Professionelle Morten Olesen var i går den eneste dansker til start i XTERRA Grabouw i Sydafrika, og på trods af at det var hans XTERRA-debut, sluttede han alligevel på en 19. plads. Vi har fået nogle ord fra Morten ovenpå gårsdagens race, hvor han blandt andet måtte en tur ned og kysse underlaget.
Der var på forhånd lagt op til en spændende race i Sydafrika set med danske briller, da profesionelle Morten Olesen stillede op til sit første XTERRA-race i en 2017-sæson, hvor netop XTERRA er Mortens fokus. Og det var en tilfreds og træt dansker, som kommer med følgende race-raport, der byder på en placering som nummer 19, et stort styrt og ikke mindst et par tekniske/komiske uheldigheder:
Svømningen var som forventet; en kæmpe vaskemaskine, da der var fælles start for hele feltet. De først 300 meter er altid kaos for mig, og det tager lidt tid at finde ind i en rytme. Da det endelig lykkedes, havde jeg misset anden gruppe og lå nu hjælpeløst og svømmede selv. Jeg fik mig kæmpet op til et par afstikkere og besluttede mig for at drafte lidt og spare kræfter. Kunne jeg ændre noget fra i dag, var det en af tingene. Svømningen endte med at blive lidt for komfortabel, og jeg ender med at tabe 2-3 min til anden gruppe.
Ude på cyklen er det direkte på og hårdt, da ruten starter med mere eller mindre 15 min, hvor man bare kører opad! Efter ca. 5 min henter jeg en mellemstor gruppe, og fortsætter derudaf. Efter ca 9 km henter jeg Rachel Klamer, og tænker “det må gå ok”. Jeg forsøger at køre mellemhårdt på stigningerne, så jeg har overskud til at koncentrere mig om de tekniske passager, jeg ved venter. Og lige lidt hjælper det. Da jeg rammer ”rock garden” som er ca 2 km med en masse sten, er jeg uopmærksom et øjeblik, og ryger ud over styret. Jeg slår min albue, hofte og knæ, men hvad værre er, er at min bagskifter er slået skæv, så jeg bruger lidt tid på at få det til at spille.
Resten af turen er ren fornøjelse da der en masse fede flow stykker og kun enkelte stigninger.
Jeg stiller cyklen efter et cykelsplit på 1:19:50 hvilket jeg er fint tilfreds med.
Ud på løbet i fuld fart. Måske lidt for hurtigt, for i farten glemmer jeg at spænde mine elastik snørebånd, og tænker ”det fikser jeg lige senere”. Dum beslutning, for efter ca 300 meter skal vi gennem et stort vandhul. Og så kan den kløgtige læser nok regne ud, hvad der sker, når jeg med adrenalin sprøjtene ud af ørerne, forsøger at hive foden til mig i en sko, der kun sidder løst på. Jep, skoene ryger af og er fuldstændig gemt i mudderet. Lettere komisk og jeg kan sgu ikke lade være med at grine af det. Jeg leder febrilsk efter skoen, og overvejer et øjeblik at løbe uden skoen, men jeg kender ruten, og det er derfor ikke en mulighed. Efter 20-30 sek. finder jeg skoen og er afsted igen, smurt ind i mudder.
Langsomt begynder jeg at finde en rytme, og kan begynde at se løbere foran mig. Da jeg når den heftige stigning på ca 1,5 km med virkelig vilde procenter prøver jeg at holde gang i benene. Det går langsomt men det gør det åbenbart også for dem foran mig, for på toppen har jeg hentet 3 mand. Sidste del af løbet er super fedt med små stigninger, singletracks, og afsluttende løb på stranden. Jeg når at hente 2 løbere mere, og kommer træt men glad i mål.”
Vi glæder os til at følge Mortens sæson og ønsker ham en fortsat god træningslejr i den sydafrikanske varme.