Det er med stor sorg, at ITU har fået besked om dens grundlægger Les McDonalds død. Han døde i går den 4. september i Vancouver, 84 år gammel.
Les McDonald var præsident i ITU fra dens begyndelse i 1989 og helt ind til 2008, hvor han primært er kendt for at have været en af de bærende kræfter under triathlonsportens indtog i det olympiske program.
Sorgen deles af McDonalds familie, venner, atleter, fans og hele ITUs medarbejderstab.
– Les var ikke bare en ekstraordinær person. Han var en del af triathlon-familien, og vil altid blive husket. Hans indflydelse på vores sports globale evolution og dens styrende enhed, er bemærkelsesværdig. De af os der har været så priviligeret at dele denne rejse med ham, er lige nu i stor sorg. Han levede et rigt liv dedikeret til triathlon, og vi vil fortsætte med at leve og arbejde med hans eftermæle, for at sikre at sporten fortsat handler om atlterne, udtaler Marisol Casado, nuværende præsident og medlem af IOC.
Siden ITU blev stiftet i 1989, har Les McDonalds arbejdet intensivt på at udbrede triathlonsporten til dét den er i dag, hvor den allerstørste sejr må siges at være introduktionen af triathlon til det olympiske program. Første gang triathlon var en del af OL, var i Sydney 2000.
Der er ingen meldinger om hvad der forårsagede Les McDonalds død, men med en alder på 84 år, skyldes det højst sandsynligt alderdom.
Læs mere om McDonalds bedrifter på ITUs hjemmeside her.