Det ikoniske IRONMAN Nice blev kørt i den forgangne weekend og bød blandt andet på knap og nap 2000 højdemeter på cykelruten. I pro-rækken var Morten Banke og Bekim Christensen til start, imens der også var 23 danske age groupere der kæmpede sig gennem de sydfranske strabadser. 

Og i pro-rækken var det endda debut i de professionelles game for Morten Banke, der særligt sidste år, har vist at han hører til blandt de absolut hurtigste herhjemme på de længere distancer.

Banke var da også den af ham og Bekim der gennemførte Nice med det bedste placeringsmæssige resultat, da han blev 13’er i tiden 9:15:47. Bekim var dog kun seks minutter efter med sin placering som nummer 14.

Ingen af de danske age groupere formåede at hoppe en tur på podiet i det bjergrige race. Cecilie Mathorne sørgede her for det bedste danske resultat, da hun blev 5’er i F30-34 i tiden 10:48:39.

Pro-herrernes vinder blev endnu engang Frederik Van Lierde, imens Corinne Abraham sejrede hos pro-kvinderne.

Resultater IRONMAN Nice 2018

Pro-herrer

1 Frederik Van Lierde, Belgien, 8:25:22
2 Antony Costes, Frankrig, 8:35:42
3 Cameron Wurf, Australien, 8:39:14
4 Romain Guillaume, Frankrig, 8:39:51
5 Giulio Molinari, Italien, 8:47:17

13 Morten Banke, Danmark, 9:15:47
14 Bekim Christensen, Danmark, 9:21:40

Pro-kvinder

1 Corinne Abraham, Storbritannien, 9:11:39
2 Carrie Lester, Australien, 9:27:30
3 Maon Genet, Frankrig, 9:32:34
4 Lisa Roberts, USA, 9:43:33
5 Charlotte Morel, Frankrig, 9:46:43

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply