Ingen superhelter, bare et stort klassisk drama
Glem multiverser og CGI-spektakler. Illusions perdues, baseret på Balzacs roman, er landet på Netflix siden marts og bliver mødt med begejstring fra både anmeldere og publikum. Det er et drama, der satser alt på fortælling, skuespil og rekvisitter.
Fra en lille provinsby til et nådesløst Paris
Historien udspiller sig i Frankrig i første halvdel af det nittende århundrede. I centrum står Lucien de Rubempré, en ung digter fra Angoulême. Han har masser af talent, men ingen penge, intet navn og næsten ingen muligheder. Hans eneste kort på hånden er hans pen og hans ambition.
I sin fødeby knyttes han tæt til Louise de Bargeton, en aristokrat der tror på hans poesi og opfordrer ham til at udvide sine horisonter. Gennem hende ender han i Paris, den by hvor han forventer at finde berømmelse og anerkendelse.
Men i hovedstaden møder han ikke noget romantisk kunstnerparadis. I stedet støder han ind i et labyrint af salonpolitik, jalousi og pengegriskhed. Han lærer den flamboyante journalist Étienne Lousteau at kende, som tager ham med bag kulisserne i pressens, teatrets og den litterære verdens verden.
Illusions perdues tegner et samfundsbillede, hvor alt ser ud til at være til salg: anmeldelser, omdømmer, kærlighed og selv politiske holdninger.
Lucien opdager, at en positiv omtale i avisen ganske enkelt kan handle om den rigtige sum penge, og at moralske principper ofte betragtes som en byrde. Hans hurtige opstigning i anmeldelsernes, festernes og salonernes verden sker hånd i hånd med et langsomt tab af hans oprindelige idealer.
Balzac fortalt med tempoet fra en moderne serie
Filmen er baseret på Honoré de Balzacs roman af samme navn, som indgår i hans store cyklus La Comédie humaine. Instruktør Xavier Giannoli har ikke valgt den tamme tilgang til kostumedramaet, men i stedet skabt en energisk filmatisering med tempo, humor og skarpe dialoger.
Intrigen kredser om en række temaer, der føles påfaldende aktuelle:
- mediernes og meningsdannernes magt
- hvordan penge og indflydelse styrer indholdet i aviser og tidsskrifter
- fristelsen til at bytte principper ud med status
- kontrasten mellem provinsen og hovedstaden
- den pris man betaler for social opstigning
Mange seere genkender i filmen mekanismer, der stadig er aktive i dag: fra sponsorerede artikler til på forhånd iscenesatte skandaler. Filmen viser, hvordan anmeldere, teaterdirektører, politikere og forlagschefer holder hinanden i et jerngreb, hvor publikum primært er tilskuere.
Stærk rollebesætning og en imponerende produktion
Benjamin Voisin spiller Lucien de Rubempré som en blanding af afvæbnende følsomhed og grænseløs ambition. Cécile de France giver Louise de Bargeton liv som en kvinde, der balancerer mellem sociale konventioner og sin oprigtige beundring for den unge digter.
Vincent Lacoste portrætterer Étienne Lousteau som en charmerende opportunist, der præcis ved, hvordan han kan bøje den offentlige mening. Derudover optræder blandt andre Xavier Dolan, Jeanne Balibar og Gérard Depardieu i markante birolle. Deres karakterer repræsenterer forskellige magtcentre i datidens Paris: forlagsfolk, teaterchefer, adelige beskyttere og velhavende forretningsmænd.
| Element | Hvad skiller sig ud? |
|---|---|
| Skuespil | Nuanceret, stærk kemi mellem hovedrollerne |
| Instruktion | Tydelig spændingskurve, flydende klipning, skarp fokus på magtspil |
| Scenografi | Travle redaktionslokaler, røgfyldte teatre, overdådige saloner |
| Kostumer | Detaljerede dragter der straks afslører social status |
| Dialoger | Vittige, cyniske og ofte smertefuldt præcise |
Syv César-priser og hæder på internationale festivaler
Ved César-udddelingen i 2022 blev Illusions perdues en af de store vindere. Filmen løb med syv priser, herunder César for bedste film. Også cinematografi, kostumer, produktionsdesign og manuskript blev hyldet. Benjamin Voisins og Vincent Lacostes præstationer modtog ligeledes særlig anerkendelse.
Filmen havde tidligere verdenspremiere på den prestigefyldte filmfestival i Venedig, hvor den bemærkede sig ved sin kombination af klassisk litteratur og moderne fortælleteknik. Internationale anmeldere beskrev den som et medrivende kostumedrama, der føles uventet tidssvarende, netop på grund af vægten på informationsmanipulation og avisernes rolle.
Med sine syv César-priser hører Illusions perdues til blandt de store franske filmoplevelser i de seneste år, og nu er den let tilgængelig via streaming.
Publikum reagerer begejstret med høje karakterer
Det er ikke kun kritikerne, der er imponerede. På filmplatforme får filmen høje gennemsnitsscorer med mange femstjernede anmeldelser. Seerne beskriver produktionen som "imponerende", "uforglemmelig" og "smertefuldt genkendelig i en tid med sociale medier og clickbait".
Reaktionerne fremhæver især filmens lagdelthed: Illusions perdues fungerer på én gang som historisk fortælling, karakterstudie og skarp medieanalyse. Tonen skifter smidig mellem humor, satire og tragedie, hvilket holder spilletiden levende uden at falde i træghed.
Derfor fungerer filmen så godt på Netflix
For Netflix-seere der er vant til lange serier, føles filmen nærmest som en hel sæson i ét stræk. Handlingstrådene om kærlighed, venskab, forræderi og karriere løber på flere niveauer ind i hinanden, hvilket minder stærkt om moderne prestigeserier.
Nyttig vejledning, hvis du er i tvivl om filmen er noget for dig:
- Kan du lide serier som Peaky Blinders eller politiske dramaer, men i historiske omgivelser? Så er der stor sandsynlighed for, at dette appellerer til dig.
- Er du fan af kostumedramaer med stor opmærksomhed på detaljer? Så er dette et oplagt næste valg.
- Har du interesse for medier, journalistik eller anmeldelsers indflydelse? Filmen viser et tidligt stadie af mekanismer, der stadig er i spil i dag.
Balzac for dem, der aldrig har læst Balzac
Mange kender Balzac primært som en "svær" forfatter af tykke nittende-århundredes romaner. En filmatisering som Illusions perdues river dette støvede image grundigt ned. Filmen viser, at temaerne i hans forfatterskab er bemærkelsesværdigt tidløse: unge mennesker der vil til tops, en by der lover muligheder men sjældent tilgiver, og et samfund hvor penge sætter tonen.
For den, der bagefter bliver nysgerrig på bogen, udgør filmen et tilgængeligt springbræt. De store linjer i historien forbliver genkendelige, men Giannoli udelader visse handlingstråde og skærper andre for at holde den filmiske spændingskurve klar.
Medier, magt og manipulation: derfor føles det så aktuelt
Det mest tankevækkende ved Illusions perdues er måske den måde, filmen afdækker, hvordan nyheder og meninger opstår. I det nittende århundrede skete det via aviser og plakater, i dag via algoritmer og tidslinjer, men den underliggende logik ligner til tider mistænkeligt meget hinanden.
Filmen viser eksempelvis hvordan:
- teaterstykker bevidst ophøjes eller nedgøres for at behage bestemte grupper
- virksomheder betaler for positiv omtale, uden at publikum er klar over det
- personer løftes op til stjernestatus og lige så hurtigt rives ned igen
Den, der tænker lidt over det efter rulleteksterne, genkender måske lignende mekanismer i nutidig influencer-marketing, sponsoreret indhold og politiske kampagner. Det giver filmen et ekstra lag, der rækker langt ud over de smukke kjoler og salonerne.
For seere der gerne vil fylde deres Netflix-aften med noget, der både ser spektakulært ud og stimulerer intellektuelt, er Illusions perdues et opsigtsvækkende stærkt valg. Det er et kostumedrama, der ikke bare kigger tilbage på fortiden, men skarpt viser, hvor tæt den fortid til tider stadig føles.
