Sjældent kaster IRONMAN-race, uanset om det er et almindeligt race eller et regionalt mesterskab, så meget omtale af sig. Men lørdagens IRONMAN North American Championship i Texas, formåede virkeligt at få bølgerne til at gå højt gennem hele weekenden. 

Det skyldes især de ufatteligt hurtige tider der blev kørt på både pro- og age group-niveau. For uofficielt set blev Tim Dons verdensrekord (i IRONMAN-regi) slået af både nummer ét og to i lørdags. Årsagen til uofficielt, kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Samtidigt blev der leveret tider på age group-niveau helt nede på 8:17:24, med de fem hurtigste age groupere med tider under 8,5 time.

Det har bragt meget tvivl om både rutelængde og drafting i både det internationale og det danske tri-miljø. Sidstnævnte er særligt set i lyset af at Michelle Vesterby kørte i svimlende 8:45:47 og dermed (uofficielt) slog den danske kvinderekord med knap ti minutter.

Igen, valget af begrebet uofficielt kommer jeg tilbage til.

I den her artikel, vil jeg forsøge at redegøre for sandt, falsk, op og ned.

En rute, der var for kort

Og så kan vi ligeså godt starte der hvor der har været allerflest spekulationer. Nemlig rutens længde. For både internationalt og nationalt set, har særligt cykelruten og dernæst også løberutens distance været ivrigt debateret.

Rygterne har fløjet om ørerne på alle og enhver. Men de største rygter er gået på at cykelruten skulle være 7-8 kilometer for kort, samt at cykelruten skulle være 3-4 km for kort.

Men med de hurtige løbetider vi har set (herrernes vinder Matt Hanson løber i 2:34:40(!)), har der også været spekuleret i længden på løberuten.

Strava er vores ven

Heldigvis er vi med nutidens teknologi og sociale medier, rigtigt godt stillet i forhold til at bedømme sådanne rygter og påstande.

Således ser Kristian Høgenhaugs Strava-filer således ud:

Som supplering, kan vi også tage et kig på den danske age grouper Sebastian Ebbelins Strava-filer:

Her kan vi se at både svømmeruten og cykelruten distancemæssigt er placeret meget, meget tæt på hinanden. Altså cirka 3800 meter på svømmeruten og 176,5 km for cykelruten.

Løberuten er dog en anden historie, for da Ebbelin skulle have drejet ind mod opløbsstrækningen, valgte han i stedet at fortsætte ud på endnu en omgang. Men Høgenhaugs løbedistance stemmer til gengæld næsten overens med en reel marathondistance (500 meter for kort).

Det bakkes også op af disse tre tilfældige Strava-filer: Eksempel 1 (41,88 km), Eksempel 2 (42,83 km) og Eksempel 3 (41,91 km).

Så ja, ruten var (lidt) for kort

I bund og grund er det jo dermed egentligt bevist, at ruten var for kort. Til gengæld er det ikke kun i Texas der er et sådan problem.

Det er bl.a. alment kendt at Challenge Roth (der hvor Jan Frodeno har sat verdensrekord) er et par kilometer for kort og at IRONMAN Copenhagen er et par kilometer for kort (bortset fra i 2017, hvor et vejarbejde gjorde ruten lidt længere).

Så for lige at opsummere, så var cykelruten i Texas ca 3,5 km for kort i forhold til de 180 km og løberuten var ca 500 m for kort i forhold til de 42,2 km.

Massiv drafting var et kæmpe problem

Som udgangspunkt er det dog ikke min opfattelse, at det er den lidt for korte rute, der ligger til grund for de lynhurtige tider. Årsagen skal i stedet nok mere findes i en kombination af vejret og den voldsomme drafting der foregik undervejs. Særligt i age group-feltet.

Vejret var i øvrigt yderst optimalt med mere eller mindre 0 meter/sekundet vind og ingen skyer på himlen. Forklaringer går dog på at en lille brise dukkede op fra Nord lige omkring de pro’erne vender for sidste gang og skal køre tilbage mod T2.

Hvor der dermed ingen vind har været hele dagen, får de hurtigste cyklister dermed en smule medvind på vej hjemad. Det giver naturligvis muligheder for lidt hurtigere cykeltider.

Meget begrænset med marshalls

Men vejr- og vindforholdende kan langtfra gøre det op for de allerhurtigste tider der blev sat. Men det kan den ekstreme drafting der foregik, til gengæld være en endnu større forklaring på.

For kønt ser det i hvert fald ikke ud, når en af de deltagende pro’ere efterfølgende på Twitter skriver følgende:

De fortalte os faktisk på pro’ernes briefing, at anden omgang højst sandsynligt ikke vil have dommere tilstede… De jokede ikke. Når jeg tænker over det, så jeg heller ikke nogen under første omgang – Raymond Betolho


Og endnu mindre kønt ser det ud, når en anden af pro’erne vælger at forlade racet undervejs i protest over den voldsomme drafting der foregik:

Well what can I say – a hard post to write on many levels but one that needs to be published in the most professional way I can. For those who know me well enough I am not to give up on races lightly but today I had to ultimately decide on whether I wanted to be a sheep and follow the flock or stop purely as a matter of principle. @ironmantri #IMTX was an interesting day. I had never felt so well prepared and ready physically and mentally to race an IRONMAN. The swim went relatively well considering non wetsuit and fresh water/no underwater visibility conditions. It was onto the bike where things went pear shaped. I was riding with crédible female pro athletes and some professional men. Unfortunately there were a number of athletes within the riding group who chose to blatantly break the rules #drafting no just on the odd occasion but for the whole ride until I chose to pull the plug. Regardless of wether draft Marshall’s around or not it should be up to the athlete to race clean and fair. Obviously this was disregarded. As I was doing my upmost to follow the rules I knew down the road that I would ultimately pay the price coming into the run. I decided to not continue to ride with this group and ride with another fellow athlete who acknowledged what was going on – but ultimately she was sucked in and followed the same suit when the next drafting group went by. The last straw came for me when another female pro athlete who was also drafting at 2m said « hop on and get a free ride! » . I am sorry but this is not who I am and who I am about. I feel sorry for the fast swimmers @mbkessler who would have most likely seen this happening and ultimately lost the lead. I feel sorry for the event organisers, my friends, my homestay family, my coach @jurgenzack , my @zcoaching_phuket crew who I have let down. I feel sorry for my sponsors who provide me with the best equipment to help me achieve my goals. I refuse to stoop to such a level and I will continue to race athletes and events who want to play clean and fair. I will pick myself up from this and move on as always. Thanks for your understanding. #swimbikerun #triathlon #principles #keepingitreal #playbytherules

Et opslag delt af Dimity-Lee Duke (@dimityduke) den

Manglen på officials på cykelruten, skulle der til gengæld være en forklaring på. De blev simpelthen taget af ruten, af hensyn til deltagernes sikkerhed:

Det her er hvad der sker, når der draftes

Der var dermed på ingen måde nogen tvivl om at der foregik drafting. Masser af drafting. Det findes der adskillige videoer af, hvor en enkelt video endda viser, hvor galt det egentligt kan gå når triatleter leger cykelløb.

Se også vidoen som et klokkeklart bevis på den massive drafting.

Den danske og den internationale rekord

Med gennemgangen både rutens længde og draftingproblemerne, bliver det tid til at snakke lidt om dét der har optaget langt de fleste tri-interesserede herhjemme i lille Danmark. Nemlig den danske rekord. Og for den sags skyld også de internationale rekorder.

EDIT: Netop som denne artikel er udgivet, er IRONMAN kommet med en officiel udmelding omkring, om tiderne sat i Texas tælles som officielle eller ikke. Og den korte forklaring er, at tiderne sat i Texas, bliver genkendt som officielle tider og er dermed åbne for at være officielle IRONMAN-rekorder (resten af dette afsnit lader vi for god ordens skyld stå, for ikke at pille dele af artiklen ud af kontekst):

For kort efter de første pro’ere hos herrerne og kvinderne havde krydset målstregen, skrev IRONMAN Texas på deres Facebook-side, at ingen tider vil have indflydelse på “course records”. Bemærk betegnelsen “course record”.

Med denne betegnelse, antyder arrangørerne af IRONMAN Texas, at tiderne ikke vil være gældende i forhold til ruterekorden – i Texas. Udmeldingen er ikke fra IRONMAN selv, hvorfor det er svært at vide om tiderne er gældende for rekorder sat indenfor hele IRONMAN-koncernen, eller om det udelukkende drejer sig om Texas-ruten.

Til gengæld har IRONMAN Texas ændret det originale opslag, til det opslag til du kunne se herover. Ændringen går fra at handle om tidsrekorder til kun at handle om ruterekorder (se ændringslog herunder) og er sket med et par timers mellemrum (originalt opslag klokken 22:53 dansk tid, hvor det originale opslag blev ændret til det nuværende opslag søndag klokken 00:55 dansk tid).

IRONMAN selv er dog endnu ikke kommet med en officiel udmelding. Flere internationale triathlonmedier har forsøgt at få en sådan udtalelse, men den er endnu ikke kommet. Hvis den i det hele taget nogensinde kommer.

Dermed forklares også mit brug af ordet “uofficiel” i begyndelsen af artiklen.

IRONMAN Danmark: Anerkendelser er op til forbundet

Jeg har til gengæld haft fat i IRONMAN Danmark, der gerne ville komme med en udmelding i forhold til debatten om den danske rekord.

For dem der ikke er helt up-to-date i forhold til denne debat, handler det kort og godt om hvorvidt Michelle Vesterbys tid i Texas på 8:45:47 skal anerkendes som ny dansk rekord, eller om den skal blive hos Helle Frederiksen (8:55:35 sat i Arizona sidste år).

Men hos IRONMAN Danmark, ønsker man slet ikke at operere med rekorderne. Medmindre det er deciderede ruterekorder sat på nøjagtigt den samme rute.

– Hos IRONMAN Danmark opererer vi ikke med officielle eller uofficielle rekorder på IRONMAN-distancen. En sådan anerkendelse ligger hos Dansk Triatlon Forbund. Der hvor vi har officielle rekorder er til vores egne stævner, eksempelvis KMD IRONMAN Copenhagen. Der er meget stor forskel for hårdheden af stævnerne, hvorfor det for os giver mest mening at forholde os til vores egne stævner som vi selv er herrer over, lyder det fra IRONMAN Danmarks kommunikationschef Frej Elbæk Schjeldal.

– Det sagt, så kørte Michelle vanvittigt hurtigt i Texas og det var en imponerende tid og ville også have været det hvis den sidste lille bid af cykelruten var blevet kørt. Og det lover rigtig godt for Michelles sæson i det hele taget.

Da Helle Frederiksen satte dansk rekord, blev den dog delt af IRONMAN Danmark:

DTriF ønsker ikke at anerkende danske rekorder

Hvor IRONMAN Danmark spiller bolden over til Dansk Triatlon Forbund i forhold til den danske rekord, ønsker forbundet til gengæld ikke at anerkende danske rekorder. Det offentliggjorde de i går på deres hjemmeside:

– Hos Dansk Triatlon Forbund opererer vi ikke med danske triatlon rekorder – hverken på den ene eller den anden distance. Vi vil ikke gøre os til dommere over om det er bedre at køre en tid på en rute end en anden tid på en anden rute. Der er adskillige udefrakommende faktorer der kan spille ind, skriver DTriFs direktør Morten Fenger på forbundets hjemmeside.

Det er dog en ret ny udmelding fra forbundet, der ligesom IRONMAN Danmark, også delte nyheden om Helle Frederiksens danske rekord på Facebook. Dengang delte de nemlig dette opslag:

Et opslag der altså siden er blevet ændret til det nuværende, som ser således ud:

Og så er der lige dét med tiderne

Og så tilbage til dét som debatten egentligt handler om; nemlig rekorden og sammenhængen med rutelængden.

Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer overfor den danske rekord i forhold til rutelængde m.v. Men jeg ønsker at dele den data jeg har til rådighed, så du som læser selv kan bedømme tider ift. distancer.

Og her er jeg i besiddelse af Helle Frederiksens Trainingpeaks-fil fra cykelruten i IRONMAN Arizona. En fil, der viser sig at dække over en distance på 179 km:

Bemærk i øvrigt at Helles cykelcomputer først af startet kort efter T1. Det kan ses ved S’et på billedet, hvor den oprindeligt skulle være startet ved F’et, hvor både T1 og T2 er placeret.

Til sammenligning har vi tidligere i artiklen set på distancen i Texas, hvor cykelruten var 176,5 km.

Vil du virkeligt gerne sammenligne tider i forhold til distancer, så kørte Michelle Vesterby i tiden 8:45:47 i Texas på en rute der var 3,5 km for kort, imens Helle Frederiksen kørte 8:55:35 på en rute der var 0,5-1 km for kort.

Michelle Vesterby: Rekorden betyder ikke noget

Og med dét, blev det tid til at runde hele artiklen af. Det gør vi med ord, som kommer fra Michelle Vesterbys egen mund i en telefonsamtale med Pastaparty.dk søndag eftermiddag dansk tid:

– Den danske rekord betyder ikke noget for mig. Det er bare en titel. Så vi kan bare sige, at jeg har sat den hurtigste danske tid i en Ironman.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply