Foto: Triatlon Festival Fyn

På i morgen skal der igen uddeles Dansk Idræts Forbunds’ medaljer, idet der køres DM i kort duathlon i Odense. Stævnet er en del af den store Triathlon-festival, der løber af stablen i de kommende dag. Og deltagere får dermed en fantatisk chance for at prøvekøre ruterne, inden der næste år afholdes VM på Fyn.

Herrernes duathlon konkurrence er imødeset med ganske stor spænding, da nogle af Danmarks bedste duatleter tørner sammen mod et par af Danmarks bedste triatleter.

Specielt har fire deltagere i elite-feltet påkaldt sig særlig stor opmærksomhed, og den store favorit, må alt andet lige være den nykårede vice-europamester Søren Bystrup, som har vist fremragende form her i foråret.

Umiddelbart er Simon Jørn Hansen og Anders Lund Hansen nok de to største udfordrer. Det er dog svært at sige, hvordan Anders Lund Hansens form er i øjeblikket, da han netop er hjemvendt til Danmark efter et halvt år i Marokko. Anders’ store force er løbet, hvor han tilhører den absolutte danmarkselite.

Vi ved til gengæld at Simon Jørn Hansen er i fremragende form netop nu, men spørgsmålet er, hvor meget Challenge Herning og ikke mindst søndagens DM i Juelsminde vil påvirke hans chancer for at komme helt til tops.

Endelig er Kasper Hartlev feltets darkhorse. Kasper er ligesom de tre andre en meget hurtig løber, hvilket han bl.a. vidste ved Øresund Triathlon, hvor han var med til at vinde stafetkonkurrence med en halvmarathontid på 1.09.

Der er lagt op til en dramatisk konkurrence, hvor vejrguderne måske også kan få en vis indflydelse. Der er nemlig varslet store mængde vand fra oven.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Skriv et svar