Der er ofte en del forvirring om, hvad der menes med ordet ”fedtforbrænding” (også kaldet fedtoxidation). Årsagen til denne forvirring er, at fedtoxidation (i hvile eller under træning) ofte bliver forvekslet med kapaciteten til at oxidere fedt.

Træning er en meget effektiv måde at øge kapaciteten til at oxidere fedt. Dette sker ikke fra den ene dag til den anden. Det tager uger, måneder eller år med hårdt arbejde. Via træning genererer man flere mitokondrier, flere enzymer, flere transportproteiner, bedre blodforsyning til musklerne og hurtigere nedbrydning af triglycerider til fedtsyrer.

En af årsagerne til man gerne vil fedtforbrænde kan være ved ønsket om vægttab. For at kunne tabe sig, skal man være i negativ energibalance. Med andre ord: du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager. Fedtoxidation og vægttab er ikke synonymer. Når man sidder stille i sofaen, bruger man næsten 100% fedt som energikilde, men man forbrænder meget få kalorier pr. minut. Jo højere intensitet, du træner ved, jo mindre bliver den relative del af fedtforbrændingen. Hvorimod jo højere intensitet, jo flere kalorier forbrænder du pr. minut.

En anden årsag er, at trænede atleter generelt har en højere kapacitet til at forbrænde fedt (men det er ikke altid tilfældet og der er store individuelle forskelle). Træningen har ændret musklen og dette gør det nu muligt for atleten at forbrænde fedt ved højere hastighed. Dette gør, at man bliver mindre afhængig af kulhydrat som energikilde (derved sparer man sine glykogendepoter), hvilket har betydning for præstationsevnen. Men der er bare ingen direkte sammenhæng mellem fedtoxidation og præstationsevne. At træne på tom mave, undgå kulhydrater og ikke indtage energi under træning gør ikke en til en bedre atlet*.

Derimod har man fundet en direkte sammenhæng mellem præstationsevnen og indtag af kulhydrat.

Referencer:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15333616
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21846165
http://jap.physiology.org/content/108/6/1520.long
http://journals.lww.com/acsm-msse/pages/articleviewer.aspx?year=2013&issue=02000&article=00017&type=abstract

*Note: Det er helt ok at træne på tom mave en gang i mellem, f.eks. et morgentræningspas hvor man efterfølgende får et godt restitutionsmåltid. Der forskes desuden en del i tilgangen ”train low”, hvor man træner med lav kulhydrattilgængelighed på udvalgte træningspas. Problemet er blot at metoden sommetider bliver misforstået, så nogle atleter altid træner på tom tank, hvilket øger risikoen for nedsat træningskvalitet, forringet restitution og RED-S (se tidligere artikler).   

DEL
Ida L. Fahrenholtz er cand. scient i human ernæring med speciale i sportsernæring, og til dagligt arbejder hun som selvstændig konsulent indenfor sportsernæring. Her på Pastaparty.dk bidrager hun med videnskabelige artikler om lige præcis dét emne hun er ekspert i; ernæring for sportsfolk.

Skriv et svar