Det uofficielle hovedstad i franske Côte d’Azur og Frankrigs femtestørste by byder velkommen til IRONMAN 70.3 World Championship i 2019.
IRONMAN annoncerede i går i en pressemeddelelse at 2019-udgaven af IRONMAN 70.3 World Championship 2019 kommer til franske Nice. Stævnet vil finde sted i weekenden den 7.-8. september og det bliver den første gang i historien at Frankrig ligger vand og veje til et IRONMAN verdensmesterskab. Samtidigt annoncerer IRONMAN også at et helt nyt 70.3-event bliver holdt i Nice i 2018.
Som det uofficielle hovedstad på den franske riviera i det sydøstlige hjørne af Frankrig, var Nice vært for sit første IRONMAN event i 2005 og har siden været en af de mest populære stævner i den internationale IRONMAN-kalender. Verdenmesterskabet er toppen af poppen i IRONMAN 70.3-kalenderen og med den globale rotationsmodel der startede i 2014, er det de bedste områder som IRONMAN har at tilbyde, der bliver værter for stævnegigantens verdensmesterskaber.
Det forventes at IRONMAN 70.3 World Championship i Nice vil tiltrække mere end 6.000 atleter fra mere end 100 kvalifikationsgivende events over hele verden. Blandt andet i Østrig, Australien, Kina, Tyskland, Spanien, Sydafrika, Sverige og USA.
Med sit unikke mix fra ældre tider, den helårlige solskin og sin betagende placering lige ved havet, er Nice den uofficielle hovedstad i Côte d’Azur og den femtestørste by i Frankrig. Det har været en magnet for tilhængere af sol, strand, sommer og kulturinteresserede gennem det 19. århundrede.
Byen byder på store markeder, en tillokkende gammel bydel, henrivende arkitektur og et væld af high-end restauranter. Og med en af Frankrigs største internationale lufthavne kun få minutter fra byen, er Nice nemt at komme til og fra – så nemt at der hvert år rejser mere end 5.000.000 turister til byen.
Udover områdets skønhed tilbyder Nice også en rig kultur bygget af nogle af verdens største malere, forfattere og musikere. Med fremragende køkkenoplevelser og kultur tilbyder Nice alle de oplevelser der hører sig til i en historisk kystby. Som indbyggerne – og IRONMAN – selv siger; ‘Hvis du virkelig vil nyde Riviera-stemningen, er der ikke noget bedre sted’.
IRONMAN 70.3 World Championship i Nice er en del af en ugelang festival der vil inkludere en bred vifte af livsstilsevents for både indbyggerne og de besøgende. Svømningen til VM-stævnet bliver i Middelhavet, imens det afsluttende løb finder sted langs med den historiske og verdenskende Promenade des Anglais lige ud til middelhavets brusen.
Inden IRONMAN 70.3 World Championship i Nice løber af stablen i 2019, bliver der kørt 70.3 VM i amerikanske Chattanooga i 2017 og 70.3 VM i Nelson Mandela Bay i Sydafrika i 2018.