Katrine Amtkjær Nielsen er én af Danmarks mest succesfulde age groupere på de helt lange distancer, hvilket hun beviste ved at blive næsthurtigste kvindelige age grouper overall i IRONMAN Frankfurt i søndags.
Det var en god dansk dag ved IRONMAN European Championship i Frankfurt i søndags, hvor ikke mindre end to danske age groupere formåede at blande sig helt i det samlede age group-felt.
Én af de to danskere der var med helt fremme, er den danske IRONMAN age group-verdensmester Katrine Amtkjær Nielsen, der ikke bare formåede at blive nummer to i hendes age group, men samtidigt formåede at køre næsthurtigste kvindelige age group-tid overall.
Og hende har vi haft en lille snak med ovenpå søndagens pragtresultat.
Resultatet afspejler lang og vellykket forberedelse
9:32:41. Det var tiden Katrine Amtkjær Nielsen måtte bruge for at komme igennem de 3800 meter svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb i og omkring Frankfurt i søndags.
En hurtig tid er det bestemt, og ifølge Katrine selv er det en klar afspejling af en både lang og vellykket forberedelse.
– “Overordnet afspejlede mit race en lang og vellykket forberedelse,” fortæller Katrine indledningsvist, men medgiver også gerne at der på trods af en VM-titel fra sidste år, fortsat er plads til forbedringer.
– “Jeg svømmer 1.07, og det er jeg tilfreds med. Jeg er fortsat ikke stærk i vandet, men får et bedre og bedre flow og bliver ikke længere træt. Jeg finder forskellige fødder i løbet af et race og får lidt flow ud af det, men taktisk kan jeg sikkert forbedre meget, og teknisk kan jeg helt sikkert finde mere tid. Så det er klart et mål frem mod de 2 gange world championships (IRONMAN 70.3 World Championship i Chattanooga og IRONMAN World Championship på Hawaii, red.).
Fantastisk cykling fik kørt hende på medaljekurs
Én af Katrines allerstørste styrker, er hendes fart på den tohjulede carbonhest. Det beviser hun i stort set alle de stævner hun stiller op i, og særligt i Kona sidste år fik hun kørt sig godt og grundigt op gennem feltet under de 180 kilometer med pedalkraft som drivværk.
I søndags var absolut ingen undtagelse, for her kørte hun – med klassens næsthurtigste cykelsplit – op fra 16. pladsen i T1 til at være nummer 2 i T2.
Et resultat af en fantastisk cykling, lige efter Katrines smag.
– “Jeg har en fuldstændig fantastisk cykling, hvor jeg bare nyder ruten, der matcher mine cykelskills – eller mangel på samme – helt perfekt,” joker Katrine, og forklarer hvad der – for Katrine – gjorde cyklingen så fantastisk;
– “Rullende bakker, lidt vind, lange lige nedkørsler, et par enkelte stigninger – intet af stor teknisk sværhedsgrad. Jeg cykler helt i overensstemmelse med planen, sætter PR på cykling med 5 timer, og benene føles friske og klare til at løbe et hurtigt maraton trods varmen.”
Tunge ben, mindre krise og forvirring om sin egen position
De friske ben fungerer da også helt fint – i hvert fald i omkring den første fjerdedel. For herefter begynder det at blive en anelse tungt for de ellers hurtige ben.
– “Desværre løber jeg ikke mere end 12 kilometer før jeg skal til at trykke lidt på speederen for at holde race-pace på omkring 4.30 min/km. Allerede ved 20 kilometer må jeg justere min game plan, til stor frustration,” forklarer den nyslåede EM-sølvvinder, der heller ikke havde de allerbedste informationer om sin egen placering undervejs.
På løberuten i Frankfurts gader får Katrine nemlig meget skiftende meldinger om konkurrenterne foran og bagved.
– “Jeg får undervejs forskellige oplysninger om placering. Først ser det meget positivt ud, og jeg ligger til at vinde. Kort efter er jeg håbløst efter den førende age group-kvinde, som også viser sig at være i min gruppe.”
– “Midt på løbet må jeg også lige bruge lidt energi på at finde et race pace, der matcher min manglende power og samtidig finde humøret igen. Sidste del af racet får jeg om ikke andet trænet det mentale aspekt, da jeg også får nogle muskelproblemer i venstre lår.”
For at distrahere sig selv, måtte det vel nok mest udnyttede kneb i brug; at tælle. Gerne alt der kan tælles, og så ellers en lang snak med sig selv.
– “Jeg tæller kilometer, tid, geler.. alt hvad jeg kan komme til at tælle, samtidig med, at jeg taler højt med mig selv. Krisen er ikke kæmpestor og jeg tænker aldrig på at gå, men det er klart, at det begynder at nive lidt, og det bliver sværere og sværere at holde farten under 5 min/km,” beretter Katrine om vejen gennem gennem racets største krisetid, der for hende, måske alligevel ikke var så stor en krise.
En krise der til gengæld også blev hjulpet godt på afveje af de mange tusinde tilskuere i centrum af Frankfurt, ligesom hendes træner Gregers Rye Christensen var flittig til at holde liv i hendes kroppen.
– “Heldigvis er ruten pakket med glade tilskuere og det er svært at blive rigtig trist på så smuk og glad en dag i Frankfurt. Masser af kendte ansigter både blandt atleter og tilskuere, og så er træner Gregers (Rye Christensen, red.) på sidelinjen med updates og tilråb.”
– “Jeg løber over mållinjen efter et lidt skuffende maraton på 3.19, men til gengæld med ny PR på distancen på 9.32, og det kan jeg ikke være andet en lykkelig over.”
Slået af en uhørt hurtig kvinde
Katrines tid var uden tvivl en superhurtig en af slagsen. Men helt i nærheden af vinderen Alison Rowatts tid var den ikke, for hvor Katrines sluttid blev hurtige 9:32:41, blev Rowatts sluttid noteret til endnu hurtigere 9:20:31.
Og det er en tid som Katrine har supermeget respekt for. For som hun siger, så er det en nærmest uhørt hurtig tid for en age group-kvinde.
– “Den hurtigste kvinde laver en vanvittig tid på 9.20, som nærmest er uhørt hurtigt for en AG-kvinde. Kæmpe respekt for den præstation. Den kan jeg endnu ikke matche, men jeg er vildt motiveret for at komme stærkt igen, når vi skal mødes på Hawaii til oktober,” fortæller Katrine, der her et par dage efter raceday kan se tilbage på et meget vellykket race;
– “IRONMAN Frankfurt blev for mit vedkommende et rigtig vellykket race med masser af PR’er, fart, kriser og til sidst et kæmpe smil, da jeg endelig kunne indløse min medalje. Jeg er meget tilfreds og glæder mig til kroppen igen er klar til at tage fat. Hovedet er i gang med at lægge planer, og den 23. juli går det løs til Challenge Iceland,” slutter Katrine Amtkjær Nielsen.
