Det skal ikke kun gå op i mesterskaber på mellemdistancen i den her tid. De mere almindelige stævner bliver naturligvis også kørt og søndag bød kalenderen på én af de danske klassikere, nemlig Jels Triathlon. 

To distancer blev der søndag konkurreret over i det klassiske Jels Triathlon, præcis som “traditionen” foreskriver. Nemlig den halve og den kvarte jernmand.

På den halve jernmand var det Nis Hugger Salling Lind og Anette Paulsen der på suveræn vis vandt med adskillige minutter til deres nærmeste forfølgere. Og på den kvarte var det Alexander Pryds og Charlotte Sass Larsen der var de hurtigste triatleter.

Suveræne vindere på den halve jernmand

På herrernes halve distance var det en stærk kombination af cykling og løb der gav Nis Lind sejren, efter han satte hurtigste split på både cykel- og løberuten. Nis var 4:11:15 om at gennemføre hele ruten, hvilket var 9,5 minut hurtigere end Karsten Schütt på andenpladsen og 18 minutter hurtigere end Erik Wrang Larsen, der rundede herrernes podie af.

Nogenlunde samme opskrift blev brugt til at sikre Anette Paulsen sejren på kvindernes halve jernmand, hvor hun efter at have forladt vandet som 2’er, hurtigt fik kørt sig i føreposition på cyklen. Herfra var der ingen af konkurrenterne der så hende igen før efter målstregen.

Anette var 5:06:09 om til gennemføre den komplette distance, hvilket var 16 minutter hurtigere end andenpladsen Britta Svanholm og 24 minutter hurtigere end tredjepladsen Signe Inglev.

Alexander Pryds og Charlotte Sass Larsen hurtigst på kvartdistancen

På den kvarte distance blev der også gået godt til stålet, hvor Charlotte Sass Larsen hev en solid sejr hjem. Med både hurtigste svømmesplit, hurtigste cykelsplit og hurtigste løbesplit, var der selvsagt ikke meget at gøre for konkurrenterne, end at kæmpe om de resterende to podiepladser.

Charlotte gennemførte i tiden 2:16:28 og vandt dermed med 10 minutter til Nicoline Vilholm Jensen der blev 2’er og 21 minutter til Susanne Kolstrup der blev 3’er.

Markant tættere blev det på herrernes kvarte distance, hvor Alexander Pryds brugte en hurtig svømning-løb kombination til at sikre sig sejren. Alexander forlod vandet som 2’er, bevarede andenpladsen på cyklen og buldrede til slut igennem med feltets absolut hurtigste løbesplit på 39:13 minutter.

Alexander Pryds vandt med 2:40 minutter til 2’eren Nicklas Henriksen og 2:43 minutter til 3’eren Frederik Juhl Leiszner.

Resultater Jels Triathlon 2018

Halv jernmand, herrer

1 Nis Hugger Salling Lind, ETOM, 4:11:15
2 Karsten Schütt, Flensborg, 4:20:51
3 Erik Wrang Larsen, Odense Triathlon Klub, 4:29:36
4 Malthe Jensen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:31:42
5 Leif Lundstrøm, Tribikeruncoach, 4:32:54

Halv jernmand, kvinder

1 Anette Paulsen, TriX14, 5:06:09
2 Britta Svanholm, Mariagerfjord Triathlon Klub, 5:22:27
3 Signe Inglev, Odense Triathlon Klub, 5:30:06
4 Katja Bjerre, Vejen Tri og Motion, 5:37:43
5 Lena Balkemose, Team Balkemose, 5:42:05

Kvart jernmand, herrer

1 Aelxander Pryds, Rødekro Tri og Motion, 2:04:21
2 Nicklas Henriksen, Viborg, 2:07:01
3 Frederik Juhl Leiszner, Triathlon Horsens, 2:07:04
4 Christian Callesen, Ktrik, 2:11:27
5 Kristoffer Henriksen, Svendborg Triathlon Klub, 2:12:05

Kvart jernmand, kvinder

1 Charlotte Sass Larsen, Randers Freja Triathlon, 2:16:28
2 Nicoline Vilholm Jensen, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 2:26:03
3 Susanne Kolstrup, Randers Freja Triathlon, 2:37:51
4 Ida Fahrenholtz, ETOM, 2:40:35
5 Laila Ladefoged, Odense Triathlon Klub, 2:43:13

Alle resultater fra Jels Triathlon Classic 2018 kan ses her.

Leave a Reply