Det var utroligt tæt på at Sif Bendix Madsen i søndags vandt guld ved Ungdoms-OL i Buenos Aires. En flyvende sydafrikaner overhalede dog tæt på mål, og så blev det istedet til en dansk sølvmedalje. Revanchen fik Sif dog i dag.

For på programmet stod nemlig en OL-dyst i Mixed Relay, hvor holdene istedet for at være delt op i lande, var delt op i kontinenter. Det fungerede sådan at de to hurtigste piger og de to hurtigste drenge fra eksempelvis Europa under de individuelle konkurrencer fra søndag og mandag ville komme på Europa Hold 1, ligesom de to hurtigste piger og de to hurtigste drenge fra Afrika ville komme på Afrika Hold 1.

Og da Sif søndag blev den bedste europæer blandt pigerne, var hun at finde på Europa Hold 1, sammen med 3’eren fra pigernes race Anja Weber (Schweiz) og 2’eren og 3’eren fra drengenes race Alexandre Montez (Portugal) og Alessio Crociani (Italien).

Sif var den første af de fire unge triatleter på Europa 1-holdet til at tørne igennem de 300m svømning, 6,3 km cykling og 2,1 km løb. Og det gjorde hun så overbevisende, at hun var den allerførste til at klappe sin kontinentalkammerat ud på sin tur. Endda hele 20 sekunder foran sin overmand fra det individuelle race, Amber Schlebusch (Sydafrika).

Europa 1-holdets andenmand Alessio Crociani tabte dog det hele på gulvet under sin tur. Men heldigvis fik Anja Weber samlet brikkerne rigtigt godt sammen igen, så Sifs team kunne give stafetten videre til sidste tur fuldstændigt lige med Oceania 1-holdet.

Og så var der ellers spænding til det sidste, men med en lille fordel til Sifs team ved starten på den allersidste løbetur. Under cyklingen havde Sifs holdkammerat Alexandre Montez nemlig opbygget et forspring på små 14 sekunder, og det skulle vise sig at være temmeligt afgørende.

Montez krydsede nemlig målstregen som den første af alle, som dermed betyder at Sifs hold Europa 1 blev olympiske ungdomsmestre.

Nummer to blev Oceania 1-holdet 20 sekunder efter Europa 1, imens tredjepladsen blev besat af Europa 2 30 sekunder efter Sifs guldhold.

Resultater fra Mixed Relay ved Ungdoms-OL i Buenos Aires 2018

Placering
Hold
Atleter
Sluttid
1 Europe 1 Sif Bendix Madsen (Danmark), Alessio Crociani (Italien), Anja Weber (Schweiz) og Alexandre Montez (Portugal) 01.26.12
2 Oceania 1 Charlotte Derbyshire (Australien), Dylan Mccullough (New Zealand), Brea Roderick (New Zealand) og Joshua Ferris (Australien) 1:26:32
3 Europe 3 Marie Horn (Tyskland), Henry Graf (Tyskland), Emilie Noyer (Frankrig) og Igor Bellido Mikhailova (Spanien) 1:28:59
4 Europe 4 Hanne Peeters (Belgien), Gergely Kiss (Ungarn), Nikolett Ferenczi (Ungarn) og Calum Young (Storbritannien) 1:29:21
5 Europe 6 Inês Rico (Portugal), Jan Škrjanc (Slovenien), Libby Coleman (Storbritannien) og Rik Malcorps (Belgien) 1:29:35

Alle resultater fra Mixed Relay ved Ungdoms-OL 2018 i Buenos Aires, kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply