IRONMAN 70.3 Liuzhou
Foto: IRONMAN

På løber løber det kinesiske IRONMAN 70.3 Liuzhou af stablen og det er med to danskere på startlisten, hvoraf den ene stiller til start som verdensmester på distancen.

To triatleter er hvad der på lørdag repræsenterer Danmark i det kinesiske race IRONMAN 70.3 Liuzhou. Den ene blev nummer fem for et par uger siden i IRONMAN 70.3 Taiwan, imens den anden tager hul på 2017-sæsonen i lørdagens race.

Imens det er Lars Bergmann der for et par uger siden blev nummer fem i Taiwan i M50-54, så er det den danske IRONMAN 70.3-verdensmester Katrine Amtkjær Nielsen det andet og sidste danske islæt på startstregen på lørdag.

Katrine sluttede 2016-sæsonen af med en sejr i IRONMAN 70.3 Xiamen i november efter hun vandt IRONMAN World Championship på Hawaii i oktober – så mon ikke hun må betegnes som en klar favorit til sejren i F35-39?

Sådan ser lørdagens udfordringer ud

Noget på spil i IRONMAN 70.3 Liuzhou bliver der i hvert fald. Som et led i IRONMANs store indtog i Kina har de valgt at udbyde 30 startpladser til IRONMAN World Championship på Hawaii til oktober – det gælder i bund og grund bare om at tage sejren i sin age group, så er man garanteret at kunne stille til start i Kona.

Og udover der er lidt mere på spil end i de fleste andre IRONMAN 70.3-stævner, så venter der også deltagerne en smuk rute uden de helt store udfordringer. Svømningen finder steder i Liu-floden lige i centrum af Liuzhou, hvor tilskuerne har mulighed for at følge atleterne hele vejen fra start til T1.

Efter en tur i skiftezonen ved Broom Hill Park skal deltagerne ud på 90 kilometer cykling, hvor de første 35 kilometer foregår langs med den førnævnte flod. Undervejs vil der være næsten perfekt underlag til at cykle på, men til gengæld skal der så kæmpes imod lidt rullende bakker undervejs.

Til allersidst venter 21,1 kilometer afsluttende løb i Liuzhou by, hvor størstedelen foregår på digerne langs med floden. Løberuten består af to omgange før der sluttes af med en tur igennem Wengchang Building Complex hvor målstregen er placeret.

Rent vejrmæssigt ser det pt. ud til at skulle blive næsten perfekt vejr til triathlon. Vejrudsigterne siger 23 grader på lørdag, men både i dag og i morgen er der lovet regnvejr. Forhåbentligt er det ikke noget de to danskere kommer til at mærke noget til på raceday.

De to danske deltagere i IRONMAN 70.3 Liuzhou 2017

F35-39

147 Katrine Amtkjær Nielsen

M50-54

238 Lars Bergmann

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Skriv et svar