Foto: FFD Kralupy Tri

Det blev en god dag for Aarhus 1900 Triathlon. De formåede at besætte hele podiet både hos herrerne og kvinderne. Ole Hemme Hansen vandt foran Jesper Dahl Pedersen og Malte Ruben Kjær hos herrerne, mens Anna M. Pedersen vandt foran Beathe Gejl og Mathilde Pugholm Hvid. 

Der blev i dag dystet i et ‘mini-tri’ i området omkring Skanderborg og med svømning i Stilling Sø. Stævnet var et 4-18-4 stævne, hvilket vil sige, at distancen var 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb til sidst.

Selvom det er et 4-18-4 stævne, er det forholdsvis krævende med nogle hårde knolde undervejs, bl.a. Stillings svar på Alpe d’Huez.

Ole hemme Hansen vandt foran holdkammeraterne Jesper Dahl Pedersen og Malte Ruben Kjær

Hos herrerne var der stort fremmøde af atleter fra Aarhus 1900 Triathlon-klubben, og det var også denne klub, der endte med at rydde hele podiet hos herrerne.

Vinderen blev Ole Hemme Hansen (Aarhus 1900 Triathlon), der løb med sejren foran Jesper Dahl Pedersen (Aarhus 1900 Triathlon) og Malte Ruben Kjær (Aarhus 1900 Triathlon).

Ole Hemme Hansen vandt i sluttiden 52:02. Han vandt stævnet med 1:40 ned til nærmeste konkurrent, Jesper Dahl Pedersen, der sluttede i tiden 53:42. Malte Ruben Kjær nuppede tredjepladsen i tiden 55:18, hvilket vil sige 3:16 efter vinderen.

Også tre på stribe for Aarhus 1900 hos kvinderne: Anna M. Pedersen hurtigst foran Beathe Gejl og Mathilde Pugholm Hvid

Det var samme tendens kvinderne. Igen lykkedes det Aarhus 1900 Triathlon at besætte hele podiet.

Det var Anna M. Pedersen (Aarhus 1900 Triathlon), der var den hurtigste. Hun vandt stævnet foran Beathe Gejl (Aarhus 1900 Triathlon) og Mathilde Pugholm Hvid (Aarhus 1900 Triathlon).

Førstepladsen var der ikke den store tvivl om. Anne M. Pedersen vandt i tiden 1:00:40. Det var 1:31 bedre end andenpladsen, som Beathe Gejl nuppede i tiden 1:02:11. Det var dog lidt tættere mellem anden- og tredjepladsen, da Mathilde Pugholm Hvid kom i mål kun seks sekunder efter Beathe Gejl – Mathilde kom i mål i tiden 1:02:17.

Resultater Stilling Tri 4:18:4 2017

Herrer

1 Ole Hemme Hansen, Aarhus Triathlon 1900, 52:02
2 Jesper Dahl Pedersen, Aarhus Triathlon 1900, 53:42
3 Malte Ruben Kjær, Aarhus Triathlon 1900, 55:18
4 Ralph Bøge Jensen, 55:53
5 Jeppe Christensen, FFD Kralupy Tri, 56:03

Kvinder

1 Anna M. Pedersen, Aarhus 1900 Triathlon, 1:00:40
2 Beathe Gejl, Aarhus 1900 Triathlon, 1:02:11
3 Mathilde Pugholm Hvid, Aarhus 1900 Triathlon, 1:02:17
4 Marianne Jørgensen, Silkeborg Motion/Tri-klub, 1:05:46
5 Laura Havgaard, Aarhus 1900 Triathlon, 1:06:33

Se hele resultatlisten her.

OBS: Grundet sparsomme resultattider fra stævnet, fremgår de nærmere oplysninger om splittider og lignende ikke af artiklen. 

DEL
Alexander Bojsen er skribent på Pastaparty.dk og elsker at skrive. Han har desuden tilbage i år 2016 gennemført IRONMAN Copenhagen og dyrker i dag cykling på højt niveau.

Skriv et svar