Som triatleter kan vi nemt blive opslugt af at vores kroppe ser fit ud. Der kan næsten gå helt sport i udelukkende at se så fit ud som muligt, hvilket jo oftest også er et tegn på at man er det. Men i en klumme på Lava Magazine, kommer legenden Mark Allen med et lidt andet synspunkt, end det der normalt hærger i tri-kredse.
I klummen på Lava Magazine fortæller den seksdobbelte Kona-vinder nemlig om dengang han satte sine ben i Kona for første gang, forude for sin debut i det legendariske race.
Han havde trænet rigtigt godt hjemmefra og følte sig klar til kamp. Men ligeså snart han så de flere hundrede triatleter cykle og løbe på Ali’i Drive i Kailua-Kona, dukkede der sig pludseligt en tvivl op indeni legendens hoved.
– Jeg havde aldrig set noget lignende. Cremen af multisport, løb og cyklede på den vej, og de kroppe de alle havde, fik mig øjeblikkeligt til at stille spørgsmålstegn ved mine egne forberedelser. Jeg var langt fra skåret ligeså godt ud. Jeg havde måske en tydelig blodåre eller to, men mine lignende mere en større hovedvej end de detaljerede vejkort som mine med-ironmans havde fra top til tå, skriver Mark Allen indledende i sin klumme.
– Jeg tror sgu ikke jeg har trænet hårdt eller langt nok. Jeg kommer til at blive kørt midt over derude, sagde Mark Allen til sig selv.
Men… Fitness er en følelse, ikke et look
Om det var de bange anelser om sig selv, eller hvad det var, skal ikke kunne siges. Men Mark Allen udgik undervejs i sin Kona-debut i 1982.
Og det tog ham kun den ene Ironman, før han forstod at fitness er en følelse og ikke et look.
– Det tog mig den ene Ironman for at forstå, at fitness er en følelse og ikke et look. Det er en test af udholdenhed, ikke en konkurrence om hvordan kroppen er sat sammen. Den laveste fedtprocent vinder ikke. Det handler om evnen til at generere power, ikke bare at se ud til at være fuld af power. Ironman kigger igennem dig, ikke på dig. Tynd og let, stærkt skåret og fuld af blodårer er da lækkert at se løbe op og ned af Ali’i Drive, men et så intenst udholdenhedsrace kræver at du har mere opsparet, end hvad der nogensinde er muligt på en tæt på udsultet krop. Ironman, særligt den i Kona, kræver en stor og stærk indre vilje og store energireserver.
At se fit ud, kommer med tiden
Sjovt nok er de allerhurtigste triatleter, oftest også dem der ser mest fit ud. Og det er der ifølge Mark Allen en ganske god grund til.
Den fitte krop kommer nemlig automatisk med tiden.
– Din krop kommer til at gennemgå en komplet forvandligt over årene, hvis du træner til et udholdenhedsevent. Hvis du træner klogt, vil du øge din rene muskelmasse og tabe kropsfedtet. Og du kommer til at se anderledes ud end dine stillesiddende venner (særligt hvis du er typen der barberer dine ben). Du kommer også til at se anderledes ud end de store bøffer i fitnesscenteret. Du kommer til være slankere, mindre massiv og til en hvis grad også sørgmådig ud. Men du designer din krop til ét simpelt formål; gentagende bevægelser i flere timer, for at slutte med et højt output.
Har du lyst til at læse hele Mark Allens klumme, kan den læses på Lava Magazine her.