Der er fuld gang i den på Malta i denne weekend, hvor det prestigefyldte Super League løber af stablen. Hvor den i går stod på 600m enkeltstart i vandet, stod den i dag på Eliminator-formatet, hvor Andreas Schilling hamrede sig til en niendeplads. 

Først svømmer du 300m, cykler 5 km og løber 2 km. Så holder du ti minutters pause, hvorefter det kun er de 12 bedste der får lov til at starte igen. Efter de ti minutters pause, svømmer du igen 300m, cykler igen 5 km og løber igen 2 km. Og så holder du endnu en gang ti minutters pause.

Og denne gang er det kun de syv første der får lov at starte igen. Og de syv første, skal så samme distance igennem igen, før der kan kåres en vinder på målstregen.

Netop sådan var reglerne i dagens Eliminator-format i Super League Malta, hvor Andreas Schilling klarede sig igennem første omgang svøm, cykel og løb uden rigtigt på noget tidspunkt at være tæt på blive elimineret.

I næste omgang skulle der kæmpes markant hårdere for det. Og selvom han kæmpede det bedste han havde lært hele vejen, var det ikke muligt for ham at krydse målstregen blandt de syv første.

Istedet endte han som 9’er, ikke langt fra top syv.

I morgen gælder det anden etape af Equalizer-formatet, hvor hver atlet bliver sendt afsted i en jagtstart udfra det eventuelle tidstab den enkelte atlet har indkasseret under fredagens 600m svømme-enkeltstart.

Henri Schoeman var hurtigste mand i går, hvorfor han er den første der starter. Andreas Schilling blev 11’er med et tidstab på 41 sekunder, hvorfor danskeren starter som nummer 11, 41 sekunder efter Schoeman.

Resultater fra Eliminatoren i Super League Malta 2018

Herrer

Placering
Navn
Land
Point
1 Richard Murray Sydafrika 25
2 Vincent Luis Frankrig 21
3 Henri Schoeman Sydafrika 18
4 Jonathan Brownlee Storbritannien 16
5 Tyler Mislawchuck Canada 14
9 Andreas Schilling Danmark 6

Kvinder

Placering
Navn
Land
Point
1 Katie Zaferes USA 25
2 Rachel Klamer Holland 21
3 Joanna Brown Canada 18
4 Taylor Spivey USA 16
5 Jodie Stimpson Storbritannien 14

Leave a Reply