Der er to danske professionelle og to danske age groupere til start i søndagens Ironman Western Australia 2016
Starten til Ironman Western Australia går ved verdens længste træ-bro, Busselton Jetty - Foto: Korupt Vision
- Annonce -

Weekenden står snart for døren igen, og det indbyder naturligvis til nye stævneaktiviteter. Og det er så sandeligt også tilfældet. Det største udenlandske stævne med dansk deltagelse, må absolut være søndagens Ironman Western Australia, hvor to professionelle og tre age groupere, repræsenterer de danske farver.

En hurtig og naturskøn rute venter

De fire danskere, som søndag står på startstregen i Ironman Western Australia, er de to professionelle, Esben Hovgaard og Jens Petersen-Bach, og de to age groupere, Lars Dyrholm Hansen og Kim Pedersen.

Foran de seje danske triatleter, og deres konkurrenter, venter en rute, som af arrangørerne, betegnes for én af de hurtigste og fladeste stævner i Ironmans race-kalender. Og så er spørgsmålet så, at hvis ruten er så hurtig, om atleterne så også får tid til, at nyde den smukke og betagende natur, som møder dem undervejs.

Og faktisk venter der deltagerne, den første store oplevelse, allerede fra startskuddet lyder. De indledende 3800 meter svømning, foregår nemlig med en rute, som tager atleterne en tur hele vejen rundt om Busselton Jetty – verdens længste træ-bro, på hele 1800 meter. Starten foregår på højre siden af broen, hvorefter der svømmes ud til vendepunktet ved enden, for til sidst, at svømme retur på broens venstre side.

Herefter vil deltagerne have en løbetur på et par hundrede meter til T2, hvor der skal skiftes fra svømning til cykling. Og så er det ellers afsted ud på cykelruten, som består af i alt to omgange.

Og undervejs på cykelruten er det, at deltagerne møder en overdådig smuk natur. Første del af cykelruten, tager deltagerne en tur forbi yderkanten af Tuart Forest National Park, som har en unik vegetation, som kun kan opleves i det vestlige Australien. En del af cykelruten, tager også deltagerne en tur langs med kystlinjen, hvor deltagerne kan nyde havudsigten til Geographe Bay.

I alt vil der være fem vendepunkter per omgang, og det er nok også det, som må kategoriseres som rutens værste udfordringer.

- Annonce -

Afslutningen på dagens strabadser, de 42,2 kilometer løb, bliver også en smuk tur – hvis deltagerne da har noget som helst overskud tilbage. Løberuten tager nemlig atleterne en tur langs med kystenlinjen ud mod Geographe Bay, hvor de møder vendepunktet efter fem kilometer og så løber den samme tur tilbage igen. Alt i alt, byder løberuten på fire omgange, og det betyder, at skulle vores danske atleter have sit eget heppekor med derned, så får de rig mulighed for at blive heppet på.

De danske atleter i Ironman Western Australia 2016

De to danske professionelle, Esben Hovgaard og Jens Petersen-Bach, vil begge få kamp til stregen på søndag. På startlisten i Western Australia, er nemlig navne som Andy Potts, Terenzo Bozzone, Jeff Symonds, Nick Kastelin og Denis Chevrot.

Esben Hovgaard, som vi tidligere har talt med angående Western Australia – og som du kan læse meget mere om her – er til start på søndag med det ene formål, at samle point til Kona-ranglisten. Så går det rigtigt godt for ham, så er han i hvert fald nået et godt stykke tættere på målet om Kona 2017. Senest blev han nummer seks i Ironman Chattanooga, under ekstreme vameforhold, så formen er i hvert fald på plads for hans vedkommende.

Den anden professionelle herre, Jens Petersen-Bach, måtte i Kona i oktober, udgå på grund af stærke hoftesmerter på cyklen. Og samtidigt med det, så har han også en nyre som skal bortopereres, når han kommer hjem fra Australien (som du kan læse mere om her). Ifølge forlydender, skulle hofteproblemerne være under kontrol – vi får dermed at se på søndag, om Jens stadig har kunne holde formen ved lige.

Herunder har vi samlet de danske atleter, og deres startnumre, i Ironman Western Australia 2016. Starten går søndag klokken 6.45 lokal tid, og det vil sige, at vi her i Danmark kan følge med fra klokken 23.45 lørdag aften.

MPro

23, Jens Petersen-Bach
37, Esben Hovgaard

M30-34

126, Lars Dyrholm Hansen, KTK86

M35-39

419, Jan Henningsen

M50-54

1405, Kim Pedersen

- Annonce -
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der ejer Pastaparty.dk. Jeg startede Pastaparty.dk med det formål at skabe mere omtale i og om dansk triathlon. Samtidigt med min indsats her på sitet, svømmer, cykler og løber jeg selv en del, hvilket jeg blogger om på min egen hjemmeside mortenfalknielsen.com.

Skriv et svar