Den kvindelige age group-triatlet Amy Stretton fra New Zealand, som tilbage i slutningen af september vandt kvindernes 30-34 klasse til ITU Long Distance World Championship i Oklahoma, er nu blevet suspenderet i to år af Tri New Zealand. Suspenderingen kommer efter stor tvivl om ægtheden af hendes svømmetid i netop Oklahoma.

Hurtigste svømmetid overall rejste tvivl på, om tiden var reel

Den hidtige vinder af kvindernes 30-34 klasse i ITU Long Distance World Championship 2016 i Oklahoma den 24. september, er blevet suspenderet i to år af hendes nationale forbund.

Amy Stretton, som atleten hedder, var den første til at krydse målstregen i hendes age group. Hun var dog kort efter målgangen, blevet diskvalificeret af ITUs dommere på stedet, for hendes lynhurtige svømmetid på 55:27, for de 4000 meter svømning. En svømmetid, som var den hurtigste på dagen overall, og som dermed var 1:18 hurtigere end den hurtigste professionelle herre (Dyland McNeice) og 8:02 hurtigere end den hurtigste professionelle kvinde, Jodie Swallow.

Stretton appelerede dog straks diskvalifikationen, og den blev derefter hurtigt omstødt.

ITU beder Tri New Zealand om verifikation af Strettons svømmetid

Sagen sluttede dog ikke her. Stort pres på ITU ovenpå sagen, fik dem til, at tage kontakt til Tri New Zealand (det nationale forbund i New Zealand), for en verifikation af, om Amy Strettons generelle svømmeniveau, kunne forsvare svømmetiden i Oklahoma.

Og efter grundige undersøgelser af Strettons tidligere svømmetider, kom Tri New Zealand altså frem til, at hendes tidligere svømmetider, ikke kunne retfærdiggøre tiden i Oklahoma. Det blev kommunikeret videre til ITU i oktober, men på trods af det, lod det Internationale Triathlon Forbund, Strettons titel som verdensmester stå.

ITU tilbageruller diskvalifikationen efter en høring

Det så det dog ikke ud til, at Tri New Zealand, var tilfreds med. Tidligt i november, nedsatte det nationale forbund en kommision, som havde til opgave, at klarlægge om der skulle være tale om snyd fra Amy Strettons side.

Og den kommision, holdte den tolvte december, sammen med repræsentanter fra ITU, en høring, hvor Stretton var inviteret. Hun valgte dog ikke at møde op. Det betød, at ITU kort derefter, valgte at tilbagerulle den oprindelige diskvalifikation, som hun var tildelt kort efter sejren i Oklahoma.

Strettons handlinger var i strid med forbundets etiske regelsæt

På trods af, at ITU nu havde tilbagerullet diskvalifikationen, fortsatte kommisionen i Tri New Zealand med, at undersøge sagen nærmere. Det primære fokus lå på, at konludere, om Amy Strettons svømmetid var overens med virkeligheden – og såfremt den ikke var, om det så ville være i strid med forbundets regler.

Og her fandt kommisionen altså frem til, at selvom Stretton generelt har et højt svømmeniveau og normalt godt ville kunne svømme tider som denne, så var det ganske klart, at det ikke ville være muligt under omstændighederne på dagen for VM i Oklahoma.

Samtidigt fandt kommisionen også frem til, at hendes handlinger på dagen, var i strid med Tri New Zealands etiske regelsæt.

Kommisionens undersøgelse resulterer i en to-årig karantæne

Med kommisionens resultater in mente, besluttede Tri New Zealand, at tildele en to-årig karantæne til Amy Stretton, som et resultat af hendes handlinger, under ITU Long Distance World Championship i Oklahoma.

Strettons karantæne betyder, at hun i de næste to år, er udelukket fra al aktivitet under Tri New Zealand. Det medfører blandt andet, at hun ikke må være medlem af en officiel klub under Tri New Zealand eller en anden klub associeret med ITU, ligesom hun ikke må deltage i stævner under hverken ITU eller Tri New Zealand.

Tri New Zealand: Vi bifalder fuldt ud kommisionens beslutning

Selvom det har været en lang proces, så glæder præsidenten i Tri New Zealand, Arthur Klap, sig nu over, at sagen endelig har taget sin ende. Samtidigt håber han, at beslutningen om at tildele Amy Stretton en to-årig karantæne for sine handlinger i Oklahoma, ikke på nogen måde vil blive tolereret fremover. Det ytrer han sig om, i en pressemeddelelse, på forbundets hjemmeside.

– “Tri New Zealand bifalder fuldt ud kommisionens beslutning. Det er vitalt for integriteten i vores sport, at atleterne kan stole på, at hvis de er de bedste på dagen, så er det også dem der høster frugterne. Forhåbentligt vil denne beslutning sende en besked om, at denne form for opførsel, ikke vil blive tolereret i age group-konkurrencer. Vi er utroligt skuffet over, at en Kiwi-atlet (slang for en person af New Zealandsk afstamning, red.), har svigtet os på den internationale scene, og vi vil nu gerne lykønske de sande guld-, sølv- og bronzevindere i 30-34 age group’en i Oklahoma,” fortæller Arthur Klap, præsident i Tri New Zealand, i en pressemeddelelse på forbundets hjemmeside.

Amy Stretton sluttede i øvrigt VM på langdistance (4000 meter svømning, 120 kilometer cykling og 30 kilometer løb) i tiden 7 timer og 52 minutter, hvilket var knap fem minutter hurtigere end amerikanske Claudia Smith, som nu er den officielle verdensmester på langdistace i F30-34.

 

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply