Der er lagt op til en spændende World Triathlon Series i 2017, men fire sprint-distancer og fem olympiske distancer
Der er lagt op til en spændende World Triathlon Series i 2017, men fire sprint-distancer og fem olympiske distancer - Foto: Internation Triathlon Union
- Annonce -

Den internationale sæson er slut, sådan for alvor. Men set med ITU-øjne, så har sæsonen efterhånden været slut i noget tid – i hvert fald på den allerstørste scene. Nemlig i World Triathlon Series-regi. Sidste race i den serie, blev nemlig kørt i Cozumel i september, hvor Andreas Schilling sikrede sig den samlede syttendeplads i serien.

Og mon ikke at Andreas Schilling i den kommende sæson, vil forsøge at forbedre den placering i det samlede regnskab? Nu ligger World Triathlon Series-kalenderen for 2017 i hvert fald fast, og det er det vi tager et kig på i denne artikel.

Abu Dhabi åbner hele showet

Er man kortdistance-entusiast, er der heldigvis ikke længe til, at startskuddet lyder til det første race i World Triathlon Series. Det sker nemlig i Abu Dhabi i weekenden den 3.-4. marts, hvor der venter et regulært fladbanerace, men som til gengæld bliver kørt i – hvad der i hvert fald kan være – skyhøj varme.

I racet i Abu Dhabi i år, blev der konkurreret på den olympiske distance. Men meldinger lyder, at næste års åbningsstævne, vil blive kørt på sprint-distancen. Og så skal det blive spændende at se, om spanske Mario Mola viser ligeså god form på den helt korte distance, som han har gjort i år.

Gold Coast får anden afdeling

Lidt over en måned efter første afdeling i Abu Dhabi, skal verdens bedste kortdistance triatleter en tur til Australien. Nærmere bestemt til Australiens Gold Coast, hvor anden afdeling vil blive kørt i weekenden den 8.-9. april. Sidste år blev der kørt på den olympiske distance, men ifølge racets hjemmeside, vil der i den kommende sæson, blive kørt på sprint-distancen.

Skulle løbekometen, spanske Mario Mola, være til start i Gold Coast næste år, så er der i hvert fald et rigtigt godt bud på en vinder der. I hvert fald hos herrerne. Molas stærkeste distance, er helt klart sprinten, så i de to første stævner, vil han have mulighed for, at skrabe nogle gode point sammen.

Læs også:  Sådan bliver Super League-atleterne tildelt deres racenumre

Tredje afdeling bliver kørt i Yokohama

Næste stop i World Triathlon Series, bliver også kørt ovre østpå. Den 13.-14. maj er det nemlig japanske Yokohama som er værtsby, når de bedste triatleter på kortdistance, skal køre om flere point til det samlede regnskab.

- Annonce -

Racet i Yokohama vil blive kørt på den olympiske distance, og det vil samtidigt være ganske sandsynligt, at lufttemperaturen ikke kommer til at være synderligt behagelig.

Leeds er vært for fjerde afdeling

I weekenden den 10.-11. juni, er det tid til, at World Triathlon Series rykker tættere på Danmark. Her er det nemlig engelske Leeds, som er vært – og mon ikke, at de allerbedste engelske triatleter er til start her?

Som du kan læse her på Pastaparty.dk, ændrer Alistair Brownlee fokus til de længere distancer, så ham får vi nok ikke at se i Leeds. Men til gengæld vil lillebror Jonathan højest sandsynligt være til start, og han vil absolut være et godt bud på en vinder. Også selvom storebror ikke er ved hans side.

I år blev der kørt på den olympiske distance i Leeds, og det er også den distance, som der vil blive kørt på i den kommende sæson.

Den store triathlon fest i Hamborg er vært for femte afdeling

Hvis man som dansker gerne vil opleve World Triathlon Series helt tæt på, så kommer der en oplagt mulighed i weekenden den 15.-16. juli. Her tager serien nemlig, som sædvanligt, et smut forbi Hamborg, og det er altså ikke for sjov, når man siger, at det er Europas største triathlon-fest. For hold da op, hvor er der gang i gaderne dernede.

I 2017 vil der blive kørt på sprint-distancen i Hamborg, og med en teknisk rute med mange sving, er der lagt op til et brag af et race, hos både herrerne og kvinderne.

Samtidigt bliver der også kørt VM i stafet-formatet Mixed Relay, og forhåbentligt får vi et stærkt dansk hold at se der. Det vil i hvert fald være oplagt, da der fra Andreas Schillings side, er et håb om et dansk stafet-hold til OL i Tokyo – hvis den da bliver en realitet.

Læs også:  Jonathan Brownlee før sæsonstart: Håber jeg bliver verdensmester

Spændende skal det under alle omstændigheder blive i Hamborg!

Edmonton bliver sjette stop i serien

Næste stop i serien efter Hamborg, bliver i canadiske Edmonton. Det er en venue, som ligesom flere af de andre byer i næste års World Triathlon Series, ligesom har prøvet det før.

I denne sæson, blev der dystet på sprint-distancen. Og det blev der også sidste år. Meldinger lyder, at racet også til næste år, vil være på sprint-distancen. Og så bliver det også det sidste race i World Triathlon Series 2017-regi, som bliver kørt på den helt korte distance.

Sikkert og vist er det i hvert fald, at weekenden den 29.-30. juni, nok skal blive spændende. Særligt fordi, at vi nu er mere end halvvejs i serien.

Montreal får med syvende afdeling, debut i World Triathlon Series

En uge efter sjette afdeling i Edmonton, går det endnu engang løs i det canadiske landskab. Denne gang går turen til Montreal, som for første gang er en del af World Triathlon Series-kalenderen. I år blev der kørt World Cup i den canadiske by, og arrangørerne lavede så fedt et race, at de uden tvivl, skulle have værtsskabet for næste års syvende afdeling.

Debut-racet i Montreal, vil blive kørt den olympiske distance, og med kun to afdelinger tilbage af serien når verdens bedste kortdistance triatleter har krydset målstregen, er det her, at atleterne i toppen af den samlede stilling, virkeligt begynder at mærke presset.

World Triathlon Series i Montreal, bliver i øvrigt kørt i weekenden den 5.-6. august.

Næstsidste afdeling tager et smut forbi Stockholm

Endnu engang i 2017, bliver svenske Stockholm vært for en afdeling af World Triathlon Series. I forhold til i år, vil det svenske race blive kørt en anelse senere på året, nemlig i weekenden den 26.-27. august.

Læs også:  IRONMAN går ind i det centrale Asien

I år var danske Andreas Schilling særligt tydelig i Stockholm, da han sammen med norske Kristian Blummenfelt, kørte fra hovedfeltet og op til udbrydergruppen. Schillings flotte race gav ham en fjerdeplads på målstregen, og for kort tid siden, blev han også tildelt en stor international anerkendelse for sin præstation, da ITU kårede det dansk-norske makkerpars bedrifter på cyklingen i netop Stockholm, som yderst bemærkelsesværdigt.

Forhåbentligt kommer vi igen i 2017 til, at se Andreas Schilling helt i front i Sverige, når der igen bliver kørt race på den olympiske distance.

Den store finale: ITU Grand Final i Rotterdam

Sidste stop i den ni-race lange serie, bliver gjort i hollandske Rotterdam. Her er der virkeligt lagt op til en stor fest, da der samtidigt også vil blive kørt VM for juniorer og U23. I år havde byen besøg af ITU Para Triathlon World Championship, og til næste år, kommer altså verdens absolut bedste elite, junior, U23 og age group triatleter dertil, for at kæmpe om VM-titlerne.

Det er i øvrigt første gang, at Rotterdam er vært for en afdeling af World Triathlon Series – så det bliver mere end spændende, hvordan det kommer til at se ud, når byen samtidigt skal være Grand Final, som jo er væsentligt større.

Og så bliver det spændende at se, om Mario Mola kan genvinde VM-titlen, og om Andreas Schilling kan forbedre sin syttendeplads i den samlede stilling. Samtidigt er der håb om, at danske Ditte Elschner Kristensen vender tilbage til den helt store scene, efter at have været ude med skader i rigtigt lang tid.

World Triathlon Series Grand Final i Rotterdam, løber i øvrigt af stablen den 14.-17. september, og bliver kørt på den olympiske distance. Skulle man have lyst til en lille køretur, så vil en tur til Rotterdam helt sikkert være en oplevelse værd.

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale om dansk triathlon, hvilket jeg selv synes er lykkedes ret godt. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del (det kan du læse mere om på min egen personlige blog).

Skriv et svar