Et sjældent naturfænomen kan vise sig over Danmark
En række kraftige udbrud på solen sender enorme skyer af ladede partikler mod Jorden. Det øger sandsynligheden for, at nordlys — normalt forbeholdt Skandinaviens nordligste egne eller Island — midlertidigt bliver synligt i vores del af verden.
Hvorfor nordlyset nu kan ses længere sydpå
Cirka 150 millioner kilometer væk er der i øjeblikket betydelig uro på solen. I forbindelse med et stort udbrud den 16. marts er flere såkaldte koronale masseudkastninger — eller CME'er, som fagfolk kalder dem — blevet skudt ud i rummet. Det er gigantiske skyer af plasma og magnetfelt, der bevæger sig mod Jorden med høj hastighed.
Den amerikanske rumvejrtjeneste NOAA overvåger disse skyer nøje. Deres beregninger viser, at mindst fire af disse plasmaskyer kan ramme Jordens magnetfelt den ene efter den anden. Det betyder, at den geomagnetiske aktivitet forbliver forhøjet i længere tid — muligvis helt frem til den 21. marts.
Flere plasmaskyer i træk øger chancen for langvarigt nordlys i stedet for ét kort lysshow.
NOAAs forventning er mindst moderate stormforhold, betegnet som niveau G2 på en skala fra G1 (svag) til G5 (ekstrem). Der er endda en reel mulighed for, at forholdene eskalerer til G3 — en kraftig geomagnetisk storm. Ved disse værdier forskydes den zone, hvor nordlys potentielt kan ses, markant sydpå.
- G1 (svag): nordlys primært på høje breddegrader, som det nordlige Skandinavien
- G2 (moderat): forskydning mod mellemhøje breddegrader, sammenlignelig med det nordlige Danmark
- G3 (stærk): nordlys kan nå endnu sydligere egne afhængigt af forholdene
For Danmark er det særligt G2- og G3-forholdene, der er interessante. Ved G2 vokser chancen i den nordlige del af landet, og ved G3 kommer resten af Danmark også i spil — forudsat at andre faktorer falder gunstigt ud.
Russell-McPherron-effekten: derfor hjælper forårsjævndøgnet
En anden faktor gør situationen særligt lovende netop nu: det såkaldte Russell-McPherron-effekt. Det lyder teknisk, men handler i bund og grund om Jordens position i forhold til solen omkring jævndøgnet — den astronomiske start på foråret i marts.
Omkring denne dato er jordaksen vippet på en sådan måde, at Jordens magnetfelt og det magnetfelt, der følger med solvinden, langt lettere kan "gribe fat" i hinanden. Magnetiske feltlinjer kobler sig da mere effektivt sammen.
Normalt kræves der en kraftig solstorm for spektakulært nordlys. Men omkring forårsjævndøgnet kan en relativt beskeden storm pumpe overraskende meget energi ind i Jordens atmosfære. De ladede partikler trænger dybere ind i magnetosfæren, hvor de på stor højde får ilt- og kvælstofatomer til at lyse op. Det skaber de velkendte grønne og til tider lilla gardiner på himlen.
Tidspunktet er usikkert — chancen strækker sig over flere nætter
Det store spørgsmål er, om plasmaskyer ankommer præcis, mens vi befinder os i mørket. Her ligger den største usikkerhed. NOAA regner groft sagt med en første påvirkning omkring de tidlige morgentimer den 19. marts, med den kraftigste magnetiske forstyrrelse et sted mellem kl. 7 og 13 centraleuropæisk tid.
Det britiske Met Office placerer til gengæld tyngdepunktet lidt senere på den 19. eller endda i de tidlige timer af den 20. marts. Rumvejrprognoser har altid en fejlmargen på adskillige timer, da skyerne rejser gennem det interplanetariske rum, hvor deres hastighed fortsat kan ændre sig.
For nordlysjægere har denne usikkerhed dog også en fordel: så længe flere CME'er ankommer i forlængelse af hinanden, fordeles chancen over flere nætter. Den geomagnetiske aktivitet behøver altså ikke at begrænse sig til ét kort toppunkt, men kan forblive forhøjet i 24 til 48 timer.
Sådan øger du din chance for at se nordlys i Danmark
Den, der gerne vil opleve fænomenet, kan med nogle enkle forholdsregler markant øge sandsynligheden for faktisk at se noget:
- Find et mørkt sted: kom så langt væk fra byer, landsbyer og industriområder som muligt.
- Kig mod nord: nordlyset viser sig i vores del af verden typisk lavt over den nordlige horisont.
- Lad øjnene vænne sig: bliv mindst tyve minutter i mørket uden stærke skærme, så dit nattesyn kan aktiveres ordentligt.
- Brug stativ og nattilstand: en smartphone eller kamera med lang lukkertid fanger somme tider mere end det blotte øje.
- Følg aktuelle rumvejrdata: hold øje med meldinger om Kp-værdier, Bz-retning og aktuelle G-niveauer.
For Danmarks vedkommende gælder det groft sagt, at ved en Kp-værdi på 6 bliver det interessant i den nordlige del af landet, mens enværdi på 7 eller derover kan give hele landet en chance. Bz-værdien — den lodrette komponent af magnetfeltet i solvinden — bør helst være vedvarende negativ (sydrettet). Derved kobler magnetfeltet optimalt til Jordens eget felt.
Skyer og vejr: den store spilbryder
Selv hvis rumvejrkortene farves knaldrøde, har vi i Danmark stadig én faktor at kæmpe med: vores berygtede skydække. Høje slørskyer kan dæmpe nordlyset markant, og et tykt lag lavt skydække udelukker simpelthen enhver chance for at se noget.
Uden klart vejr ser du ingenting — rumvejret kan være perfekt, men et lukket skydække vinder altid.
I praksis kan det godt betale sig at følge vejrudsigten region for region. Nogle gange klarer det op over Nordjylland eller Bornholm, andre gange er det sydlige Jylland, der har den bedste himmel. Den, der er fleksibel og villig til at køre en times tid, forbedrer sine chancer betydeligt.
| Faktor | Gunstig situation | Ugunstig situation |
|---|---|---|
| Geomagnetisk storm | G2 eller G3, vedvarende forhøjet aktivitet | Under G1, kort toppunkt midt på dagen |
| Magnetfelt (Bz) | Vedvarende sydrettet (negativ) | Nordrettet (positiv), hurtigt skiftende |
| Vejr | Klar eller delvis klar nat | Tæt skydække, tåge eller regn |
| Lysforurening | Mørkt sted langt fra byer | Bycentrum, meget gade- og reklamebelysning |
Nordlys forbliver uforudsigeligt — selv under kraftige storme
Selv ved voldsomme geomagnetiske storme er der ingen garanti for, at nordlyset bliver synligt fra Danmark. Lysgardiner er lunefulde: de blusser op, trækker sig sammen og forskyder sig lynhurtigt i både lysstyrke og position. De smukkeste strukturer holder somme tider kun stand i et par minutter.
Hertil kommer, at det menneskelige øje er mindre følsomt over for farver i mørket. Dér hvor fotografier viser klare grønne buer, opfatter mange mennesker med det blotte øje i første omgang blot en svag grågrønlig glød. Det er først, når det for alvor tager til, at farverne springer klart frem.
Den, der vil gå grundigt til værks, kan sætte sig ind i begreber som Kp-indeks, IMF, Bz og solvindhastighed. Det er de centrale parametre, som rumvejrtjenester bruger til at udsende aktuelle advarsler. Mange apps og hjemmesider oversætter allerede disse data til enkle farvekoder eller push-notifikationer, hvilket gør det langt mere overskueligt for ikke-eksperter.
Ekstra tips til nattevagter og astrofotografer
For den, der alligevel tager ud de kommende nætter, kan det betale sig at udnytte lejligheden til at opleve andre himmelbegivenheder. På klare forårsnætter er markante stjernebilleder som Orion, Karlsvognen og Løven tydeligt synlige. Selv med en simpel kikkert kommer stjernehobe og tågepletter overraskende smukt til udtryk.
Astrofotografer kan forberede sig ved på forhånd at finde en passende forgrund: et ensomt træ, et fyrtårn, en vindmølle eller et kirketårn mod den nordlige horisont giver nordlysbilleder langt mere stemning. Indstil kameraet manuelt til høj ISO, åben blænde og en lukkertid på mellem 5 og 15 sekunder, og justér derefter indtil balancen mellem lys og skarphed føles rigtig.
Den, der ikke får nordlys at se, tager i det mindste en ekstra oplevelse af den natlige himmel med hjem. Mange opdager først i sådan en situation, hvor mange stjerner der faktisk er synlige, når man lader bylyset bag sig. En mislykket jagt giver derfor hurtigt blod på tanden til den næste klare nat — når solen igen beslutter sig for at sende lidt ekstra fyrværkeri i vores retning.
