Mens Bali myldrer til og Maldiverne føles som en luksusmotorvej
Mens Bali er ved at drukne i turister og Maldiverne for længst har mistet sin uberørte charme, gemmer der sig tusindvis af kilometer væk en øgruppe, der stadig flyver helt under radaren: Anambas-øerne. Et virvar af koraller, sandbanker og grønne bakker, hvor man kan sejle i timevis uden at møde et eneste andet fartøj.
Hvor ligger Anambas-øerne egentlig?
Anambas-øerne ligger i Det Sydkinesiske Hav, klemt inde mellem Malaysia og Borneo. De hører officielt til Indonesien, men geografisk set er de bemærkelsesværdigt isolerede. Øgruppen består af omkring 250 øer og småøer, spredt ud over et stort område med roligt og krystalklart vand.
De fleste rejsende flyver til Jakarta, Bali eller Lombok og springer fuldstændig over denne hjørne af landet. Selv mange indonesiere har aldrig sat fod der. Derfor føles området stadig som en slags hvid plet på kortet.
Anambas-øerne er et af de få tropiske rejsemål i Asien, hvor du stadig kan have stranden helt for dig selv.
Et landskab der konstant skifter farve
Det særlige ved Anambas ligger i kombinationen. Vandet har den nærmest unaturlige turkisfarve fra dyre rejsebrochurer — men uden infinity pools og rækker af cabanaer. Snesevis af bugter er kun tilgængelige med båd og skjuler sig bag klippeblokke og junglebakker.
Dem der står tidligt op, får lov at se, hvordan solen langsomt lyser lagunerne op. Midt på dagen er vandet næsten gennemsigtigt, og ved aftenstid synker farven ned mod mørkeblåt med gyldne refleksioner. Hvert lysskift synes at fremtrylde en ny ø.
Enkelte steder rager høje, uregelmæssige klippeformationer op af havet, som om nogen tilfældigt havde sat dem der. Bag dem rejser tætbevoksede bakker sig. Kombinationen af koraller, klipper og jungle giver området et råere præg end mange andre tropiske destinationer.
Kun en brøkdel af øerne er beboede
Af de cirka 250 øer er kun omkring 25 faktisk beboede. Resten består af uberørt jungle, mangrove, koralrev og øde sandstrande. Ingen hoteller, ingen beachclubs, ingen håndklæder der allerede klokken syv om morgenen breder sig ud på solsenge.
Tager man ud på vandet med en lokal båd, opdager man hurtigt, hvor tomt området virkelig er. Bugter hvor man kun hører fugle og bølger. Sandbanker der kun dukker frem ved ebbe. For mange rejsende er denne kontrast til travle øer som Bali en sand befrielse.
Livet på pæle over vandet
På de beboede øer udspiller livet sig iøjnefaldende ofte oven på vandet. Træhuse står på pæle, forbundet med gangbroer og smalle brygger. Børn løber over dem i sandaler, mens fiskere reparerer garn eller forbereder næste tur.
De fleste familier lever stadig overvejende af havet. Fisk, blæksprutter og skaldyr udgør grundlaget i køkkenet. Både bygges stadig med traditionelle metoder — ofte på stranden, planke for planke, uden store værfter eller moderne maskiner.
Den der ankommer her, træder ind i et liv der på mange måder har forandret sig lidt i årtier.
Hvorfor så få turister finder vej hertil
At Anambas-øerne forbliver relativt øde, handler ikke om mangel på skønhed — det handler udelukkende om tilgængelighed. Der er ingen direkte internationale fly hertil. Rejsende må kombinere: først fly til en større by, så en regional rute eller en lang bådrejse, og sommetider endnu en mindre færge.
Af samme årsag er de store hotelkæder fraværende. Der findes nogle enkle guesthouses og mindre resorts, som regel drevet af lokale familier eller små iværksættere. Leder man efter store spaer og shoppingcentre, er man det forkerte sted.
- Ingen direkte internationale fly til øgruppen
- Begrænset antal overnatningsmuligheder — overvejende i lille skala
- Intet eller minimalt natteliv og udgangssteder
- Dårlig eller ustabil internetforbindelse på mange øer
Det er netop disse praktiske barrierer, der holder masserne væk. For dem der er villige til at rejse lidt længere, giver det til gengæld en belønning i form af ro og stilhed, der er blevet en sjældenhed andre steder i Sydøstasien.
Charmerne og ulemperne ved et uberørt paradis
Den der rejser til Anambas, må acceptere, at komfort ikke er en selvfølge overalt. Restaurantudvalget er begrænset, hæveautomater er en sjældenhed, og strømmen falder på visse øer stadig regelmæssigt ud. Transport mellem øerne kræver desuden planlægning — færgeforbindelserne er sjældnere og afhænger til tider af vejret.
For eventyrlystne rejsende er det netop tiltrækningen. Man planlægger mindre stramt og følger mere havets og vejrets rytme. En ekstra dag på en ø fordi båden ikke afgår — det hører bare med her.
Turismen er stadig i sin spæde begyndelse. Det giver spontane møder, men stiller også krav til besøgendes respekt. Lokale samfund har sjældent erfaring med store strømme af rejsende, så adfærd i lille skala — ingen affald, passende påklædning i landsbyer, ingen droner over folks hjem — gør en stor forskel.
Hvad man faktisk kan lave her
De fleste aktiviteter drejer sig om vand og natur. Koralrevene rundt om øerne tiltrækker snorklere og dykkere. Farverige fisk, søstjerner og af og til en havskildpadde er ingen sjældenhed. Fordi der er lidt bådtrafik, er vandet ofte bemærkelsesværdigt klart.
| Aktivitet | Til hvem |
|---|---|
| Snorkling og dykning | Rejsende der vil opleve koraller og fisk uden menneskemasser |
| Øhop med lokal båd | Dem der vil udforske flere strande og bugter |
| Vandring til udsigtspunkter | Naturelskere der vil have panoramaudsigt som belønning |
| Overnatning i enkle homestays | Nysgerrige rejsende der vil opleve det daglige øeliv tæt på |
På visse øer fører stier op ad bakkerne, hvorfra man ser ud over snesevis af små øer der som grønne prikker flyder i havet. En simpel bungalow med ventilator og hængekøje føles i det øjeblik mere luksuriøs end mange femstjernede resorts.
Hvor længe forbliver det så stille her?
Øgruppen befinder sig ved et vendepunkt. Lokale myndigheder undersøger muligheder for at øge turistindtægterne uden at miste øernes særpræg. Der er planer om bedre forbindelser og muligvis nye mindre overnatningssteder.
Med den voksende opmærksomhed på sociale medier og i rejseguider er et skift ikke langt væk. Et enkelt populært billede af en tom lagune kan være nok til at sætte den første bølge af nysgerrige rejsende i gang.
Det store spørgsmål er ikke om Anambas-øerne bliver mere kendte — men i hvilken takt og på hvilke betingelser det sker.
Praktiske råd til rejsende
Den der seriøst overvejer en tur til disse øer, bør forberede sig lidt grundigere end til en almindelig strandferie. Ikke alle øer har medicinske faciliteter, og information på nettet kan være forældet eller ufuldstændig.
Her er nogle råd, der går igen blandt erfarne rejsende til afsides øgrupper:
- Tjek på forhånd, hvordan du rejser mellem de enkelte øer, og hvilke dage bådene afgår.
- Tag tilstrækkeligt kontant med — muligheder for at hæve penge er begrænsede.
- Forvent ikke europæisk standard for hygiejne og komfort, særligt ikke i homestays.
- Rejs uden for regnsæsonen for roligere hav og bedre sigtbarhed under vandet.
Derfor bliver steder som dette sjældnere og sjældnere
Globalt set stiger antallet af mennesker, der har råd til at rejse langt. Destinationer der for ti år siden stadig var nicheprægede, dukker nu op på utallige toplister. En øgruppe som Anambas — med relativt uberørt natur og lavt turisttryk — findes der derfor færre og færre af.
Samtidig rummer området muligheder. Hvis regionen satser på bæredygtig og småskalig turisme, kan det unikke præg bevares, og de lokale samfund kan nyde godt af det. Rejsende spiller en direkte rolle i det ved bevidst at vælge lokale guider, små overnatningssteder og respektfuld adfærd.
Den der drømmer om tropisk vand, palmer og stilhed — men er træt af overfyldte hotspots — finder på Anambas-øerne præcis den sjældne følelse som mange savner: fornemmelsen af at ankomme et sted, hvor klokken tikker lidt langsommere end derhjemme. Og hvor man på en øde strand et øjeblik kan tvivle på, om man overhovedet skal fortælle sine venner om det.
