Blandt de mange almindelige frimærker fra anden halvdel af det 19. århundrede gemmer der sig en helt særlig udgave, som samlere i dag betaler store summer for. Hvis du ved, hvad du skal kigge efter, er der en reel chance for at gøre et utroligt fund på et loppemarked eller hjemme i gemmerne.
Det drejer sig om et ikonisk fransk frimærke fra 1869 med en pålydende værdi på 5 francs. Dette filatelistiske mesterværk er trykt i en karakteristisk grå-lilla nuance på lavendelfarvet papir. Ifølge eksperter betragtes velbevarede eksemplarer af dette frimærke som den ultimative skat.
Et bevis på dets enorme værdi sås i 2013, hvor et eksemplar i exceptionel god stand blev solgt for imponerende 7500 eur. Frimærker med dybe farver og brede kanter kan opnå auktionspriser, der svarer til en fabriksny luksusbil. Selvom ikke alle fund rammer dette niveau, kan selv let brugte mærker stadig indbringe mange hundrede eller tusinde euro.
Hvorfor var værdien på 5 francs så unik?
I tiden omkring 1869 udgjorde 5 francs et anseeligt beløb. Dette specifikke mærke blev derfor primært anvendt til forsendelse af tunge pakker, værdibreve og officiel forretningskorrespondance, frem for almindelige hilsner til familien.
Denne specialiserede funktion betød, at det var langt mindre udbredt end de gængse mærker på eksempelvis 20 eller 80 centimes. Den begrænsede cirkulation har i høj grad bidraget til mærkets prestige og eksklusivitet. Fagfolk understreger ofte, at det netop er denne historiske sjældenhed i hverdagsbrugen, der driver den enorme efterspørgsel i dag.
De fleste overlevende stykker bærer tydelige præg af at have været igennem postsystemet. Netop af den grund eksploderer værdien for de få eksemplarer, der fremstår næsten ubrugte. Eksperter anslår, at der på verdensplan kun findes nogle få snese i helt perfekt stand.
Sådan identificerer du det sjældne frimærke
For at kunne skelne denne sjældenhed fra tidens andre udgivelser, skal du have et skarpt øje for farven, papirets struktur og det overordnede design.
Den mest eftertragtede version fremstår med et grå-lilla tryk, der er påført et papir med en meget diskret, lavendelfarvet baggrund. Farven er ikke en skarp lilla, men derimod en køligere og mere dæmpet nuance. Gennemlyser du mærket med en stærk lampe, vil du bemærke, at baggrunden hælder mod lavendel frem for ren hvid.
Selvom der findes udgaver på både cremet og hvidt papir, er det den oprindelige kombination, der for alvor tiltrækker samlerne. Det optimale fund er et portræt i grå-lilla, tydeligt lavendelfarvet papir og den høje værdi på 5 francs.
Hold øje med disse særlige kendetegn:
- Et køligt, grå-lilla tryk
- Lavendeltonet papir i modsætning til standard hvid
- Kejsermotiv omkranset af en laurbærkrans
- Tydelig markering af værdien på 5 francs
- Perforering på alle fire sider
- Et ensartet og dybt tryk uden blege pletter
- Skarpe linjer og fine, brede kanter
- Ubeskadiget papir helt fri for pletter og misfarvninger
Små variationer i farvetonen kan også spille en massiv rolle for vurderingen. De bevarede mærker spænder fra helt lysegrå-lilla til dybere, mørkegrå toner med et strejf af lilla. Mens et utrænet øje måske ikke ser forskellen, er auktionsmarkedet yderst opmærksomt på disse subtile detaljer.
Hvor mange findes der tilbage i dag?
Da mærket blev udgivet i det 19. århundrede, blev der trykt omkring 10 millioner eksemplarer. Selvom det ikke er et ekstremt lille oplag sammenlignet med andre serier, opstod problemet senere. Størstedelen gik tabt, fordi de blev brugt på store forsendelser, beskadiget under opbevaring eller blot smidt ud under hovedrengøringer i gamle virksomhedsarkiver.
I dag bærer næsten alle overlevende mærker fejl og mangler fra deres tid i postsystemet. Specialister fra Musée de La Poste i Paris vurderer, at under én procent af det oprindelige oplag har overlevet i en tilfredsstillende kvalitet. Dette bakkes stærkt op af historiske auktionsdata fra både London og Zürich.
Dedikerede filatelister melder dog jævnligt om nye fund, der dukker op fra private hjem. Disse stammer ofte fra støvede samlealbum, der sirligt blev opbygget af passionerede samlere i den første halvdel af det 20. århundrede.
