termin, var 50 minutter på hometraineren, mere end rigeligt. Her lavede jeg styrkeintervaller, som eksempelvis 20×1 minut i højt gear, hvor jeg kunne give mine ben et godt træningspas, uden at få min puls for højt op. Det var stadig dejligt at føle, at jeg havde haft et rigtigt træningspas.”
Men hvad var den allerstørste ændring så? Ifølge Rachel Joyce selv, var det, at hun ikke bare kunne presse på.
– “Den største ændring var, at jeg ikke pressede på, som jeg er vant til under træning. Jeg erfarede hurtigt, at hvis jeg havde et langt svømmepas den ene dag, ville jeg være mere træt den næste. Så var jeg nødt til, at tage tingene lidt mere roligt. Det var til tider ret hårdt, for som atletet, er jeg vant til at have kontrol over min krop.”
Rachel Joyces fire gode råd til de gravide triatleter
Det er nu ved at være fire måneder siden, at Rachel Joyce fødte sin søn, og det har givet hende en del tid til, at tænke over hvordan hendes træning egentligt hang sammen, under graviditeten. Og udfra det, har hun draget fire overordnede råd, som hun gerne vil give videre til andre gravide triatleter.
– “Lyt til din krop. Gør hvad der er det rigtige for dig. Sammenlign ikke dig selv med andre. Være god ved dig selv,” fortæller Rachel og understreger;
– “Jeg var nødt til konstant, at minde mig om disse fire ting, under hele graviditeten. Og selvom det ikke altid lykkedes, så fandt jeg ud af, at jeg bedst kunne nyde min graviditet ved, at følge mine egne råd,” slutter Rachel Joyce.
Du kan i øvrigt forvente at se Rachel Joyce tilbage i race-mode i den kommende sæson. Hun er i hvert fald i fuld gang med træningen, men der er endnu ikke nogle udmeldinger om, hvornår hun præcist får sit comeback.