Ét af den danske tri-sæsons allersidste stævner Hillerød Triathlon, blev i dag kørt med udgangspunkt i Hillerød Svømmehal.
Tre distancer blev der konkurreret over, hvor guld-distancen (olympisk) var den længste, sølv-distancen (sprint) den mellemste og bronze-distancen (sprint med forkortet svømning) den korteste.
Svømningen foregik i Hillerød Svømmehal, imens cykling og løb var henlagt til vejene omkring svømmehallen.
Gulddistancen: Tobias Thomsen og Mette Olsen hurtigst
På stævnets længste distance gulddistancen, der bestod af 1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb, var Tobias Thomsen og Mette Olsen de første over målstregen.
I herrernes race, var det ellers Rene Vedøe der førte an gennem både svømningen og cyklingen. Men et forspring på halvandet minut i T2 til sine nærmeste forfølgere, var tilsyneladende ikke nok til at holde konkurrenterne bag sig.
Tobias Thomsen kom nemlig flyvende forbi efter få kilometer, og han fik derefter opbygget et forspring på 2,5 minut. Det var også den tid han førte med på målstregen, hvor han krydsede målstregen som vinder – men i stedet for Vedøe som den næste, var det i stedet Morten Christian Hansen der var mand nummer to over målstregen.
Til gengæld blev podiet rundet af af Rene Vedøe, lidt over fem minutter efter Tobias Thomsen.
I kvindernes race sørgede Mette Olsen for en sejr, efter at have tordnet fra konkurrenterne på cyklen. Jennifer Bach var ellers hurtigst i vandet, men måtte se sig overgået med flere længder på den tohjulede.
Mette Olsen havde dog knap så meget fart på på løbet, hvor Jennifer Bach til gengæld hentede noget af den tabte tid. Det var dog aldrig nok, hvorfor Mette Olsen sejrede med et forspring på 2 minutter til netop Jennifer Bach.
Og så tog Cathrine Hald sig af det sidste podietrin, knap 13 minutter efter vinderen.
Sølvdistancen: Michael Krüger og Signe Lenvig Havskov Hansen først over målstregen
På sølvdistance, der bestod af 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb, var Michael Krüger og Signe Lenvig Havskov Hansen de hurtigste hos henholdsvis herrerne og kvinderne.
Kigger vi først på herrernes race, var det ellers Joachim Toftegaard der lagde bedst fra land. Krüger satte til gengæld turbo på på cyklen, hvor han indhentede de tabte 30 sek og tordnede alene mod T2 og derefter også målstregen.
Nummer to blev Joachim Toftegaard og nummer tre blev Andreas Mentz. Det gjorde de henholdsvis 1:46 og 6:07 efter vinderen Michael Krüger.
På samme måde gjorde Signe Lenvig Havskov Hansen det hos kvinderne, da hun også indtog førepositionen på cyklen og derefter løb sejren alene hjem. 2:59 skulle der gå før Therese Gunni hoppede over målstregen som 2’er, imens der skulle gå 4:12 før Sandra Schade Jacobsen rundede podiet af.
På bronzedistancen var det i øvrigt Mads Petersen og Sara Lorentzen der sejrede.
Resultater Hillerød Triathlon 2017
Gulddistance – herrer
1 Tobias Thomsen, 2:18:26
2 Morten Christian Hansen, Halsnæs Tri, 2:20:54
3 Rene Vedøe, Yogomandala, 2:23:32
4 Emil Diemar, Team Svedige Håndflader, 2:29:08
5 Lasse Hamborg, 2:29:14
Gulddistance – kvinder
1 Mette Olsen, Novozymes, 2:27:06
2 Jennifer Bach, Tri-X14, 2:29:09
3 Cathrine Hald, Langgarverne, 2:39:54
4 Lene Markworth, 2:45:19
5 Susanne Munksted, /tri club denmark, 2:47:46
Sølvdistance – herrer
1 Michael Krüger, Ganløse Tri-Center, 1:06:44
2 Joachim Toftegaard, Tri4, 1:08:30
3 Andreas Mentz, 1:12:51
4 Morten Frandsen, Tri4, 1:16:43
5 Ole Hansen, Tri4, 1:17:33
Sølvdistance – kvinder
1 Signe Lenvig Havskov Hansen, Triplenorth, 1:15:34
2 Therese Gunni, Skovshoved Tri, 1:18:33
3 Sandra Schade Jacobsen, 1:19:46
4 Maria Damtoft, 1:25:11
5 Kamilla Strålman, 1:26:13
Bronzedistance – herrer
1 Mads Petersen, Herlev Tri og Motion, 1:00:48
2 Mikael Dahl, 1:01:58
3 Lars Eghoff, Skatte-revisor.dk, 1:04:25
4 Daniel Dahl Christensen, Novozymes, 1:06:34
5 Rune Rankløve, 1:07:36
Bronzedistance – kvinder
1 Sara Lorentzen, Jeg er den nye mor, 1:05:57
2 Maria D. Haagensen, 1:16:46
3 Stine Fink, Novo Gruppens Løbeklub, 1:18:20
4 Anette Nellemann, 1:21:19
5 Henriette Rafn, 1:22:44
Alle resultater fra Hillerød Triathlon 2017 kan ses her.