Resultater Hillerød Triathlon 2016
- Annonce -

Der blev i går opnået flotte resultater til Hillerød Triathlon på tre forskellige distancer. Stævnet var godt besøgt med 422 deltagere fordelt over alle tre klasser med bronzedistancen som den korteste og gulddistancen som den længste.

Bronzedistancen bestod af 200 meter svømning, 23 kilometer cykling og fem kilometer løb. Sølvdistancen bestod af 500 meter svømning, 38 kilometer cykling og ti kilometer løb. Sidst men ikke mindst, bestod gulddistancen af 1000 meter svømning, 74 kilometer cykling og 20 kilometer løb.

Vi har her samlet et overblik over de bedste resultater fra Hillerød Triathlon 2016.

Resultater fra Hillerød Triathlon 2016

Der blev i alt fundet seks vindere på de tre forskellige distancer. På herrernes gulddistance trak Morten Hansen (Halsnæs Tri) det længste strå og vandt en solid sejr med 6:48 ned til nærmeste forfølger. På gulddistancen hos kvinderne vandt Caroline Wolf (Skovshoved Tri) en endnu mere overbevisende sejr da hun vandt med et forspring på 10:46 til dagens nummer to.

På sølvdistancen vandt Dennis Matzen (TRI4) hos herrerne med en sejrsmargin på 3:22 til dagens næstebedste mandlige deltager. Hos kvinderne var det Line Bang (Novozymes A/S) som løb med guldmedaljen på sølvdistancen og det gjorde hun på overbevisende vis med et forspring i mål på 6:33 til andenpladsen.

Christoffer Damm (Pipaloco) tog sejren på bronzedistancen med en suveræn margin på 4:29 til næstbedste mandlige deltager. Susan Holm (Tri Club Denmark) løb sig ind på dagens førsteplads hos kvinderne med et forspring på 22 sekunder til næstbedste kvinde.

Øvrige resultater fra Hillerød Triathlon kan ses herunder.

Podiet på gulddistancen hos mændene

- Annonce -

1 Morten Hansen, Halsnæs Tri, 3:51:57
2 Simon Birkebæk, KTK86, 3:58:45
3 Max Klovgaard Lassen, Bagsværd Atletik Club Tri, 4:00:29

Læs også:  Christian Ravn og Carol Rasmussen øverst på podiet i Hedeland

Podiet på gulddistancen hos kvinderne

1 Caroline Wolf, Skovshoved Tri, 4:09:21
2 Danielle Hald, Amager Triatlon Klub, 4:20:07
3 Pernille Fredelund, Hvidovre Triathlon Klub, 4:55:37

Podiet på sølvdistancen hos mændene

1 Dennis Matzen, TRI4, 1:49:09
2 Christian Salling, Køge Tri Team 2000, 1:52:41
3 Christian Orry Andersen, 2:00:38

Podiet på sølvdistancen hos kvinderne

1 Line Bang, Novozymes A/S, 2:02:11
2 Mette M. Olsen, Novozymes A/S, 2:08:44
3 Janne Lærke, 2:10:48

Podiet på bronzedistancen hos mændene

1 Christoffer Damm, Pipoloco, 1:02:01
2 Anders Wolfsberg, 1:06:30
3 Søren Bramming, Team Bike and Run, 1:06:35

Podiet på bronzedistancen hos kvinderne

1 Susan Holm, Tri Club Denmark, 1:12:06
2 Pia Michelle Elgaard Folsing, 1:12:28
3 Sidsel Kristensen, Novozymes A/S, 1:14:46

Du kan se alle dagens øvrige resultater fra Hillerød Triathlon hos Topptid.no her.

 

- Annonce -

Skriv et svar