Foto: Tim De Waele
- Annonce -

For mange lyder dét at gennemføre en Ironman som en stor udfordring. Men for den professionelle cykelrytter Adam Hansen, er det ikke noget der skræmmer. I hvert fald er det hvad han har tænkt sig at gøre, når han stiller de professionelle cykelsko på hylden. 

Når først Adam Hansen, der lige nu er i gang med at køre sin tyvende Grand Tour i træk, indstiller sin professionelle cykelkarriere, vil han nemlig gå efter at gennemføre Ironman Hawaii.

Og for at gøre det, skal man som bekendt have kvalificeret sig først. Hvis han da ikke bliver inviteret af IRONMAN-organisationen.

– Jeg elsker at svømme og at løbe, så det ville være fedt, fortæller Adam Hansen i et interview med Cyclist.co.uk.

Fortid som triatlet

Skulle Adam Hansen udleve sine planer om at konkurrere på Hawaii, vil triathlonsporten dog ikke være helt ukendt terræn for den udholdende australier.

Det var nemlig ambitionerne som triatlet, der i Adams unge år, fik ham ind i professionel cykling.

– Jeg var god til at løbe og svømme, men var ikke specielt god til at cykle. Så ideen var at rejse til Europa for at konkurrere, for at forbedre min cykling, forklarer Adam Hansen.

- Annonce -

Og siden da har han så hængt fast i det professionelle cykelfelt.

Kører sin tyvende Grand Tour i træk i Giro d’Italia

Lige nu er Adam Hansen i gang med at gennemføre sin tyvende Grand Tour i træk. Det gør han på de italienske landeveje i Giro d’Italia.

Men udover på nuværende tidspunkt at have gennemført 19 Grand Tours i træk siden 2011, har han altså i alt gennemført 23 stykker siden 2007 og været til start i yderligere tre, dog uden at gennemføre.

En præstation der er rekord i det professionelle cykelfelt.

Meget ser dog ud til at det ikke skal blive til den 21. Grand Tour i træk. Cyclingnews skriver i hvert fald, at Adam Hansen ikke kommer til at køre Tour de France i år.

Spørgsmålet er så, hvor længe der kommer til at gå før vi ser ham på triathlonsportens kongedistance?

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Skriv et svar