- Annonce -

Tre flotte guldmedaljer blev det til for de danske age groupere i nattens IRONMAN World Championship på Hawaii. Læg dertil et par ekstra podieplaceringer og en håndfuld top ti-placeringer, og så har vi faktisk en rigtigt god dansk nat.

Én af de danske guldmedaljer holdte det utroligt hårdt for. De to andre guldmedaljer blev markant mere overlegne.

I aldersklassen M30-34 sejrede Mikkel Højborg Olsen nemlig efter en utroligt tæt kamp, der med sluttiden 8:37:16 heldigvis faldt ud til hans fordel. Efter at have forladt vandet som nummer 27, fik han på cyklen kørt sig op som 10’er. Og 19 km inde på løberuten, var han første mand i aldersgruppen.

Henimod slutningen var en enkelt konkurrent dog en lille smule hurtigere i løbeskoene og tvang Mikkel til at grave rigtigt dybt på de sidste kilometer ind til målstregen. Han formåede dog at holde den, men kun med tyve sekunder ned til nummer to. Men så fik han altså også æren af at vinde guld i M30-34 og at have sat fjerdehurtigste age group-tid overall.

Til gengæld blev det så til markant mere suverænt guld til de to kvinder Janette Dommer og Christina Svejstrup.

Janette Dommer var den hurtigste af de to og pulveriserede også al modstand fuldstændigt i aldersklassen F45-49. Her sejrede hun nemlig med mere end en halv time, efter at have indtaget førepositionen tidligt på cykelruten og derefter bare buldret derudaf mod først T2 og sidenhen også målområdet uden at se sig tilbage.

Det blev til en sluttid på 9:23:26, der udover at give hende sejren i F45-49, også gav hende æren af at være årets hurtigste kvindelige age grouper.

- Annonce -

Og sin nærmeste konkurrent i dén konkurrence, var endda også under dansk flag. Det var nemlig Christina Svejstrup, der brændte igennem på det afsluttende marathon og løb godt og grundigt fra sine konkurrenter hele vejen fra T2 til målstregen.

Svejstrup var ganske vist den første kvinde i aldersklassen F35-39 til at komme ud på løberuten, men det var med kun få sekunder ned til sin nærmeste forfølger. Hurtigt viste det sig dog at danskeren bare var ét løbeniveau over de andre. Og det betød, at hun øgede sit forspring til sine nærmeste forfølgere med et halvt minut for hver kilometer der blev løbet.

Christina Svejstrup krydsede målstregen i sluttiden 9:28:49, der var mere end tyve minutter hurtigere end næsthurtigste kvinde i aldersklassen. Og en tid, der altså også gav hende titlen som næsthurtigste age group-kvinde overall, kun overgået af Janette Dommer med fem minutter.

Sølv og bronze til Mikkel Mortensen og Michael Roe

I aldersklasserne M25-29 og M60-64 blev det også til dansk metal, da Mikkel Mortensen og Michael Roe blev henholdsvis 2’er og 3’er.

Det må have været med ekstra glæde at Mikkel Mortensen (du kan læse vores optaktsartikel med Mikkel her) krydsede målstregen til en sølvmedalje, for udover at have kørt et hamrende flot race der resulterede i en sluttid på 8:36:49 og dermed også titlen som årets hurtigste dansker, foregik hele showet på hans egen fødselsdag.

Mortensens sluttid blev i øvrigt også den tredjehurtigste age group-tid overall!

I M60-64 fik Michael Roe også vist, at man med et stærkt løb, kan gøre rigtigt meget. Efter at være kommet fornuftigt igennem både svømningen og cyklingen og taget hul på løbet som nummer fire 26 minutter fra den førende, fik han på marathonløbet løbet sig op på tredjepladsen kun et kvarter fra guldmedaljen.

Sluttiden blev her til 10:07:07, der var kun 2,5 minutter fra sølvmedaljen og markante 20 minutter ned til fjerdepladsen.

Også en håndfuld top ti-placeringer til Danmark

Udover de tre danske guldmedaljer, sølvmedaljen og bronzemedaljen, blev det også til yderligere seks rød-hvide podieplaceringer.

I F18-24 lå Line Bonde længe til en podieplacering, men måtte desværre se sig indhentet af et par konkurrenter henimod slutningen på marathonløbet. Det gjorde at hun sluttede som 5’er i tiden 10:25:36, men med mindre end to minutter til top tre.

I F25-29 blev det ligeledes til en femteplads til Katrine Brock i tiden 9:54:06, imens Lars Lomholt blev 6’er i M30-34 i tiden 8:42:31.

En syvendeplads blev det til til Thorstein Gystad i M50-54 i tiden 9:31:50, en niendeplads blev det til Marianne Schøler Nielsen (som du kan læse en optaktsartikel med her) i F50-54 med en tid på 11:09:29, i M40-44 blev det til en tiendeplads til Carsten Sørensen med sluttiden 9:04:34 og slutteligt – for top 10’erne i hvert fald – blev det til en tiendeplads til Hilda Grethe Nielsen i F65-69 med sluttiden 15:13:30.

Læs i øvrigt vores artikel om pro’ernes race her.

Danske resultater IRONMAN World Championship på Hawaii 2018

Placering

Navn

Sluttid

FPro
27 Michelle Vesterby 9:27:56
16 Helle Frederiksen 9:11:50
15 Maja Stage Nielsen 9:10:21
MPro
34 Jens Petersen-Bach 8:40:08
F18-24
5 Line Bonde 10:25:36
11 Frederikke Idon-Andersen 10:56:36
15 Cathrine Engelhardt Sand 11:08:43
M18-24
34 Daniel Paulsen 11:24:56
F25-29
5 Katrine Brock 9:54:06
36 Camilla Lykke 11:08:24
M25-29
2 Mikkel Mortensen 8:36:49
28 Jacob Lemholt 9:20:18
39 Frederik Andersen 9:26:10
44 Peter Tuborgh Arnth Nielsen 9:32:22
F30-34
57 Charlotte Libach 11:37:43
M30-34
1 Mikkel Højborg Olsen 8:37:16
6 Lars Lomholt 8:42:31
88 Morten Falk Jørgensen 9:29:33
108 Peter Seidler 9:40:27
F35-39
1 Christina Svejstrup 9:28:49
16 Stine Møllebro 10:24:39
M35-39
13 Mikkel Rosendal Larsen 8:56:09
213 Keld Hejlskov 12:07:08
F40-44
21 Jennifer Bach 10:26:46
22 Mette Olsen 10:27:51
28 Signe Køngerskov 10:36:31
M40-44
10 Carsten Sørensen 9:04:34
86 Allan Jakobsen 9:46:20
106 Søren Kongsted 9:53:13
148 Morten Halkjær 10:13:14
192 Morten Richardt 10:37:37
F45-49
1 Janette Dommer 9:23:26
21 Gry Bandholm 10:52:47
25 Kirstine Færch 10:56:44
M45-49
147 Rene Vendt 10:23:47
224 Jacob Schiøtt 11:22:34
228 Keld Thomsen 11:32:35
F50-54
9 Marianne Schøler Nielsen 11:09:29
M50-54
7 Thorstein Gystad 9:31:50
28 Lennie Kristensen 10:00:24
29 Bent Andersen 10:00:47
83 Niels Christensen 10:38:31
95 Per Hussmann 10:48:28
105 Lars Brix 10:52:44
147 Jan Præstholm 11:51:25
F55-59
19 Karina Søgaard 12:27:29
39 Lone Christensen 14:00:54
M55-59
61 Michael Burmester 11:20:46
91 Charly Skov 12:17:29
M60-64
3 Michael Roe 10:07:07
43 Ib Erik Jensen 12:34:20
F65-69
10 Hilda Grethe Nielsen 15:13:30
- Annonce -

Skriv et svar