foto: http://eu.ironman.com/

Triatlonsportens superstjerne Jan Frodeno udtaler i eksklusivt interview med Tyske Eurosport ”Jeg piner fortsat gerne mig selv” og interviewet giver et klart billede, af en målsat atlet, som er langt fra at tænke på karriere stop.

kilde: http://frodeno.com/

Vi bringer en oversættelse af den originale artikel fra Tyske Eurosport (skrevet af Dirk Adam) – så du kan få et indblik i, hvorfor Frodeno lavede kaffe ombord på et fly og hvorfor han altid har sine Tupperware bøtter i bagagen.

Jan Frodeno er tidligere olympiske mester og dobbelte sejrsherre på Hawaii (2015+2016), derudover slog han ved Challenge Roth 2016 ny verdensrekord på Ironman distancen (7:35:39).

Eurosport har talt med ham om hans nye mål, hans familie og hans personlige drive.

Hr. Frodeno, når man kigger tilbage på dine sidste 2 sæsoner kan du så toppe endnu engang i 2017?

Jan Frodeno: Der er helt sikkert stadig mål og magiske grænser jeg gerne vil bryde.

Hvilke?

Jan Frodeno: Det store mål er selvfølgelig som hvert år, Ironman på Hawaii. Konkurrencen der er jo vores sports Wimbledon, og en begivenhed som er kendt af stort set alle indenfor sporten. Selv folk der intet har at gøre med triatlon har hørt om Ironman på Hawaii. Så det er det helt store mål. Jeg har jo flere gange været under den magiske grænse på de 8 timer på en Ironman, men det helt store show ville være at kunne køre under de 8 timer på Hawaii.

foto: http://eu.ironman.com/

Du udtalte for nyligt at, i modsætning til tidligere, så har du ikke længere problemer med at opretholde motivationen. Hvordan kan det være? Du har vundet stort set alt der er at vinde, bliver det ikke svære at blive ved med at torturere dig selv?

Jan Frodeno: På samme måde som når andre har en drøm om at blive brandmand eller politimand, så har jeg altid drømt om at konkurrere ved de olympiske lege og jeg ville være en olympisk atlet. Da jeg var til start i Beijing i 2008 havde jeg opnået det mål og jeg havde absolut ingen ide om hvordan jeg skulle sætte mig et nyt mål. For at være helt ærlig, så følte jeg ikke at jeg havde mere tilbage. Først efter et stykke tid fandt jeg ud af hvad der var vigtigt for mig. I dag er det sådan at jeg bliver meget utilfreds med mig selv hvis ikke jeg opfylder mine mål 100%. For eksempel så mener jeg ikke, at jeg endnu har kørt et perfekt race på Hawaii. Ikke engang et godt race. Så jeg bliver ved med at kæmpe. Dette skulle ikke lyde arrogant, det har ikke noget at gøre med placeringen, men selve udførelsen af racet. Jeg ville gerne en gang i mit liv, køre det jeg mener ville være det perfekte race på Hawaii.

Hvad betyder mest for dig? Din olympiske sejr eller dine to sejre på Hawaii?

Jan Frodeno: De to ting kan ikke sammenlignes. Som atlet vil de olympiske lege altid være noget meget specielt. Når de sidste 4 års træning skal afgøres i en enkelt konkurrence, er det meget forskelligt fra at have chancen hvert år, for at vinde den store titel. 4 år er en evighed – min evige konkurrent og gode ven Javier Gomez vinder den ene verdensmester titel efter den anden, men bliver slået hvert 4 år. Det er bittert. Sportsligt vil de olympiske lege altid være den ultimative top for mig, men Ironman distancen har altid fascineret mig. Disse events tiltrækker altid meget opmærksomhed og beundring. Folk skriver endda breve til mig.

Hvad skriver de?

Jan Frodeno: Mange skriver til os at vi er en stor inspiration, at de efter at have set konkurrencerne på tv, er blevet inspireret til selv at stå tidligt op om morgenen og følge den samme vej.

Sådan en udveksling er motiverende for begge parter.

Jan Frodeno: Ja og ikke alene får jeg positivt nyt. Lige efter mit verdensrekord race i Roth, faldt jeg i snak med en anden deltager. Og for kort tid siden skrev en kollega til mig, at manden nu ligger på hospitalet på 3. uge og kan ikke bevæge sig. Og lægerne kan ikke finde ud af hvorfor. Jeg har lige sendt manden en video for forhåbentlig at kunne give ham lidt ekstra mod. Dette er et godt eksempel på hvordan vores sport kan bygge broer mellem mennesker. Og de forbindelser der bliver skabt kan blive meget personlige.

Når vi taler om det personlige og familiære, du blev far sidste år. Hvordan kan de to ting forenes, at være far og have en så omfattende træningsplan?

Jan Frodeno: Jeg er meget glad for mit liv som far. Jeg har for nyligt lavet et pandebånd til den lille, som en beskyttelses ring, han er allerede meget nysgerrig på livet og slår jævnligt sit hoved. Jeg sover nu kun 7 timer i stedet for 9 og det kan godt mærkes på kroppen. Det koster helt sikkert energi, men til gengæld giver det en masse sjov og det giver en styrke. Og når træningen igen skal et gear op, så har jeg heldigvis fuld support fra min søns mor.

Hvor irriteret bliver du over at din sport, stort set kun registreres for de store højdepunkter som f.eks. Hawaii og ellers bliver forsømt?

Jan Frodeno: Trods alt fremhæves højdepunkterne. At Hawaii nu vises live på offentligt tv, er en milepæl for sporten. Jeg ser meget positivt på at vi nu har en platform.

Til August bliver du 36 år. Miroslav Klose udtalte i slutningen af hans karriere at han måtte trække sin krop igennem træningen. Hånden på hjertet, hvor længe kan du køre triatlon på topniveau?

Jan Frodeno: Ikke et ondt ord om Miro, men jeg vil hellere se den amerikanske football stjerne Tom Brady som en rollemodel – selv om jeg ikke kan lide Donald Trump reklamen. Men med hensyn til træning og ernæring, der gør han det godt. For mig personligt, er den der konstante søgen efter det sidste procentpoint sjovt. Som med så meget andet, så er det fysiske en ting, men denne sport afgøres bestemt også på det mentale plan. Så længe jeg kan holde det mentale på toppen, har jeg helt sikkert 4-5 år foran mig endnu. Og jeg piner også fortsat gerne mig selv. Det er ikke sådan at jeg kun køre med albuerne højt hævet for at tage ud og drikke kaffe med pigerne.

Det kan være svært for udenforstående at forstå denne permanente ubegribelige tortur.

Jan Frodeno: Jeg finder det meget tilfredsstillende at leve på en træningsplan, der går lige til min grænse. Jeg tror jeg vil komme til at savne det engang. Jeg ved at det lyder meget sort/hvidt, men enten klare man det eller også klare man det ikke. Hvis man klare det, er det en god træningsdag.

foto: http://eu.ironman.com/

Spiller det en rolle for dig at vide at du som 35-årig også køre imod tiden?

Jan Frodeno: Helt sikkert. Jeg ville gerne fortsætte i 10 år endnu, men jeg ved også at det formentlig ikke er realistisk. Dette gør også at jeg nyder det endnu mere nu, også torturen.

Du taler om din søgen efter det sidste procentpoint. Dette gælder jo også din ernæring. Er det rigtigt at du altid har din egen mad med i Tupperware bøtter når du rejser? Hvordan reagere folk på det i flyet og på hotellerne?

Jan Frodeno: (griner…) De fleste er misundelige. Jeg har endda min egen lille transportable espresso maskine, med kaffekværn. Og en gang måtte jeg lave 10 ekstra kopper på en flyvetur, da duften af de nykværnede bønner havde spredt sig på flyet. Jeg gjorde det gerne og elskede det. Kabinepersonalet grinede af det, de syntes at det var rart at en anden gjorde deres arbejde.

Hvordan spiser du generelt?

Jan Frodeno: Jeg prøver at undgå hvede, sukker og mælk. Min madplan indeholder generelt friske fødevarer.

Den Bayerske stjerne Robert Lewandowski spiser altid sin dessert først. Gør du også det?

Jan Frodeno: Nej. Hos mig er der ingen dessert (griner…). Og hvis der er, spiser jeg i den klassiske rækkefølge.

Se Jan Frodeno erobre sin verdensrekord ved Challenge Roth 2016 via følgende link: 7:35:39 – Jan Frodeno’s World Record in Roth 

DEL
Maria stiftede bekendtskab med triathlon i 2010 og tabte sit hjerte til sporten. Hun er aktiv atlet på de korte distancer, og så er hun uddannet skadesterapeut og fysiologisk massør samt træner indenfor DIF og DTRIF.

Skriv et svar