Det gør dig ikke nødvendigvis doven – det kan faktisk afsløre noget bemærkelsesværdigt stærkt
Mange mennesker skammer sig over deres tendens til at skyde alt til i morgen. Alligevel viser nyere psykologisk forskning, at systematisk udsættelse nogle gange hænger sammen med større kreativitet, bedre evne til problemløsning og en betragtelig portion frustrationstolerance.
Prokrastinering er ikke det samme som dovenskab
I hverdagssproget lyder "at prokrastinere" som en karakterfejl. Den person, der "endnu ikke er færdig", stemples hurtigt som umotiveret. Men psykologer nuancerer i stigende grad det billede.
I et studie ledet af psykolog Lauren Saling, offentliggjort i fagbladet New Ideas in Psychology, sammenlignede forskere folk, der gerne starter opgaver med det samme, med folk der udsætter starten. Dem der udsatte, klarede sig bemærkelsesværdigt godt på logiske ræsonneringsopgaver og tests for såkaldt divergent tænkning – evnen til at udtænke flere, uventede løsninger på ét og samme problem.
Prokrastinering kan gå hånd i hånd med en undersøgende tankegang: først udforske bredt, derefter vælge – og derved nogle gange træffe klogere beslutninger.
Deltagerne med mere udsættelsesadfærd viste desuden en bedre håndtering af frustration. Mens "hurtigstartere" ofte føler ubehag ved åbne ender, kan udsættere tolerere den usikkerhed i længere tid. Den plads ser ud til at give hjernen mulighed for fortsat at afveje alternativer.
Hvorfor nogle mennesker bevidst venter
Ifølge forskningen betyder udsættelse langtfra altid, at nogen ikke tør eller ikke vil arbejde. Mange udsættere er faktisk meget aktive i ventetiden: de indsamler information, sammenligner muligheder og gennemspiller scenarier i hovedet.
Den udsættelse kan være strategisk. Den, der ikke straks kaster sig ud i udførelsen, bevarer overblikket over det store billede i længere tid. Det gør det nemmere at opdage ulogiske skridt og forhastede beslutninger. Sammenlign det med en skakspiller, der ikke straks rykker en bonde frem, men først overvejer tre mulige træk.
Psykologer peger dog på en bagside. Mennesker der ekstremt hurtigt går fra orientering til handling – nogle gange kaldet "pre-crastinators" – kan med lethed afkrydse opgaver fra deres liste. Men til gengæld øges risikoen for sjusk og fejl. Den langsomme tænker på sidelinjen ser passiv ud, men kan i bagklogskabens lys have handlet mere effektivt.
Aktive og passive udsættere: to helt forskellige profiler
Forskere skelner skarpt mellem to typer udsættere: aktive og passive. Disse grupper opfører sig nogle gange ens udadtil, men det der sker under overfladen, er vidt forskelligt.
- Passiv udsætter: føler sig blokeret, bekymrer sig meget, oplever skyldfølelse og bliver lammet.
- Aktiv udsætter: venter bevidst, bruger tiden til at lade idéer modne og arbejder ofte særlig skarpt lige inden deadline.
Passiv udsætter: fanget i skyldfølelse og tvivl
Den passive variant skubber opgaver foran sig på grund af stress, præstationsangst eller en vag fornemmelse af "jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde". I stedet for kreative idéer giver det primært anspændthed. Personen stirrer i det uendelige på en tom skærm, laver to-do-lister over to-do-lister og føler sig kun dårligere, jo nærmere deadlinen kommer.
Denne type udsættelsesadfærd hænger oftere sammen med klager som søvnproblemer, lav selvværd og bekymringstanker. Bremsen sidder ikke i en gennemtænkt plan, men snarere i en slags mental kortslutning.
Aktiv udsætter: kreativ planlægger med jernstærke nerver
Den aktive udsætter udsætter også – men som strategi. Denne person mærker spændingen, men kan håndtere den. De første dage går med at indsamle idéer, tale med andre og skitsere alternativer. Først når presset stiger, skifter vedkommende over i en kort, meget fokuseret produktionsfase.
Psykolog Susan Krauss Whitbourne beskriver, hvordan denne måde at arbejde på skaber plads til "baggrundsbehandling": hjernen arbejder stille og roligt videre, selv mens man laver noget andet. Netop denne ubevidste bearbejdning af idéer kan resultere i mere originale løsninger.
Ikke enhver udsætter er en lammet tvivler – nogle er tværtimod risikokloge tænkere, der venter på det rette øjeblik til at slå til.
Hvordan udsættelse kan blive en fordel
Udsættelse bliver først en styrke, når du forstår den og styrer den. Den, der bevidst forholder sig til sin egen tendens til at vente, kan bruge den som kreativ motor i stedet for som bremse.
Arbejd med to deadlines i stedet for én
En praktisk teknik fra psykologien er at arbejde med en dobbelt tidsfrist. Det hjælper især aktive udsættere, men kan også give passive udsættere noget at holde fast i.
| Tidspunkt | Formål |
|---|---|
| Tidlig, "falsk" deadline | Lade idéer opstå, indsamle muligheder, vælge retning. |
| Den rigtige slutdeadline | Beslutte, udføre, afslutte uden at skifte kurs. |
Det tidlige mellemtrin gør opgaven mindre uklar. Du må stadig tvivle, men ikke i det uendelige. Samtidig tvinger det dig til at have noget på papir, allerede inden den egentlige deadline nærmer sig.
Lytte til, hvad din udsættelse forsøger at sige
Psykologer påpeger, at udsættelsesadfærd ofte sender et signal. Den, der konstant skubber den samme opgave foran sig, kan spørge sig selv, hvad der ligger bag. Mulige årsager:
- Mangel på mening: opgaven føles unyttig eller er langt fra dine værdier.
- Frygt for vurdering: angst for at andre afviser dit arbejde, eller at du ikke lever op til forventningerne.
- Uklar opgave: du ved simpelthen ikke, hvor du skal begynde, eller hvornår det er "godt nok".
Ved at genkende dette underlag forvandles udsættelse fra fjende til informationskilde. Måske skal opgaven præciseres, måske skal du bede om hjælp, eller måske skal du ærligt erkende, at et projekt ikke længere passer til dig.
Praktiske tips til at drage sund nytte af udsættelsesadfærd
Den, der ønsker at udnytte fordelene ved at udsætte uden at ende i kaos, kan eksperimentere med nogle få konkrete vaner.
Snævre rammer, stor frihed
Mange aktive udsættere fungerer godt inden for stramme, men enkle spilleregler. For eksempel:
- Maksimalt to gange om dagen må en opgave flyttes – derefter skal der gøres et forsøg.
- Ved hver opgave noteres straks ét første miniskridt, uanset hvor lille.
- Korte "tankeblokke" planlægges: 20 minutter udelukkende til at generere idéer, ikke udføre dem.
På den måde er der stadig plads til at flytte og tænke, men der opstår alligevel fremgang. Udsættelsen bliver da ikke til evig tøven, men til en del af en rytme.
Mærk forskellen mellem kreativ spænding og lammende stress
En nyttig øvelse er dagligt at notere kortfattet i ugevis: udsætter jeg af nysgerrighed eller af frygt? Det hjælper med at lære forskellen at kende mellem sund spænding – der ofte giver energi – og stress, der tværtimod tømmer dig.
Oplever du, at udsættelse primært udmatter dig, er det tid til at arbejde med de underliggende årsager: planlægge mere klart, opdele opgaver, justere forventninger eller søge professionel hjælp, hvis angst eller perfektionisme tager overhånd.
Større indsigt i din egen tænkestil
Udsættelsesadfærd berører større spørgsmål om, hvordan man tænker og arbejder. Mennesker, der lader der gå tid mellem den første idé og udførelsen, viser sig ofte at være stærkere til at kombinere information, se alternative veje og tolerere tvivl. I kreative erhverv, strategi, videnskab eller arkitektur betragtes det netop som en værdifuld egenskab.
Samtidig kræver en sådan stil solide rammer: klare prioriteter, grænser for, hvor meget man må udsætte, og vilje til at skifte i tide fra tænkning til handling. Den, der finder den balance, forvandler ryet som "altid for sent" til noget helt andet: en person, der tænker roligt, kritisk og originalt – inden vedkommende slår til.
