Jorden vil gennemgå en dramatisk forvandling, som vil gøre vores nuværende verdenskort fuldstændig uigenkaldeligt om 250 millioner år. Eksperter inden for geologi forudser skabelsen af et enormt superkontinent, hvor nutidens Frankrig overraskende nok vil indtage en af de få beboelige zoner tæt på Nordpolen.
Selv de vildeste science fiction-visioner blegner ved siden af de virkelige fremtidsscenarier, som forskerne skitserer. De landmasser, vi kender i dag, vil langsomt støde sammen, Atlanterhavet vil forsvinde, og Europa, Afrika samt de amerikanske kontinenter vil smelte sammen til én kolossal landmasse. Under disse nye forhold vil netop Frankrig få en helt unik placering, idet området rykker mod nord og derved undgår den ellers altødelæggende varme.
Det nuværende verdenskort er blot et splitsekund i en utrolig lang film, der har spillet i milliarder af år. For omkring 200 millioner år siden var alle landmasser samlet i Pangea, inden de tektoniske plader rev dem fra hinanden. Disse uendelige bevægelser er aldrig stoppet, men de foregår i et tempo, som det blotte øje ikke kan fange på et enkelt menneskeliv.
Ved hjælp af avancerede computersimuleringer har geologen Christopher Scotese, manden bag PALEOMAP, kortlagt vores klodes fjerne fremtid. Hans analyser indikerer tydeligt, at alle kontinenter om 250 millioner år atter vil forenes i en gigantisk landmasse kaldet Pangea Ultima. Denne massive superstruktur vil omkranse et isoleret indlandshav og skabe radikalt ændrede kystlinjer og klimazoner.
Sådan dannes superkontinentet Pangea Ultima
Denne gigantiske forvandling vil ikke ske natten over. Jordens tektoniske plader rykker sig kun ganske få centimeter årligt, drevet af ustoppelige kræfter i kappen. På lang sigt vil dette uundgåeligt resultere i, at Amerika kolliderer med både Eurasien og Afrika, hvilket effektivt lukker Atlanterhavet og skrumper Det Indiske Ocean til en beskeden indsø.
Internationale forskerhold overvåger løbende disse processer gennem detaljerede satellitmålinger og geologiske prøver. Disse observationer dokumenterer, hvordan Nordamerika langsomt driver væk fra Europa med en hastighed, der cirka svarer til det tempo, som en fingernegl vokser med. Over hundreder af millioner år vil disse små ryk akkumulere til altomfattende geografiske omvæltninger.
Eksperternes beregninger advarer om, at kontinenternes sammensmeltning vil udløse ekstrem vulkansk aktivitet og skabelsen af kolossale bjergkæder. Der, hvor jordpladerne tørner sammen, vil enorme bjerge skyde i vejret og overgå selveste Himalaya i højden. De voldsomme gnidninger vil desuden medføre jordskælv af en styrke, som den moderne civilisation aldrig har været vidne til.
Atlanterhavet forsvinder og nye nabolande opstår
Når Pangea Ultima endelig er en realitet, vil vores gængse forståelse af geografi miste sin betydning. Fremtidige prognoser afslører en række utrolige ændringer i verdenskortet:
- Atlanterhavet udviskes komplet, når Nord- og Sydamerika langsomt mases sammen med Eurasien og Afrika.
- Det Indiske Ocean vil ende som et massivt indlandshav omkranset af fastland på alle sider.
- Kuba integreres fysisk med USA’s nuværende territorium i én homogen blok.
- Korea vil blive presset tæt ind mellem Kina og Japan til en meget kompakt landzone.
- Grønland hæfter sig på Canada og omstrukturerer de arktiske vande totalt.
- Middelhavet vil forsvinde fuldstændigt, idet Afrika hamres ubønhørligt ind i Europa.
- Australien rykker helt op mod Sydøstasien og opsluger Det indonesiske øhav.
Som følge heraf vil det klassiske begreb om opdelte “kontinenter” blive forældet. Kloden vil være én stor enhed, hvor forskellene udelukkende findes i klimazoner og højdemeter. Velkendte havstrømme som Golfstrømmen og El Niño forsvinder helt, da deres traditionelle ruter afbrydes af uigennemtrængelige landmasser.
Frankrig placeres i centrum af fremtidens verden
I dette gigantiske geologiske puslespil tildeles Frankrig en meget spændende skæbne. Avancerede modeller beviser, at denne specifikke landmasse vil vandre markant længere nordpå og placere sig meget tættere på den kommende pol. Samtidig vil selve Middelhavsområdet blive slettet, da havbunden skubbes mod overfladen, mens Afrika møder Europa.
Resultatet? Områder svarende til i dag Frankrig, Spanien, Portugal og Italien vil grænse direkte op til Nordafrikas sletter. Fremtidige landegrænser vil skære igennem zoner, som lige nu kun består af dybt havvand. Det vurderes, at stater som Marokko, Algeriet og Tunesien vil udgøre Frankrigs umiddelbare naboer i landskabet.
Den ældgamle og ufremkommelige grænse mellem Europa og Afrika udviskes én gang for alle. Denne radikale geografiske placering efterlader området i en ideel position, beliggende på relativt tempererede nordlige breddegrader, imens kontinentet drager fordel af en fysisk landbro ned gennem de varme, udtørrede sletter i Eurasien og Afrika.
Forskere fra University of Cambridge udpensler i en artikel hos Nature Geoscience, hvordan utæmmede spændinger i undergrunden vil forme de nye kontinenter. Velkendte bjergkæder som Alperne og Pyrenæerne, der fungerer som naturlige vægge i dag, vil blive en brøkdel af et langstrakt og massivt bjergnetværk fra pol til ækvator.
Skånselsløst klima under en brændende sol
Livet på det nye Pangea Ultima bliver ikke nogen dans på roser. En undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature viser, at skabelsen af landmassen aktiverer vulkaner af enorme dimensioner. Kolossale mængder smeltet lava vil flyde frit og pumpe uhyrlige doser kuldioxid direkte op i atomsfæren.
Denne giftige opbygning af drivhusgasser vil, sammenholdt med superkontinentets lukkede form, forårsage en ekstrem global opvarmning. Det centrale fastland forventes at lide under temperaturer på mere end 40 grader Celsius gennem lange perioder hvert eneste år. Midten af Pangea vil desuden udtørre, fordi regnbærende vinde fra kysterne ikke kan nå så dybt ind over land.
Som om det ikke var udfordring nok, anslås solen om 250 millioner år at afgive 2,5 procent mere energi, end den gør nu. Denne evolution er helt naturlig for stjerner, men en livsfarlig fjende for jordens fauna. Kombinationen af et ubarmhjertigt klima får i dag geologer til at advare om en uundgåelig masseudryddelse af de dyr, der er afhængige af mere milde kår.
Klimaforskere hos University of Bristol har kortlagt varmefordelingen, og resultaterne viser, at ubarmhjertig ørken kan komme til at dække utrolige 80 procent af alt land. Kun udvalgte yderområder og polaregne tilbyder skyggen af normale vilkår. Atmosfærens CO2-koncentration kan nemt matche de rædselsvækkende tilstande for 252 millioner år siden, som førte til en massiv udslettelse af liv på Jorden.
Klimavenlige tilflugtssteder på den nordlige halvkugle
Heldigvis lader der til at være undtagelser i den rødglødende fremtid. Modellerne afslører, at regionerne på høje nordlige breddegrader vil fastholde et meget mildere klima. Områder tæt på dagens polarcirkel vil undslippe den direkte stegepande, som præger hjertet af Pangea Ultima, og have bedre adgang til livsnødvendigt vand.
I dette begrænsede felt af fremtidige “oaser” finder vi netop dagens Frankrig. Andre områder som Storbritannien, Portugal og enkelte nordafrikanske stykker land lander også i zonen for trygge temperaturer. Disse grønne lommer tæt på Nordpolen vil potentielt huse de absolut sidste økosystemer i en verden af sten, sand og sol.
Fagfolk ved University of Leeds har desuden analyseret fremtidige nedbørsmønstre. Deres omfattende data viser tydeligt, at nordlige kanter vil suge til sig af havstrømmene. Skandinavien, Grønland og den nordlige franske grænse bliver hjertet af klodens sparsomme nedbør, omgivet af ugæstfrie landskaber.
Betydningen af et biologisk fristed i et tidsløst perspektiv
Ordlyden af et “klimaasyl” giver måske falske forhåbninger, for det er dybest set udelukkende et udtryk for overlevelsens yderste marginaler. Hvis gigantiske andele af landjorden bogstaveligt talt svides af, bliver eksistensen af milde vejrforhold alfa og omega for jordbaserede skabningers blotte overlevelse.
Herude forventes varmetolerante, men vandafhængige
