Foto: Janos M. Schmidt / ITU Media
- Annonce -

Triathlonsporten har i de seneste år oplevet en voldsom vækst. Men det er som om, at interessen hos spirende nye triatleter, er på retræte. Det vil den olympiske triatlet og tidligere VM-podietager Sarah True nu forsøge at rette op på. 

Det er på Twitter at amerikanske Sarah True giver en håndsrækning til nye spirende age group-triatleter. Hun tilbyder nemlig enkelte begyndertriatleter, at betale for deres allerførste startgebyr for at hjælpe flere mennesker ind i sporten.

Det afspejler sig bl.a. tydeligt ved at hun kun vil betale for startgebyrer til sprint- og olympiske distancer.

Kommer efter udspil fra IRONMAN og USA Triathlon

Sarah Trues generøse initiativ, kommer kort efter IRONMAN og USA Triathlon har annonceret deres samarbejde om et såkaldt Time to Tri-initiativ. Et program, der har til hensigt at hente 100.000 nye triatleter ind i sporten inden 2020.

Og Time to Tri-initiativet er én af årsagerne til, at Sarah True har startet sit eget initiativ.

- Annonce -

– Jeg elsker Time to Tri-initiativet. Den her sport har givet mig så meget, at ideen om at få nye folk ind, fylder mig med glæde, skriver Sarah True på Twitter.

Dags dato har Sarah Trues tilbud fået 68 kommentarer, 94 retweets og 391 likes.

Sarah True er ikke den eneste

Udover Sarah Trues tilbud og IRONMAN og USA Triathlons Time to Tri-initiativ, har også den tidligere 70.3-verdensmester Holly Lawrence åbnet op for posen.

Hver søndag har Lawrence nemlig et langt løbepas i sit træningsprogram. Og her tilbyder hun alle og enhver at komme med, af den enkle årsag, at hun vil have flere til at få interesse for sporten.

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Skriv et svar