En stime af sølvskinnende fisk, radaroptagelser som røntgenbilleder af havet og en overraskelse, der fik selv biologer til at holde vejret.
Forskere i det nordlige Norge var vidne til noget langt mere dramatisk end en almindelig fouragering – et kortvarigt, massivt blodbad, der afslørede hvor hurtigt et oceanområde kan vende på en tallerken.
Et usædvanligt travlt forår i Barentshavet
I februar 2014 sejlede norske og MIT-oceanografer ud i det iskolde Barentshav. Deres officielle mission: at kortlægge loddens gydevandring. Denne lille, ansjovisagtige fisk udgør en afgørende fødekilde for torsk, havfugle, hvaler og endda lokale fiskerier.
Hvert år bevæger loddestimer sig fra kanten af den arktiske havis mod de mildere kystvande ved Norge. Dér, ved vandtemperaturer omkring 6 til 10 grader, lægger de massive mængder af rogn på havbunden. Milliarder af dyr tilbagelægger samme rute, næsten på autopilot, styret af temperatur, dagslængde og strømme.
Forskningsholdet forventede at kortlægge en slags logistisk øvelse: hvor samler stimerne sig, hvordan bevæger de sig, hvilke havområder bruger de mest? Det, målinger i sidste ende afslørede, rakte langt ud over en rolig gydevandring.
En megastim på 23 millioner lodder
Forskerne anvendte et bredbånds akustisk system, en ekko-teknik der ikke blot måler dybde, men også tæthed og størrelse af fisk. I stedet for løse skyer på skærmen dukkede en kompakt, udstrakt masse op.
Ifølge analysen indeholdt én enkelt loddestim cirka 23 millioner individer, som tilsammen repræsenterede omkring 414 tons fisk.
Denne masse strakte sig over snesevis af kilometer. Set fra et rovdyrs perspektiv drejer det sig om en vandrende buffet, der melder sig selv. For forskere er sådan en samling en enestående chance for at observere, hvordan rovdyr og bytte forholder sig til hinanden i stor skala.
Torsk lugter muligheder
Kort efter lodden havde samlet sig, registrerede instrumenterne endnu en stor struktur: torsk. Først spredt, derefter gradvist tættere, begyndte også denne art at gruppere sig. Til sidst viste det akustiske kort en enorm jagende gruppe på anslået 2,5 millioner torsk.
Denne rovfiskstim bevægede sig som en kompakt bølge tværs gennem loddepakken. På få timer skiftede den akustiske signatur fra “bytte” til “udplyndret område” med kun restspredte refleksioner, hvilket tydede på sønderbidt og spredt fisk.
Forskerne beregnede, at torsken på omtrent fire timer fortærede over 10,6 millioner lodder.
Det svarer til 0,1 til 0,2 procent af den samlede loddebestand i Barentshavet, fortæret inden for én jagtbølge. Ifølge forfatterne drejer det sig om den største, kvantitativt dokumenterede predationsbegivenhed, som videnskabsfolk hidtil har observeret.
Hvorfor lodde er en sådan nøgleart
Lodde virker beskeden: lille, sårbar og i stort antal. Netop derfor udgør arten et bindeled, der forbinder mange trofiske niveauer. Forskellige dyr er direkte afhængige af lodde for at opretholde deres energibalance.
- Torsk bruger lodde som hovedføde i kritiske livsfaser.
- Havfugle, såsom lunde og alke, fodrer deres unger med lodde.
