Saudi-Arabien skrotter drøm om 160 kilometer lang ørkenby – milliardprojekt i krise

Futuristisk megaby iørken møder brutal økonomisk virkelighed

Midt i Saudi-Arabiens ørkensand står et af verdens mest ambitiøse byggeprojekter nu ved en skillevej. Investorer og iagtttagere verden over spekulerer på, hvad der kommer til at ske med det spektakulære projekt.

Neom – kronprins Mohammed bin Salmans flagskibsprojekt – ser pludselig langt mere beskeden ud end oprindeligt lovet. Drømmen om en 160 kilometer lang, spejlblank ørkenby uden biler og udledning møder nu stigende tvivl om omkostninger, realisme og prioriteter.

Når storslået vision kolliderer med økonomisk virkelighed

Neom skulle blive hovedsymbolet på Vision 2030, det program hvormed Saudi-Arabien ønsker at gøre sin økonomi mindre afhængig af olie. Projektets kronjuvel: “The Line” – en række 500 meter høje skyskrabere i en lige linje gennem ørkenen, helt uden veje eller biler, fuldt ud drevet af vedvarende energi.

Ifølge kilder tæt på regeringen har Riyadh nu besluttet at skrue markant ned for ambitionerne. Årsagen er klar: milliardudgifter, voksende underskud og vedvarende forsinkelser på byggepladsen. Byggeriet af The Line blev angiveligt stort set indstillet sidst år, mens teams ledte efter en billigere alternativ retning.

The Line blev oprindeligt budgetteret til 500 milliarder dollar. Skøn viser, at cirka 50 milliarder dollar allerede er brugt – uden at ørkenbyen har taget synlig form.

En højtstående saudisk embedsmand sendte et sjældent åbenhjertet signal under et investeringsforum i Riyadh: landet har “brugt for meget” og må “omprioritere”. Det er usædvanligt direkte formulering for et projekt, der i årevis er blevet præsenteret med stort fanfar.

Hvad var The Line egentlig?

The Line skulle være mere end bare en række tårne i sandet. Masterplanen tegnede en ultratæt by, 200 kilometer lang men kun få hundrede meter bred, med plads til 9 millioner indbyggere. Alt skulle organiseres vertikalt: bolig, arbejde, rekreation og mobilitet.

• Ingen veje, ingen privatbiler – kun højtudviklet offentlig transport i lag under jorden
• 100 procent strøm fra vedvarende kilder som sol og vind
• 95 procent af det omgivende land reserveret til naturområder
• Spejlende facader for at skabe ikonisk skyline og reflektere varmen

Konceptet passede perfekt til det image, kronprinsen ønsker at fremvise: teknologisk fornyelse, bæredygtighed og et brud med billedet af det klassiske olierige monarki. Samtidig rejste det hos ingeniører, økonomer og byplanlæggere mange spørgsmål om byggeteknik, økologisk påvirkning og social bæredygtighed.

At bygge en 160 kilometer lang by i én lige linje, i en glohed ørken, kræver ikke kun penge, men også et logistisk system, verden aldrig har set før.

Milliardspild og politisk frustration bag kulisserne

Ifølge insidere er Mohammed bin Salmans personlige frustration tydeligt mærkbar. Han så Neom som sin signatur på det 21. århundredes verdenskort. Men kombinationen af dyr infrastruktur, kompleks teknologi og et udfordrende byggemiljø skabte forsinkelser og budgetoverskridelser.

Den saudiske økonomi kæmper samtidig med to store modvinde. Olieprisen svinger, mens regeringen i årtier har støttet sig til høje olieindtægter for at finansiere ambitiøse projekter. Dertil kommer en række megainvesteringer i sport, turisme og forsvar, der ligeledes sluger milliarder.

Hvor Vision 2030 oprindeligt lød som en uendelig pengetank, trænger erkendelsen sig nu på, at der må træffes valg. Embedsmænd taler bag lukkede døre om underskud og nødvendige forsinkelser – noget der også mærkes i andre prestigeprojekter.

Sindalah: en forsmag der skuffede

Den eneste del af Neom, der faktisk er åbnet, er Sindalah – en luksus-marina ved Det Røde Hav. Den skulle have været klar allerede i 2021, men åbnede først i oktober 2024 med en fest, hvor internationale stjerner som Will Smith og Alicia Keys optrådte.

Kilder tæt på kronprinsen fortæller, at slutresultatet – inklusive prismærket – skuffede ham dybt. Neoms direktør, Nadhmi al-Nasr, skulle delvist derfor være blevet afsat. Det signalerer, at spillerummet for fejl inden for projektet bliver smallere.

Fra megaby til datahub i ørkenen?

Nu da The Line i sin oprindelige form står for skud, leder planlæggerne efter en ny fortælling, der passer bedre til den finansielle og geopolitiske virkelighed. Et scenarie, der cirkulerer: Neom udvikles mindre som beboelsesby og mere som teknologisk knudepunkt med stærkt fokus på datacentre og kunstig intelligens.

Dermed tilpasser projektet sig et andet strategisk mål for kongeriget: at blive hub for AI, cloud computing og digitale tjenester i Mellemøsten. Med billig energi, rigelig plads og en autoritær stat, der kan beslutte hurtigt, ser Riyadh en chance for at tiltrække big tech.

Et skift mod datacentre og AI gør Neom mindre spektakulært, men muligvis økonomisk mere fordøjeligt og hurtigere realiserbart.

Det forbliver uklart, hvordan The Line passer ind i dette. Nogle kilder taler om en stærkt forkortet strækning, andre forventer, at projektet opdeles i faser eller måske stort set lægges i skuffen. Officiel kommunikation fra Neom forbliver vag og fremhæver primært “revurdering” og “justering af tidsplanen”.

Konsekvenser for internationale investorer

For udenlandske investorer – herunder byggefirmaer, teknologikoncerner og europæiske arkitektbureauer – ændrer situationen sig hastigt. Hvor tidligere storstilet byudvikling og turisme stod centralt, rykker fokus nu mod digital infrastruktur.

Det skaber muligheder for:

• Cloud-udbydere, der søger energiintensive lokationer uden for Europa
• AI-virksomheder, der ønsker adgang til store mængder data og regnekraft
• Ingeniører, der kan designe kølesystemer, underjordiske netværk og energilagring

Men kursændringen øger også risikoen. Kontrakter kan blive genforhandlet, marginer står under pres, og politiske beslutninger vejer tungt. For mange europæiske og danske virksomheder betyder det, at grundig risikovurdering og risikospredning bliver endnu vigtigere.

Hvad betyder dette for fremtidens megabyer?

Neom er ikke det eneste futuristiske byprojekt i verden, men et af de mest radikale. Den abrupte justering af planerne viser, hvor sårbare sådanne drømme er, når finansiering, klima og teknologi mødes.

For byplanlæggere og beslutningstagere verden over byder projektet på en række lærerige pointer:

• Ekstremt storstilet planlægning har større succes, når den opdeles i klart afgrænsede faser
• At bygge et ikon er mindre værdifuldt, hvis basale tjenester, styring og finansiering ikke er stabile
• Bæredygtighed og højteknologi lyder tiltrækkende, men kolliderer undertiden med lokal klimarealitet og sociale strukturer

Også for danske læsere er dette mere end en historie om et fjernt land. Spørgsmålet om, hvordan man omdanner en fossil økonomi til en digital, grøn økonomi, spiller lige så meget i Danmark, Tyskland og Skandinavien. Neom viser, hvor hurtigt ambitioner kan vakle, når tempo, skala og omkostninger kommer i ubalance.

AI, energi og vand: en risikabel trekant

Hvis Neom genopfinder sig selv som data- og AI-hub, flytter diskussionen sig til en anden spændingslinje: datacentres enorme energi- og vandforbrug i et tørt, varmt område. Køling koster meget strøm, afsaltning af havvand kræver yderligere kapacitet. Det gør løftet om fuldt ud vedvarende energi sværere at indfri.

For beslutningstagere opstår et delikat spil: at levere nok energi og vand til en digital industri uden at lokale samfund kommer til kort, eller at CO₂-målene sporer af. Den, der følger aktuelle diskussioner om datacentre i Danmark, genkender straks de samme temaer – bare i endnu større skala.

Skiftet omkring Neom illustrerer, hvor stor kløften fortsat er mellem futuristiske renderings og konkret anlæg af byer. Ørken, data, olie og forestillingsevne mødes i ét projekt, men det sidste ord om, hvad der i sidste ende rejser sig der, er langt fra sagt.