Pengene fra de indbetalte startgebyrer til dette års Powerman Copengagen er brugt. Det ser derfor ualmindeligt sort ud, hvis man skulle gå med et håb om, at få refunderet sine penge
Pengene fra de indbetalte startgebyrer til dette års Powerman Copengagen er brugt. Det ser derfor ualmindeligt sort ud, hvis man skulle gå med et håb om, at få refunderet sine penge - Foto: Racecheck.com
- Annonce -

Der er i øjeblikket store frustrationer hos de mange triatleter og duatleter, som i løbet af efteråret, har haft tilmeldt sig dette års Powerman Copenhagen. Arrangørerne har efter en Facebook-opdatering den 6. december, ikke været til at fange på hverken de sociale medier eller telefonisk – og i søndags, kunne vi her på sitet skrive, at deres hjemmeside er lagt ned, og at de dagen før opslaget, kunne offentliggøre et regnskab, som såede tvivl om selskabets fortsatte drift.

Vores artikel i søndags, har sat sindende godt og grundigt i kog. Derfor har vi gravet yderligere i sagen, og det gav altså ikke lige et positivt indtryk af chancerne for et Powerman-stævne i Danmark i denne sæson. Vi har nemlig været i kontakt med en person, som har udvist interesse for et samarbejde med arrangørerne, og som også har været i dialog med dem. Og det er lige præcis det, som denne artikel handler om.

Powerman Danmark søger samarbejdspartnere

I Powerman Danmarks opslag den 6. december, var meldingen, at arrangørerne søgte et samarbejde med en dansk klub eller en eventorganisation, som kunne være interesseret i, at afvikle Powerman Denmark 2017. Faktisk skrev arrangørerne følgende i deres opslag:

– “For at undgå yderligere skuffelser, lukker vi derfor midlertidigt for tilmeldingerne til 2017 eventen, mens vi undersøger øvrige muligheder for samarbejdspartnere. Hvis du kender en klub eller event-arrangør, som er interesseret i at samarbejde om afvikling af Powerman Denmark 2017, så skriv til os.”

Og deres råb om hjælp, gav altså indtryk af, at et par enkelte personer var klar til, at høre mere om mulighederne for et samarbejde.

Interessant navn udviste interesse for et samarbejde

Den person, som umiddelbart kunne virke mest interessant for SportEventGroup – selskabet bag Powerman Danmark – var Ole Nikolajsen. Ole har tidligere stået i spidsen for de store stævner i Fredericia i de gamle dage, og han udtrykte altså et klar ønske om, at høre mere fra de nuværende arrangører.

- Annonce -

Som en kommentar til opslaget, skrev Ole Nikolajsen således;

– “Det kunne da være interessant at afvikle i Fredericia. Hører gerne mere om projektet.”

Og med den kommentar, kunne det være spændende at høre, om der rent faktisk har været en kontakt mellem Ole og SportEventGroup. Derfor har vi haft kontakt til netop Ole, for at se, om der reelt også har været snak mellem parterne om, at flytte hele Powerman-cirkuset fra København til Fredericia.

Urimelige betingelser hvis Powerman Danmark skulle til Fredericia

I en telefonsamtale i går aftes, kunne Ole Nikolajsen afsløre, at der har været en dialog mellem ham og Brian Nygaard Vinjebo, som er direktør i SportEventGroup ApS. Det har dog ikke været en opløftende en af slagsen, hvor den erfarne race-director Ole, hurtigt måtte sande, at det ikke var noget han skulle trækkes med ind i. Og det er med god grund.

For allerede kort inde i dialogen mellem de to parter, måtte Ole Nikolajsen indse, at sagen ser mere speget ud end som så.

– “Det var som om, at de forsøgte helt at afhænde Powerman Danmark og tørre det hele af på nogle andre,” fortæller Ole Nikolajsen og fortsætter;

– “De havde nogle betingelser, som skulle opfyldes, hvis jeg skulle overtage stævnet. Én af dem var, at alle dem som allerede havde tilmeldt sig, skulle have gratis deltagelse i 2017. Og så sagde jeg, at det kommer ikke til at ske. Det kunne jeg simpelthen ikke se, skulle kunne lade sig gøre.”

SportEventGroup er ligeglad med flytning fra København til Fredericia

Der var dog mere end det, som vakte undren hos Ole Nikolajsen. Udover at han skulle garantere at alle dem, som allerede havde tilmeldt sig, skulle have en gratis startplads, så virkede Brian Nygaard Vinjebo også ligeglad med, at stævnet skulle flyttes fra det indre København og helt over til Fredericia.

Og det er altså på trods af, at mange har valgt netop Powerman Copenhagen, fordi det er et race med start og mål i centrum af København.

– “Jeg fortalte Brian, at mange måske har tilmeldt sig fordi det foregår i København, og fordi de på den måde, får sig en anderledes oplevelse. Hvis vi flytter stævnet til Fredericia, vil det være imod den grundlæggende motivation for mange af deltagerne. Jeg synes det kunne være interessant at få Powerman til Fredericia, men jeg fortalte ham, at det tidligst kunne være fra 2018” fortæller Ole Nikolajsen.

Men det virkede Brian Nygaard Vinjebo dog umiddelbart flintrende ligeglad med. Skulle Ole overtage Powerman Danmark, skulle det være allerede fra 2017. Ellers kunne det være lige meget.

– “Brian pressede jo nok så hårdt på, for at vi skulle overtage stævnet allerede i 2017, fordi han vidste, at blev det først til næste år, så var toget kørt,” fortæller Ole Nikolajsen videre.

De indbetalte startgebyrer er allerede blevet brugt

Noget af det, som der er allermest tvivl om blandt de mange triatleter og duatleter, som allerede har tilmeldt sig årets Powerman Copenhagen, er om de overhovedet har mulighed for at få deres indbetalte startgebyr tilbage. Og de muligheder ser ualmindeligt dårlige ud.

Det er i hvert fald det indtryk vi får, under vores samtale med Ole Nikolajsen. Her fortæller han nemlig, at de penge som allerede er indbetalt, også allerede er væk.

– “Da Brian kræver, at de deltagere som allerede har tilmeldt sig, skal have en gratis startplads hvis stævnet rykkes, spørger jeg ham om, hvorfor de ikke bare selv tilbagebetaler pengene til deltagerne. Men det kunne de ganske enkelt ikke. Pengene var væk,” fortæller Ole Nikolajsen og uddyber;

– “Jeg spurgte ham selvfølgelig hvor de penge var blevet af, og her var svaret, at de er blevet brugt til lønninger og andre omkostninger. Skulle jeg overtage stævnet, skulle jeg derfor give gratis startplads til 250 deltagere, betalt ud af min egen lomme. Og det kan jeg altså ikke sådan lige gøre.”

Brian Nygaard Vinjebo vasker sine hænder

Det ser derfor meget sort ud, hvis man som deltager skulle gå med et håb om, at få sit startgebyr refunderet. Kort sagt, ser det dermed ud til at Brian Nygaard Vinjebo, forsøger at vaske sig helt ren for det smuds, som denne sag måtte medføre.

Og den teori, bliver blot yderligere bekræftet, da Ole Nikolajsen spørger Brian om, hvilken rolle han egentligt har i Powerman Danmark.

– “Jeg spurgte Brian hvilken rolle han egentligt har i organisationen, og til at starte med, fortalte han, at han kun havde lidt at gøre med Powerman. Men lidt efter, indrømmer han, at han rent faktisk er ejer. Men det var så også det, fortalte han mig,” fortæller Ole Nikolajsen.

Brian Nyggard Vinjebos udtalelser om sin egen funktion i organisationen, står dog i skærende kontrast til de oplysninger, som er at finde på CVR.dk. Her står Vinjebo Holding ApS ganske rigtigt som ejer af SportEventGroup ApS, men samtidigt står der også, at Brian Nygaard Vinjebo, er ansat som direktør i selskabet.

Hele sagens udvikling, ser dermed ud til, at være gået i en helt forkert retning. Hvad der startede som et fedt duathlon-stævne i centrum af København, ser dermed nu for alvor ud til, at være en saga blot. Medmindre selvfølgelig, at nogle andre har haft mod og økonomi til, at bære SportEventGroups krav videre.

Kunne du lide denne artikel? Så hop ind og følg Pastaparty.dk på Facebook og hold dig opdateret på dansk og international triathlon.

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Warning: Parameter 2 to evosr_front::advanced_custom_search() expected to be a reference, value given in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/pastaparty.dk/public_html/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 352

4 KOMMENTARER

    • Linket er på Powermans officielle hjemmeside, og der er ingen link til tilmelding. Kun til Powerman Danmarks hjemmeside, som er nedlagt. Et forsigtigt bud er, at SportEventGroup (selskabet bag Powerman Danmark) ikke har meldt ud til Powerman, at stævnet er aflyst – noget som heller ikke er officielt. Jeg vil lige endnu engang bemærke, at vi her på Pastaparty.dk ikke har meldt ud at stævnet er aflyst. Vi graver blot i sagen, da jeg (som ansvarshavende her på sitet) mener, at der er brug for at lægge pres på arrangørerne.

  1. Hvis man har betalt sin tilmelding med Credit Card – MasterCard eller lignende kan man, så vidt jeg er orienteret, slette sin betaling ved henvendelse til selskabet bag kortet.
    Ærgerligt at stævnet ikke komme op at køre, men der er brådne kar alle steder, og nu også indenfor vores sport 🙁

    • Hvordan det hænger sammen med at trække pengene tilbage via en kreditkortbetaling, skal jeg lade være usagt. Jeg vil dog i samme ombæring sige, at jeg ikke tror, at det er med vilje, at Powerman Danmark er kommet i denne situation 🙂

Skriv et svar