Én af storfavoritterne til podiet i Kona på lørdag, britiske Tim Don, har meldt sig ude af racet på lørdag. Årsag: Han blev kørt ned af en bil under en træningstur natten til i dag dansk tid.
Meldingen kommer direkte fra Tim Dons sygeseng på hospitalet, hvor han i en video forklarer hvad der er sket.
Sammenstødet mellem bilen og Don skete på Queen K Highway tæt på lufthavnen, hvor han pådrog sig flere skader. Bl.a. en fraktur i ryghvirvlen C3 i nakken. Han er dog sluppet for operation.
Med Tim Don ude, ser alting dermed ud til højst sandsynligt at blive en gentagelse af sidste års podie med Jan Frodeno øverst, Sebastian Kienle midterst og Patrick Lange nederst. Lionel Sanders kunne dog meget vel masse sig en tur på podiet, hvor det i så fald nok må være Lange der står til ikke at komme en tur på skamlen.
Husk i øvrigt at du følger IRONMAN World Championship sådan her på lørdag.