Et af årets højdepunkter for Odensiansk triatlon, er når Danmarks største motionstriatlon KMD 4:18:4 afholdes med start og mål ved Odense Friluftsbad. I 2018 er der udsigt til markant deltager fremgang, da man i øjeblikket har dobbelt så mange tilmeldte som på samme tid sidste år.

Mere end 6.000 deltagere vil, når sæsonen er overstået, have deltaget i Danmarks største motionstriatlon. De første motionstriatleter kaster sig i vandet den lørdag den 19. maj, når Odense traditionen tro, er vært for første afdeling af KMD 4:18:4.

 – Ikke bare på Fyn og i Odense er det blevet en tradition, at motionstriatlon-sæsonen for alvor starter når KMD 4:18:4 Odense afholdes. Vi ser derfor også at der kommer deltagere til Odense fra andre dele af landet for at være med, fortæller Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef for IRONMAN, der står bag KMD 4:18:4 stævnerne.

I år er der desuden udsigt til markant deltager fremgang, hvilket glæder IRONMAN der står bag KMD 4:18:4. 

 – Vi har på nuværende tidspunkt dobbelt så mange tilmeldte i Odense, som på samme tid sidste år. Og det er ikke utænkeligt at vi i Odense lander på en 700-800 deltagere. Måske flere, hvilket vil være meget imponerende. I sig selv, gør det stævnet til et af de større tri-stævner i Danmark, fortæller Frej Elbæk Schjeldal og fortsætter.

 – Den succes som KMD 4:18:4 stævnerne nyder over hele landet, handler om, at alle kan være med. Hvad enten du er erfaren triatlet eller det er første gang du snuser til tri-sporten, så kan du være med. Vi gør meget for at dagen skal være hyggelig og give mod på mere, og så har vi ikke mindst nogle fantastiske rammer i og omkring Odense Friluftsbad, hvor det altid syder og bobler af god triatlonstemning. Ligesom jeg tror at prissætningen med et startnummer til 425 kr gør det attraktivt, sammenlignet med andre lignende tilbud. 

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply