Den danske pro-triatlet Mathias Lyngsø Petersen var i dag til start i elitefeltet i Challenge Forte Village Sardinia på den italienske ø Sardinien. På trods af ellers at have sit primære fokus på de korte distancer, lykkedes han alligevel med at blive nummer otte blandt nogle meget prominente navne.
Det kommer ellers som lidt af en overraskelse at Mathias Lyngsø Petersen skulle køre Challenge Forte Village Sardinia på mellemdistancen. Hverken på Mathias’ Facebook- eller Instagramprofil, har der på forhånd været nævnt dagens race.
Stærkt debutrace blandt prominente navne
Men kørte, det gjorde han i hvert fald. Og efter alt at dømme, så gjorde han det også rigtigt godt.
I et felt med navne som bl.a. Andreas Dreitz, Rodolphe Von Berg, Trevor Wurtele, Giulio Molinari og Bart Aernouts, lykkedes Mathias nemlig med at køre sig ind på en ottendeplads, kun otte minutter fra sejren.
Fik vi sagt det var Mathias Lyngsø Petersens i sin mellemdistance-debut?
Allerede fra start så det rigtigt lovende ud, da Mathias fik kæmpet sig op af vandet i top ti i svømmetiden 23:53. Herefter blev der fulgt op med en cykeltid på 2:22:56 på en yderst krævende rute, imens han til slut løb det afsluttende halvmarathon i tiden 1:15:25.
Mathias’ totale tid blev noteret til 4:05:36.
Overordnet tilfredshed hos Mathias
På målstregen var Mathias otte minutter efter vinderen Vicente Cabrera Hernandez, imens han var omkring fire minutter fra 2’eren og 3’eren Bart Aernouts og Rodolphe Von Berg.
På trods af lidt rookie-mistakes, er det da også en præstation som Mathias er overordnet tilfreds med. Det skriver han på sin Instagram-profil.
– Lavede et par rookie-mistakes, men er overordnet glad for at ende med en ottendeplads i mit første halvdistance-race. Og at være den yngste herre i top ti. Pro-feltet var rigtigt stærkt og ruten var brutal, så det var en sjov og hård dag på kontoret, skriver Mathias på Instagram.
Resultater Challenge Forte Village Sardinia 2017
MPro
1 Vicente Cabrera Hernandez, Spanien, 3:57:15
2 Bart Aernouts, Belgien, 4:01:08
3 Rodolphe Von Berg, Belgien, 4:01:15
4 Molinari Giulio, Italien, 4:01:47
5 Trevor Wurtele, Canada, 4:02:04
…
8 Mathias Lyngsø Petersen, Danmark, 4:05:36
FPro
1 Heather Wurtele, Canada, 4:27:46
2 Laura Sidall, Storbritannien, 4:28:36
3 Marta Bernardi, Italien, 4:37:24
4 Yvonne Van Vlerken, Holland, 4:39:03
5 Judit Vaquera Corachan, Spanien, 4:42:08
Alle resultater kan ses her.