Blandt vilde dyr, blev der i dag kørt Knuthenborg Safari Triatlon i selveste Knuthenborg Safaripark over distancerne 1500-40-10 og 750-20-5. Laurens de Kroon og Lea Juhl vandt den lange distance, imens Hans Henrik Munk og Rikke Due-Andersen sejrede på den korte. 

Det er kun meget få stævner der tilbyder de omgivelser som Knuthenborg Safari Triatlon byder på, for udover at foregå midt i en dyrepark, så bugter ruten sig naturligvis også rundt blandt alverdens dyr.

Der blev kørt på både sprint og olympisk distance, hvor Laurens de Kroon (Running Junkies) og Lea Juhl (Karlslunde Tri) sejrede på den længste af dem. Kroon gjorde det ved allerede på svømningen at bringe sig i front, hvorefter ingen af konkurrenterne så noget til ham resten af dagen – i hvert fald ikke før de havde krydset målstregen.

Jacob Lemholt sørgede for herrernes andenplads på den lange distance, ganske enkelt ved at løbe i et helt suverænt løbesplit på 38:32, hvor ingen var bare i nærheden af at løbe i samme tid. Heller ikke dagens tredjeplads Jeppe Juhl (Karlslunde Tri), der ellers satte hurtigste cykelsplit, men som tabte en del tid på løbet.

På kvindernes OL-distance vandt Lea Juhl (Karlslunde Tri) i suveræn stil, da hun på målstregen var mere end ti minutter hurtigere end kvindernes nummer to Louise Frederiksen, der ellers levere en stabil præstation gennem alle tre discipliner.

Yderligere et minut skulle der så gå før sidste podietager, Christina Søs Audur Andersen, plantede sine fødder på den anden side af målstregen.

På herrernes sprintdistance var Hans Henrik Munk (Karlslunde Tri) den hurtigste, da han tilbage lagde de 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb i tiden 1:10:11. Han var to minutter hurtigere end Christian Sørensen (/Tri Club Denmark) på andenpladsen, imens Michael Leth Mark (Rosenvangen) kom i mål yderligere et minut efter på tredjepladsen.

På samme distance, bare hos kvinderne, var Rikke Due-Andersen ganske suveræn, da hun kom igennem strabadserne i tiden 1:11:25. Det var næsten fem minutter hurtigere end Anna Søndergaard (Torveadvokaterne) der besatte andenpladsen og syv minutter hurtigere end Sanne Møller (Kvik Tri Team) på tredjepladsen.

Resultater Knuthenborg Safari Triatlon 2017

OL-distance – herrer

1 Laurens de Kroon, Running Junkies, 2:04:49
2 Jacob Lemholt, 2:05:01
3 Jeppe Juhl, Karlslunde Tri, 2:07:16
4 Mikkel Nielsen, 2:12:58
5 Jens Pedersen, 2:14:12

OL-distance – kvinder

1 Lea Juhl, Karlslunde Tri, 2:25:30
2 Louise Frederiksen, 2:35:33
3 Christina Søs Audur Andersen, 2:36:48
4 Susan Reimer, 2:37:39
5 Nanna Krogh Hansen, 2:38:19

Sprintdistance – herrer

1 Hans Henrik Munk, Karlslunde Tri, 1:10:11
2 Christian Sørensen, /Tri Club Denmark, 1:12:15
3 Michael Leth Mark, Rosenvangen, 1:13:13
4 Jan Bo Petersen, 1:14:49
5 Eskil Berg-Sørensen, 1:15:49

Sprintdistance – kvinder

1 Rikke Due-Andersen, Rikke med guldklumperne, 1:11:25
2 Anna Søndergaard, Torveadvokaterne, 1:16:13
3 Sanne Møller, Kvik Tri Team, 1:18:29
4 Jane H. Bay, 1:23:18
5 Johanne Baagøe, 1.Gjentofte Spejderne, 1:23:28

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply