Den forsvarende IRONMAN verdensmester dropper VM i år – i hvert fald på 70.3 distancen, der i år bliver kørt i amerikanske Chattanooga. Det slog han fast ved pressekonferencen efter IRONMAN Klagenfurt for et par uger siden. Et race som tyskeren i øvrigt vandt.

Hvor Frodeno istedet ville køre, har indtil i forgårs været et mysterium. For hvad er lige større end et IRONMAN verdensmesterskab for en atlet som Frodeno?

Det er der tilsyneladende et væsentligt mindre race i Tyskland der er.

For i forgårs blev det nemlig offentliggjort at han den 20. august stiller til start i Tysklands ældste tri-stævne Allgäu Triathlon lige nord for den tysk-østrigske-schweiziske grænse. Stævnet har nemlig 35 års jubilæum i år, og det har tilsyneladende været lokkende nok for den tyske superstjerne – eller også handler det måske egentligt mest om pengene.

Allgäu Triathlon, der i øvrigt højst sandsynligt bliver Frodenos eneste konkurrence i hjemlandet i år, er til gengæld ikke et helt let foretagende. For under stævnets 1,9 km svømning, 84 km cykling og 20 km løb, skal der nemlig kæmpes mod to stigninger der undervejs skal forceres to gange – den ene af stigningerne bringer Frodeno og co. mere end 1000 meter over havets overflade, imens den anden stigning når op til lige under 950 meter over havet.

Så der er vist ingen tvivl om, at Frodeno og samtlige konkurrenter får en hård dag på kontoret. Sidste års vindertid på 4:02:40 på distancen 1,9-80-20 vidner i hvert fald om en barsk omgang.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply