Der var engang hvor DM Tri Serien fokuserede på deciderede kortdistancestævner på sprintdistancen. Sådan er det fortsat for eliten og aspiranterne, men for age grouperne, er der i terminsplanen nu skrevet ét mellemdistancestævne ind sammen med én kvartdistance og én OL-distance.

For age groupernes vedkommende starter sæsonen med DM Sprint på Tyren den 20. maj og slutter med seriens femte afdeling i DM Serie-finalen i Fredericia den 1. september.

Aspiranternes serie løber ligeledes over fem afdelinger, startende i Herlev den 6. maj og slutter i Fredericia den 1. september.

Til gengæld byder elitens DM Serie på kun tre afdelinger, der starter i Herning den 9. juni og slutter i Fredericia den 1. september.

Om 2018-sæsonens DM Tri Serie, udtaler DTriF-direktør Morten Fenger:

– Med lanceringen af DM TRI serien nu for 6 år i træk er det vores ønske af være det faste samlingspunkt for de danske triatleter, såvel de unge håbefulde aspiranter som de skarpe elitefolk, men ikke mindst også de mange AG triatleter unge som ældre der har triatlon sporten som deres foretrukne sport og motion. Nogle vil uagtet mange år på fødselsattesten forsat konkurrere til sidste sveddråbe mens andre måske er mere med for sammenholdet i klubben og oplevelsen og den medfølgende gode fornemmelse vi alle har efter gennemførslen af en triatlonkonkurrence. DM TRI serien rummer os alle – så kom og vær med, opfordrer Morten Fenger.

Terminsplan for Age Groupernes DM Tri Serie 2018

  • 20 maj 2018: DM Sprint på Tyren (Ganløse) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb
  • 9. juni 2018: DM på middeldistancen (Herning) – Distance: 1900 m svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb
  • 1. juli 2018: Aalborg Triathlon kvartdistance (Aalborg) – Distance: 950 m svømning, 45 km cykling og 10,5 km løb
  • 5. august 2018: DM på OL-distancen (Næstved) – Distance: 1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb
  • 1. september 2018: DM Tri Serie-finalen (Fredericia) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb

Terminsplan for Aspiranternes DM Tri Serie 2018

  • 6. maj 2018: Herlev Triathlon, aquathlon (Herlev) – Distancer: 400 m svømning og 2,5 km løb, samt 200 m svømning og 2,5 km løb
  • 20 maj 2018: DM Sprint på Tyren (Ganløse) – Distance: 375 m svømning, 10 km cykling og 2,5 km løb
  • 3. juni 2018: Spar Kron (Randers) – Distance: 600 m svømning, 9 km cykling og 2,5 km løb
  • 5. august 2018: DM på OL-distancen (Næstved) – Distance: 375 m svømning, 10 km cykling og 2,5 km løb
  • 1. september 2018: DM Tri Serie-finalen (Fredericia) – Distance: 375 m svømning, 10 km cykling og 2,5 km løb

Terminsplan for Elitens DM Tri Serie 2018

  • 9. juni 2018: DM på Mellemdistancen (Herning) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb (draftlegal)
  • 5. august 2018: DM på OL-distancen (Næstved) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb (draftlegal)
  • 1. september 2018: DM Tri Serie-finalen (Fredericia) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb

Terminsplan for Paratriatleternes DM Tri Serie 2018

  • 1. september 2018: DM Tri Serie-finalen (Fredericia) – Distance: 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply